Asli Erdogan (50) har siden 19. august 2016 været fængslet i Istanbuls kvindefængsel Bakirköy. Hun kæmper for menneskerettigheder - og anklages for terror.
Den 29. december 2016 startede retsprocessen mod hende og 8 andre i Istanbul.
Da verdens største bogmesse, Frankfurter Buchmesse, løb af stablen d.19. – 23. oktober 2016 blev hun nævnt i åbningstalen. Journalister, forfattere, intellektuelle og menneskerettighedsaktivister fra mange lande har ytret deres støtte til hende.
- Anmeldelse af hendes roman "Byen med den røde kappe"
Asli Erdogan
Den tyrkiske forfatter Asli Erdogan (50), der på ingen måde er i familie med Tyrkiets diktator Recep Tayyip Erdogan, har de seneste måneder været omtalt i medierne, fordi hun er blevet symbol på det tyrkiske regimes massive forfølgelse af enhver form for opposition.
Asli Erdogan er én af over 150 forfattere og journalister, som idag er fængslet, fordi de har vovet at beskrive situationen i Tyrkiet.
- Truet af livsvarigt fængsel
Asli Erdogan har siden 19. august 2016 været fængslet i Istanbuls kvindefængsel Bakirköy. Det skete ca. en måned efter det mislykkede militærkup, som regimet i Tyrkiet i højeste grad har brugt som anledning til at forfølge, chikanere og fængsle så mange oppositionelle som muligt. Ofte på basis af absurde anklager.
I august 2016 gennemførte tyrkisk politi en razzia mod den nu lukkede prokurdiske avis ”Özgür Gündem”. I den forbindelse blev Asli Erdogan, der har skrevet artikler til avisen og 8 andre journalister og redaktører anholdt og fængslet.
Anklagen lyder på terrorvirksomhed og med-lemskab af det forbudte kurdiske arbejder- partiPKK. De trues nu af livsvarigt fængsel.
_____________________________
”Misbrug af strafferetten på bekostning af ytrings- friheden” (Human Rights Watch)
Under stor bevågenhed startede rets- processen mod Asli Edogan og de 8 andre i Istanbul den 29. december 2016. Der var så stor trængsel på tilhørerpladserne i domstolsbygningen Caglayan, at dommeren kun tillod adgang for en lille del af dem, der var mødt op for at følge retssagen. Menneskerettighedsorganisationen
Human Rights Watch kritiserer de tyrkiske myndigheder skarpt og betegner processen som ”Misbrug af strafferetten på bekostning af ytringsfriheden”.
Asli Erdogan, som er alvorligt syg og den 70 årige Necmiye Alpay blev midlertidigt løsladt af helbredsmæssige årsager. Løsladelsen gælder, så længe retsprocessen løber og de er begge underlagt udrejseforbud.
- Solidaritet med Asli Erdogan - på "Frankfurter Buchmesse", oktober 2016 og foran kvindefængslet Bakirköy i Istanbul, d 20. december 2016:
Asli Erdogans romaner
Flere af Asli Erdogans romaner er oversat til andre sprog - blandt andet til norsk, svensk, fransk, tysk og engelsk. De handler ofte om klassiske litterære temaer som identitet, ensomhed, længsel, seksualitet og magt.
______________
Anmeldelse af
"Byen med den røde kappe"
I 2008 udgav 'Unionsverlag Zürich' romanen "Die Stadt mit der roten Pelerine" (Byen med den røde kappe), der er en oversættelse af romanen "Kirmizi Pelerinli Kent" fra 1998.
Romanen, som nok er et af Asli Erdogans mest læste litterære værker, er inspireret af hendes egne oplevelser og erfaringer under et to-årigt
ophold i Rio de Janeiro. Det er for- modentligt den første tyrkiske roman, som foregår i et sydamerikansk land. Men egentlig er Rio blot et baggrunds-scenarie for den egentlige historie:
Søgen efter egen identitet. Længslen efter at høre til. Ensom-heden som fremmed.
Byen med den røde kappe er en fortælling om en introvert, akademisk uddannet ung tyrkisk kvinde, der indlader sig med en fremmed verden. Den
afro-brasilianske verden i Rio de Janeiro. Her lever hun efter devisen: Bevæg dig så langt ud over kanten, at det ikke er muligt at vende tilbage.
I Rio lever hun down-and-out, går i hundene, går i opløsning. Alligevel kan hun ikke frigøre sig fra den fascinerende og samtidig truende by.
Hun kan ikke flygte fra den allesteds-nærværende vold, fattigdom og kaos. Hun føler sig tiltrukket af den tilsyne- ladende grænseløse frihed og livsglæde i den brasilianske metropol. Fanget i sin egen ensomhed som fremmed, forsøger hun at begribe den ubegribelige realitet i storbyjunglen.
Samtidigt bliver hovedpersonens skrivelyst til en ustyrlig passion og romanen bliver dermed også en roman om en roman. Özgür skriver og skriver. Som en besat der mister fodfæstet og med desperation søger efter sit udgangspunkt, sin identitet i verden.
'Byen med den røde kappe' drives fremad af sin egen indre logik. Det kan ikke gå anderledes: Hovedpersonen, den unge Özgür (frihed) finder døden i en af Rios favelaer, da hun bliver offer for et ganske gement og hverdagsagtigt overfald.
Således ender romanen:
Stilhed. Ikke et eneste ord kom der ud af hendes mund. Som om hun var gået i stå midt i et foredrag. Flasken gled ud af hendes hånd og smadredes ved hendes fødder, men Özgür mærkede det ikke.
Hun lagde sin højre hånd på sin taske og berørte det bløde læder. En gave fra hendes mor på sin 18 års fødselsdag. I 10 år havde hun aldrig set så praktisk en taske. Her kunne hun proppe sine bøger og sine balletsager ned og hemmelige rum var der også. I pungen måtte der vel være et par Real. Nøglen til lejligheden.
Hvor skulle hun sove i nat?
Sololie, armbåndsuret, hæftet med alle hendes adresser og telefonnumre. Hendes lykkekæde. Hendes fingre vandrede over tasken som en gravid klapper sig på maven. Der var noget tykt. 'Byen med den røde kappe'. Det eneste ekspemplar af hendes roman, det grønne hæfte med alle hendes notater og alle de ord, hun havde skrevet de sidste to år. Det eneste hun kunne sætte op imod Rio, det eneste hun sagde, kunne sige. Den eneste dialog mellem hende og verden.
” Det er lige meget!” sagde hun på tyrkisk til sig selv: ”Det er lige meget, det betaler sig ikke”.
Uden at mærke, at hun var ramt, faldt hun om på fortorvet. Som en tung maske, der trækkes ned. Hun døde uden ord. Havde ingen ulidelige smerter,ingen dødskamp og hun døde uden den frygtelige bevidsthed om den nært forestående død.
Hun døde præcis indenfor det tidsrum, det tager et opretstående menneske at falde til jorden. En ubemærket ensom død uden vidner, sådan som det var passende for hendes person. ...Hendes sidste stille skrig forsvandt i oceanets uendelige stilhed.
________________________________
Hovedpersonen i "Byen med den røde kappe" døde i Rio de Janeiro. Asli Erdogan vendte som forfatter styrket tilbage til Tyrkiet og har siden skrevet en lang række romaner og litterære essays, der har vundet international genklang.
- Udpluk af Asli Erdogans bøger:
Asli Erdogan, der for nyligt er kåret til æres- medlem af DanskPEN, er imidlertid ikke kun internationalt kendt pga. sine romaner på højtlitterært niveau. Hun er også kendt for sit politiske engagement som journalist.
Asli Erdogan har således skrevet om den tyrkiske stats undertrykkelse af den kurdiske befolkning. Om tortur. Om mennesker, der bliver brændt levende. Om anonyme massegrave. Om forhold ellers ingen skriver om – af angst eller fordi der i de kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet ikke findes nogen journalistiske reportager, som ikke er censureret af de tyrkiske myndigheder.
Asli Erdogan er en forkæmper for menneskerettigheder og derfor er hun nu på anklagebænken, sigtet for terrorisme. Det siger først og fremmest en hel del om den tyrkiske stat anno 2017. (ikh./ autonom infoservice)
Relateret
- Om Asli Erdogan på Wikipedia
- Asli Erdogans hjemmeside (tyrkisk/engelsk)
- Asli Erdogan på Twitter
- autonom info-service: "Repression mod det tyrkiske band Group Yorum"
- Asli Erdogan æresmedlem af dansk PEN
- PEN International om Tyrkiet idag