- Interview med Leila al-Shami
For ti år siden startede opstanden mod Assad-regimet i byen Dera’a i det sydlige
Syrien.
Sommer 2018 blev det folkelige oprør knust ved hjælp af såvel Rusland som Iran. Forud herfor var opstandens basisdemokratiske
organiseringer allerede under stærkt pres fra sekteriske islamistiske militser.
____________________
I den anledning bringer vi et interview med Leila al-Shami fra 2016, som sætter fokus på den sociale og geopolitiske situation i Syrien.
Et land som, i modsætning til den danske regerings påstande, indtil i dag er præget af ekstrem fattigdom, undertrykkelse og statsterror.
________
Interview med Leila al-Shami
Hun er medforfatter til bogen “Burning Country” og mangeårig menneskerettighedsaktivist i Syrien og andre lande i Mellemøsten. Hun interviewes her af Ilya Mateev og Gabriel Levy fra det russiske venstrefløjsmedie OpenLeft
- Hvordan er situationen i Aleppo lige nu?
Leila al-Shami: Situationen i Aleppo er meget kritisk. I det oprørskontrollerede Østaleppo hersker panik og frygt. Befolkningen har været fanget i Østaleppo siden slutningen af august. Titusinder af mennesker er under belejring; det er umuligt at skaffe forsyninger til byen og det er umuligt for menneskene at slippe ud af byen. De er med andre ord indespærret i et stort open-air fængsel.
- Samtidig med at de udsættes for massive bombardementer og luftangreb. Hospitalerne bliver systematisk bombet sønder og sammen, der mangler brændsel til opvarmning og der mangler vand. Civile forsvarskomitéer bliver angrebet.
- Derfor forsøger masser af mennesker nu at slippe ud af Østaleppo – enten til områder der kontrolleres af regimet, eller til områder der kontrolleres af YPG ( de kurdiske folkeforsvarskomitéer). Men mange mennesker er bange for at forlade byen.
____________________________________
Folk i Østaleppo, oktober - december 2016 (Forstør ved at klikke på billedet):
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at i forhold til Østaleppo spiller den syriske hær kun en underordnet rolle i nedslagtningen af byens befolkning. De som fører an er shia-militserne, der refererer til Iran – og luftbombardementerne udføres af såvel det russiske som det syriske luftvåben.
_____________________________________________
Fredsforskeren Jan Øberg der har været et par dage i Aleppo har følgende uhyrlige kommentar i dagbladet Arbejderen, d. 21. december:
”Og den store ødelæggelse er ikke fra luften, men fra gadekampe - alle facader ødelagt, men kun få hele bygninger ...” og " Klokken 20.15 i aften blev det meddelt officielt, at kampene i det østlige Aleppo er slut. Fest i gaden. (...) Fejrer det med venner på cafe i det vestlige Aleppo! Glæde over det hele!"
____________________________________________
- Rusland legitimerer sine luft- angreb ved at påstå, at de bomber IS og andre grupper som ’Jabhat Fateh al-Sham’, tidligere kaldt ’Jabhat an-Nuṣrah’. Men sagen er, at IS slet ikke er tilstede i Østaleppo og Al-Nusra Fronten er kun present i meget lille grad. De som forsvarer byen er først og fremmest tropper fra ’Den Frie Syriske Hær’ og det er dem samt de civile som nu er under angreb.
- Det står helt klart, at dette blodbad og denne nedslagtning af folk kun vil føre til en øget ekstremisme. Aleppos befolkning ønskede frihed og afskaffelse af diktaturet, nu bliver de bare tilintetgjort.
(......)
- Tror du, at Donald Trump’s sejr ved præsidentvalget i USA vil have indflydelse på udviklingen i Syrien?
Leila al-Shami: Det er vanskeligt at forudsige. Vi har ikke nogen klar forestilling om, hvordan hans uden- rigspolitik vil udforme sig. Men vi ved, at han i høj grad beundrer Putin, og formodentlig vil han sam- arbejde med Putin om at knuse IS.
Det forlyder at blodbadet i Aleppo startede efter Trump’s sejr og en telefonsamtale mellem Putin og Trump. Vi ved ikke, om Trump gav Putin grønt lys, men Putin var i hvert tilfælde helt sikker på, at Trump ikke ville intervenere. Trump vil fortsætte den isolationistiske position, som Obama har fulgt.
- Jeg tror, han ønsker at holde Assad på magten. Trump beundrer ’stærke mænd’ og diktatorer som Sisi (Ægypten) og Erdogan. Han foragter enhver tale om menneske- rettigheder og er i højeste grad fokuseret på sikkerhedsspørgsmål og forsvaret af USA.
________________________________________
"... Venstrefløjen er fuldstændig i vildrede og ude af stand til at reagere på situationen"
- Selvfølgelig vil Assads sejr betyde endnu mere elendighed for den syriske befolkning og en øget ekstremisme. Det betyder, at flygtningene aldrig kan vende tilbage og at fangerne forbliver i fængsel.
- Tyranner rundt omkring i verden ved nu, at et blodbad kan holde dem på magten. Betydningen af begivenhederne i Syrien kan vi spore i hele verden. Vi har set Brexit, vi har set valget af Trump til US-præsident, og vi har set højreekstremismens fremmarch i Europa. Ret så skræmmende tider. Og venstrefløjen er fuldstændig i vildrede og ude af stand til at reagere på situationen.
- Jeg har været involveret i diskussioner blandt venstrefløjen her i UK. Når spørgsmålet om flyveforbud bringes på bane, føler folk nærmest instinktivt, at som venstreorienterede der protesterede mod Golfkrigen og mod Vestens interventioner i Irak, er det vanskeligt at støtte et krav om flyveforbuds-zoner. I en af dine senere artikler skærer du igennem i denne diskussion ved at sige, at det drejer sig ikke om en flyveforbuds-zone dikteret af Vesten, men om anti-luftskyts som Den ’Frie Syriske Hær’ har bedt om utallige gange og aldrig fået. Kunne du sige lidt mere om dette?
Leila al-Shami: Jeg synes, at dele af venstrefløjen i den grad har svigtet den syriske revolution ved at gøre debatten til et spørgsmål om pro eller contra en intervention. Kravet om flyveforbuds zoner blev rejst for at beskytte de civile og kravet kom fra store dele af det syriske civilsamfund.
_________________________________
”Enten må befolkningen have våben, så de er istand til at forsvare sig selv, eller de har ret til at opfordre fremmede stater til at intervenere”
- Men dette er ikke det eneste krav. Det er ikke den eneste option. For ret nyligt, for en måned eller to siden, offentlig- gjorde 160 syriske intellektuelle med demokratiske, sekulære og pro-revolutionære holdninger en statement, som tog afstand fra enhver form for intervention i Syrien – uanset om den ledes af Rusland eller USA.
- Et flyveforbud er ikke den eneste option, jeg synes vi skal sige til os selv: ” Civile bliver massakreret i et rædselsvækkende massivt omfang, de skal beskyttes, verden må handle for at stoppe blodbadet, så hvad kan der gøres?” - Enten må befolkningen have våben, så de er istand til at forsvare sig selv, eller de har ret til at opfordre fremmede stater til at intervenere. At sige at folk må acceptere at blive slagtet, for at vi kan forsvare vores anti-imperialistiske principper, er moralsk set forkasteligt . Det er ikke en option. (......)
_____________________________________________
”Den sociale krig, de undertrykte klassers kamp, som fik syrere i hobetal til at gå på gaden for at kræve Assad-diktaturet afskaffet...”
- Hvad angår bevægelserne mod Assad: Når jeg læser bogen, du har skrevet sammen med Robin Yassin-Kassab, får jeg det indtryk, at der er tale om en enorm populær bevægelse – måske en af de største i vor tid. Med visse ligheder til det folkelige oprør i Iran 1979. Det du påpeger i bogen er, at udgangspunktet for at forstå krigen i dag, er at forstå karakteren af den folkelige bevægelse. At det startede ikke som en krig mellem stater, men som en krig mellem et regime og dets befolkning. Du påviser i bogen, hvorledes ”del og hersk” princippet er blevet brugt af det syriske regime for at holde sig selv på magten ...
Leila al-Shami: Ja, det er et af de vigtige temaer. Den sociale krig, de undertrykte klassers kamp, som fik syrere i hobetal til at gå på gaden for at kræve Assad-diktaturet afskaffet, det overses alt for ofte. Fokus har været på den geopolitiske krig . - De revolutionære som i 2011 demonstrerede i tusindvis, i millionvis kæmpede for frihed, menneskerettigheder, social retfærdighed, værdighed. De blev mødt med den ondeste repression og det har øget den sekteriske ekstremisme.
- Det er vigtigt at skelne mellem oppositionen til Assad og så de syriske revolutionære. De to størrelser blandes ofte sammen. Når folk taler om den syriske opposition, reducerer de den ofte til de mest autoritære elementer, som feks. Salafi militserne - eller de taler om den eksterne opposition, som feks. ’Syrian National Coalition’, som ikke rigtig har noget basis i landet.
- Anti-Assad bevægelsen er en meget bred koalition . Den inkluderer hardliners fra grupper som al-Nusra og nationalistiske Salafi grupper med ekstreme dagsordener, som feks. Ahrar al-Sham.
- Den inkluderer også moderate islamistiske grupper, som er konservative demokrater og den inkluderer ’Den Frie Syriske Hær’, der egentlig ikke er en hær, men en koalition af autonome (ofte lokale) brigader, som identificerer sig med idéen om en demokratisk civil stat og i en vis udstrækning står bag de oprindelige mål for den syriske revolution. ( ...... )
_________________________________
”Indtil tidligere på året var der over 400 lokale råd i Syrien”
- Desuden fokuserer folk udenfor Syrien næsten udelukkende på den væbnede opposition. Selvom den civile opposition kvantitativt selvfølgelig er langt større, skønt den politisk er den svageste.
- Den inkluderer menneskerettighedsaktivister og hjælpearbejdere, uafhængige medier, demokratiske råd. Det er mænd og kvinder med alle mulige forskellige baggrunde og de kæmper i den grad for at finde alternativer til totalitarismen.
- De forsøger at bygge demokratiske alternativer, reducere ekstremisme og sekterisme og det gør de under ubeskriveligt svære forhold og uden nogen støtte. Det er her venstrefløjen burde sætte ind med solidaritet ( ...) Indtil tidligere på året var der over 400 lokale råd i Syrien. Mange af dem var valgt på demokratisk vis med det formål at støtte civilbefolkningen og opfylde de fælles behov.
______________________________________________
”... Blev Aleppo befriet, eller faldt byen? Det er helt centralt, og det vil jeg bede dig svare på. Min opfattelse er, at byen blev befriet fra terrorister, endog i en alliance mellem regeringen, Rusland og SDF” - Jørgen Pedersen, formand for Kommunistisk Parti i dagbladet Arbejderen, d. 21. december 2016 (Læs kommentar fra autonom infoservice, se note 1) _______________________________________________________
Kampen mod Islamisk Stat
- Der er mange forskellige grupper, som har organiseret sig for at få lokale fællesskaber til at fungere. Der er feks. "De Hvide Hjelme", Læger og lærere forsøger at få sundheds- og uddannelses systemerne til at fungere.
- Mange grupper bekæmper ekstremisme, feks. i Raqqa og Dier Al Zour, hvor aktivister kæmper mod IS . Disse folk og grupper viser med al tydelighed, at der er en tredje option i Syrien. Men problemet er , at de ikke får nogen støtte og at de er ved at blive tilintetgjort.
- "Hvide Hjelme" - frivillige lokal redningskorps i Østaleppo:
_____________________________________________
Fredsforsker Jan Øberg’ udsagn i dagbladet Arbejderen, d. 21. december 2016: ”Og ikke én af de mange, som jeg talte med, havde set De Hvide Hjelme, hvorimod byen er fyldt med den syriske-arabiske Røde Halvmåne, som jeg talte længe med."
________________________________________
”Den russiske regering skal stilles til regnskab for sine krigsforbrydelser ... ”
- Og hvis disse kræfter virkelig knuses, så står vi tilbage med de to konkurrerende størrelser: Det brutale Assad-regime contra IS (og andre ekstremister). Lige nu er befolkningens primære mål at overleve. Mange aktivister har forladt landet. Men hvis bomberne ikke længere falder er der al mulig grund til at tro, at en del aktivister vil vende tilbage og tilslutte sig dem, der stadig kæmper for et demokratisk Syrien.
- Tror du, at anti-krigs bevægelsen i Rusland kan spille en rolle ?
Leila al-Shami: Jeg tror, den kan få stor betydning. Jeg kender ikke den russiske aktivist scene, jeg ved ikke hvad der er muligt i Rusland og jeg ved ikke, hvilken repression russiske aktivister udsættes for.
- Men vi i Syrien ville være begejstrede for en stærk russisk anti-krigs bevægelse, det er klart. Den russiske regering skal stilles til regnskab for sine krigsforbrydelser. Og meget vigtigt er det, at man imødegår den russiske propaganda om, at Rusland bekæmper islamisk terrorisme i Syrien. Det er ikke derfor Rusland blander sig og bomber befolkningen. Det er for at knuse den demokratiske opposition og holde Assad ved magten.
- Rusland har etableret flere militære baser i Syrien. Men det er ikke Syrien Rusland er så interesseret i. Hovedårsagen til at Rusland intervenerer i krigen i Syrien er, at Rusland ønsker at manifestere sig selv som en stormagt og gå imod USAs politiske hegemoni.
- Et andet mål er Europa. Ruslands massive bombninger i Syrien har tvunget tusindvis af flygtninge til Europa. Samtidigt med at Rusland yder massiv økonomisk støtte til højreekstremistiske flygtningefjendtlige partier i hele Europa. (2)
- Dette fører til destabilisering, hvilket kom til udtryk med Brexit og med bevægelsen mod indvandring. Selvfølgelig skyldes højre-ekstremismens fremmarch ikke kun Rusland, årsagerne er først og fremmest den neoliberale økonomiske politik, men Rusland udnytter det i høj grad.
Rusland har også visse økonomiske fordele af sit engagement i Syrien. For al syrisk olie og gas er blevet solgt til russiske
selskaber.
___________________
Billdet tv. Marine Le Pen fra Front National og Dmitry Rogozin, stedfortrædende russisk ministerpræsident
”Russia Today” og ”Sputnik News"
- Dertil kommer at Rusland har vældig stor indflydelse på propaganda krigen. ”Russia Today” og ”Sputnik News” underminerer den demokratiske diskurs, og underminerer den fælles opfattelse af sandheden. De har iværksat en massiv desinformationskampagne.
- Målet med det er ikke så meget at overbevise folk om at deres version er den rigtige, målet er snarere at så tvivl og få folk til at tænke: ”Egentlig ved jeg ikke, hvad det er, der foregår, jeg kender ikke facts godt nok ” .
- På den måde bliver vi paralyseret og ude af stand til at involvere os. Og det er meget farligt. En af måderne man kan modgå denne propaganda krig er at fokusere på syrernes egne stemmer, at lade befolkningen i Syrien tale for sig selv.
___________________________________________
”Desværre vækker Ruslands krigsførelse i Syrien ikke den store modstand i den russiske befolkning”
- Den anti-imperialistiske internationalistiske venstrefløj I Rusland er ret lille og har været udsat for heftig forfølgelse fra regeringens side. En del folk blev fængslet ifm. anti-Putin protesterne i 2011-2012. Nu er den internationalistiske venstrefløj meget decimeret.
- For mig at se er det vigtigt at have en klar holdning og at ytre den. Jeg repræsenterer den ”Russiske Socialistiske Bevægelse”, en lille gruppe på måske hundrede mennesker spredt over hele Rusland. Den har trotskistiske rødder, men den er opbygget som en bred venstrefløjskoalition, som den aldrig er blevet til... Forbilledet var det franske NPA (Noveau Parti Anti-capitaliste)
- Den største forhindring for antikrigsbevægelsen i Rusland er den aktuelle politiske situation. Jeg kan ikke se, hvordan antikrigs positioner kan vinde indflydelse i Rusland lige nu, fordi den liberale opposition er optaget af så mange andre spørgsmål.
- Desværre vækker Ruslands krigsførelse i Syrien ikke den store modstand i den russiske befolkning. Heller ikke blandt oppositionen er krigen i Syrien et tema man forholder sig til. Der er tavshed over hele linjen. Desværre.
Leila al-Shami: Men det gælder ikke kun I Rusland. Hele verden har svigtet befolkningen i Syrien. __________________________________________
(Interviewet er offentliggjort i LeftEast, d. 16. december 2016. Oversat og forkortet af ikh/autonom infoservice. Hele interviewet kan læses her ).
Noter
** 1) Den kurdiske enklave Kobanes forsvarsminister Ismet Sheik Hassan sagde til en journalist fra
ugemagasinet "Der Spiegel" (nr.12-2016), at der på ingen måde vil blive tale om et samarbejde med Assad-regimet:
”Hvordan skulle man kunne samarbejde med nogen, der har forvoldt så megen død og lidelse? Vores mål er at forandre sytemet i Syrien og afskaffe uretfærdigheden. Ikke kun i
Kurdistan”.
(Ismet Sheikh Hassan, der engagerede sig politisk for den kurdiske sag allerede før revolutionen i Syrien, har været anholdt hele ni gange af den syriske efterretningstjeneste. I månedsvis har
han været fængslet og underkastet tortur).
Målet for SDF-alliancen - den multietniske militæralliance "Syrian Democratic Forces", der består af kurdere, sunnitiske arabere fra ’Det Frie Syriske Hær’, assyriske kristne og turkmener er, at befri Syrien fra IS og på sigt at nedkæmpe Assad-regimet.
** 2) Se baggrundsartikel på autonom infoservice: "Assad-regimet. Ruslands regering støtter Europas Højreekstremister"
______
Relateret
- Solidaritet, d. 31. marts 2021: Leila al Shami: En anden fremtid blev bygget i de syriske kommuner – ligesom det skete i Paris for 150 år siden
- autonom infoservice: "Irans revolutionsvogtere ”Pasdaran” vinder indpas i Syrien"
- Kommentar: Warlords, kurderne og Assad-regimet (marts 2017)
En kritisk kommentar til Dagbladet Arbejderen
- af al./ autonom infoservice
- autonom infoservice, d. 31. august 2018: SYRIEN hvad nu?
Assad-regimet og dets støtter fremstår som sejrherrer. Krigen er så godt som forbi, erklærer de for omverdenen. Nu truer slaget om Idlib med at resultere i
endnu en masseflugt.
Mens hundredtusinder i det nordlige Syrien drives på flugt, vender udvalgte grupper af syriske flygtninge i Libanon tilbage ...