Splittelse i den anarko-syndikalistiske Internationale (IWA)

I december 2016 blev tre anarko-syndikalistiske fagforeninger ekskluderet fra ”International Workers' Association” (IWA).

Det drejer sig om: Spaniens Confederación Nacional del Trabajo (CNT), Italiens Unione Sindacale Italiana (USI) og Tysklands Freie Arbeiter und Arbeiterinnen Union’  (FAU). Dermed har IWA sagt farvel til mindst 90 procent af deres organiserede medlemmer.

• Læs de tyske anarkosyndikalisters forklaring af konflikten
• Kort intro om anarkosyndikalisternes Internationale

IAA blev dannet december 1922 i Berlin af arbejderdelegerede fra ti lande. Navnet Internationale Arbeiter-Assoziation blev valgt for at referere til 1. Internationales kamptradition (1864-1876). Formålet med dannelsen af et internationalt agerende anarkistisk fagforbund var at organisere sig uafhængigt af de marxistisk dominerede fagbevægelser, der som regel gjorde sig afhængige af de respektive partipolitiske direktiver. I IAAs første år forenede organisationen ca. 1,4 millioner mennesker.

Den stærkeste anarkosyndikalistiske organisation fra denne periode var den spanske Confederación Nacional del Trabajo (CNT), som i slutningen af 1930erne havde langt over 1 million medlemmer, før det lykkedes den spanske fascisme at knuse CNT og tvinge resterne af organisationen i illegalitet.

Også i Tyskland har anarkosyndikalismen spillet en vigtig rolle. Frem for alt i de heftige strejker og kampe, som fandt sted i en kort periode efter Novemberrevolutionen i 1918. Det anarko- syndikalistiske FAUD organiserede i årene 1920 til 1923 et sted mellem 150.000 og 200.000 mennesker. Men de mistede hurtigt deres med- lemstilgang og efter naziregimets sejr blev de sidste aktionsduelige undergrundsceller knust i perioden frem til 1936/37.

Fællesnævner for anarkosyndikalisterne er at propagandere kampen for en føderal og basisdemokratisk selv forvaltningsstruktur i produktionen og decentral organiseret cirkulation af forbrugsgoder i det klasseløse samfund.

”The broad anarchist tradition”

Anarkosyndikalisterne nægter ethvert samarbejde med statslige institutioner og tilstræber at organisere lokale lønarbejds-kampe. De engagerer sig for regional føderalisme og global solidaritet.

De historiske syndikalistiske fagforeninger, der var tæt forbundet med ”the broad anarchist tradition”, fungerede samtidig som sociale bevægelser, der ikke reducerede arbejderklassens frigørelsesstrategi til lønkamp alene. De var derimod del af større folkebevægelser og fremmede revolutionær modkultur og omfattende mod- information. Blandt andet i form af plakatproduktion og dagblade såvel som ugeblade med masseoplag.             

  ________________________________

Udpluk af en erklæring fra det Internationale Sekretariat for de tyske anarkosyndikalister i Freie Arbeiter Union, d. 2. januar 2017

Mange af IAAs sektioner var allerede i de forudgående år blevet smadret med fascismens magtovertagelse i forskellige europæiske og latinamerikanske lande. Derudover kom sektionerne under hårdt pres af den verdensomspændende dominans, som leninismen og senere stalinismen gennemtrumfede indenfor fag- bevægelsen.

Den 2. Verdenskrig førte til den faktiske tilintetgørelse af samtlige sektioner i den anarkosyndikalistiske Internationale med undtagelse af Sveriges Arbetares Centralorganisation - SAC.

Men også SAC var fra begyndelsen af 1940´erne under stærkt pres. Dog på en anden måde end i for eksempel Tyskland, Italien og Spanien, hvor fascismen brutalt undertrykte enhver form for opposition. SAC kommer under pres, da den svenske regering besluttede at overlevere forvaltningen og udbetalingen af pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse til fagforeningerne.

Målet var at tvinge arbejderne til at melde sig ind i de tandløse socialdemokratiske fagfor- eninger. På denne måde forsøgte man at svække SAC og gøre organisationen betydningsløs.

Af frygt for sådan en udvikling gennemførte SAC i 1942 en drejning væk fra traditionelle anarkosyndikalistiske principper, idet bevægelsen besluttede at deltage i administrationen af statslige sociale midler og opbyggede det dertil nødvendige funktionærapparat. Først i 2009 besluttede en kongres i SAC at radikalisere sin faglige strategi ved at vende tilbage til det oprindelige politiske grundlag. (1) 

• SAC forlod i 1957 det anarkosyndikalistiske Internationale 

I 1952 gennemførte IAA sin 7. kongres. Det var den første i 13 år og den første efter afslutningen på 2. verdenskrig. På kongressen blev SAC udsat for heftig kritik. Den gik ud på, at det ikke var i den revolutionære syndikalismes ånd at gøre fagforeningen til den forlængede arm for en statslig strategi, der neutraliserede arbejderne og anbragte organisationen i et afhængighedsforhold til staten. Efter kongressen indstillede SAC sit medlemsbidrag til IAA og i 1957 forlod SAC det anarkosyndikalistiske Internationale. 

Indenfor få måneder blev hundredetusinder af arbejdere medlem af CNT og man fejrede det nye fremskridt i klassebevidstheden med et kæmpestort offentligt møde på Montjuich-bjerget i Barcelona i juli 1977. Her deltog næsten 100.000 mennesker.

I dele af den spanske regering begyndte man at anse CNT som den største trussel for den fortsatte kapitalistiske udvikling i landet.

”Moncloa-pagten”

Således gjorde den nye spanske regering, ”den demokratiske overgangsregering”, alt for at forhindre at anarkosyndikalisterne genvandt deres tidligere betydning.

Et af regeringsinitiativerne gik således ud på at indgå den såkaldte ”Moncloa-pagt” med fagforeningerne: På den ene side fastskrev pagten en juridisk afsikret indflydelse for tillidsrepræsentanterne samt udsigt til statslige subventioner. På den anden side måtte de deltagende fagforeninger acceptere graverende indskrænkninger, først og fremmest i forhold til strejkeretten.

Indenfor CNT udspandt der sig en bitter strid, om hvorvidtman skulle deltage i ”Moncloa-pagten” eller ej.

• Den ene fløj mente, at det netop påbegyndte legale arbejde i virksomhederne ville blive svækket, hvis man someneste fagforening fortsatte sit virke ud fra en situation, der svarede til en illegal status.
• Den anden fløj advarede, med blik på de svenske erfaringer, indtrængende imod en deltagelse i pagten, fordi det i sidste konsekvens ville betyde en ende på  fagforeningens revolutionære karakter og en disciplinering af organisationen i arbejdsgivernes interesse.

På kongressen besluttede et tydeligt flertal af de enkelte virksomhedsgrupper, at de ikke ville tilslutte sig ”Moncloa-pagten” og at de ikke ville deltage i valg af tillidsrepræsentanter.

I perioden efter kongressen forlod en del af virksomhedsgrupperne fra mindretals- positionen CNT. De dannede i 1979 deres egen organisation, der siden 1989 har heddet Confederación General del Trabajo - CGT  .

( CGT oplyser at de har omkring 80.000 medlemmer og repræsenterer flere end to millioner arbejdere. CGT er ligesom det svenske SAC i dag medlem af ”International Libertarian Solidarity” (2) og af ”Europäischen Föderation des alternativen Syndikalis-mus”. Kommentar af autonom infoservice). 

Konflikten i Spanien blev ikke uden negative følgevirkninger for IAA.

Karakteristisk for denne konflikt var, at der på internationalt plan ikke blev diskuteret om den heftige strid i  Spanien, som til dels blev ud- kæmpet ved de borgelige domstole, skønt det drejede sig om det grundlæggende problem:

Hvordan kan en revolutionær syndikalistisk eller anarkosyndikalistisk strategi på virksomhedsplan udfolde sig med succes og undsige sig disciplin-eringsforsøg via den statsligt sanktionerede tillidsrepræsentant model - og samtidig undgå betydningsløshedens blindgyde i sit faglige virke?

Da dette strategiske spørgsmål indenfor IAA i de tidlige 1980´ere ikke åbent blev diskuteret, erfarede flere af de nye sektioner en gentagelse under lignende om- stændigheder som det der skete i Sverige og Spanien.

(...)

Tragediens slutning I årene efter IAA-kongressen i Manchester (2006) har situationen i Internationalen stort set stabiliseret sig.

Den franske sektion har stoppet kritikken af FAU for dens vedvarende kontakt til CNT-F. (De interne konflikter indenfor de franske anarkosyndikalister resulterede i en eksklusion af en fløj, ”CNT-Vignoles” det senere CNT-F, på IAAs 20. kongres i Madrid i 1996. Kommentar af autonom infoservice).

Også kritikken af FAU for at holde kontakt med SAC er blevet mere dæmpet. I Spanien er vinden begyndt at vende og den del af CNT, som prioriterede faglige aktioner istedet for endeløse ideologiske debatter, begyndte at få overtag over dogmatikernes indflydelse i organisationen.

Den spanske CNT og italienske USI havde forsøgt at reducere den dominerende indflydelse, som de meget små sektioner havde indenfor IAA. De foreslog således, at antallet af delegerede skulle svare proportionalt til sektionernes respektive medlems- antal og at der fremover skulle indføres en mindstestørrelse for sektionerne. Begge forslag blev som forventet forkastet.

(...) 

I 2013 blev et medlem af den polske anarkosyndikalistiske sektion Związek Syndykalistów Polski - ZSP  valgt til sekretær af IAA . På dette tidspunkt havde FAU i et internt dokument formaliseret kontakten med SAC, CNT-F og Det Polske Arbejder Initiativ – IP (3).

Dette fik prompte den konsekvens, at det nye IAA-sekretariat erklærede FAU for ”suspenderet”.

( En suspendering der blev stadfæstet på en efterfølgende kongres i 2014 i byen Porto i Portugal og var begrundet med, at FAU havde et samarbejde med organisationer, der lå i konkurrence med IAAs  respektive sektioner. Denne suspendering der oprindeligt blev formuleret som ”advarsel” til FAU allerede i 2004, resulterede i en massiv protest fra CNTs og USIs side. Kommentar af autonom infoservice).

På kongressen i 2015 forsøgte CNT forgæves at overvinde de verserende interne konflikter og inviterede samtlige IAA-sektioner for at finde frem til et nyt grundlag for et internationalt projekt baseret på anvendelsen af IAAs principper.

Naturligvis var solidariteten med FAU ikke den eneste grund til, at CNT brød med IAA. Såvel USI som CNT og FAU måtte til sidst konstatere, at IAA i sin nuværende form kun drejer sig om sig selv og ikke længere har intentioner om at agere som motor for basisorienterede klassekampe på den revolutionære syndikalismes principper. Disse erkendelser er bitre, men i de vanskelige tider vi lever i og som ligger foran os, bliver det meningsløst ud fra ren nostalgi at forsøge at opretholdte et ”håbløst projekt” (” ... ein totes Pferd zu reiten”). 

(..)

Et nyt internationalt projekt

... De tidligere IAA sektioner CNT, USI og FAU har besluttet at tage initiativ til et nyt internationalt projekt. Den første konference med fagforeninger og fagligt orienterede grupper fra 11 regioner og to kontinenter har fundet sted i november 2016 i Barakaldo i den nordlige del af den iberiske halvø.

Vi ønsker os, at dette bliver en ny start for en lille men kampduelig del af den internationale arbejderbevægelse, som i dag mere end nogensinde står fast ved, at arbejderklasse og den udbyttende klasse intet har til fælles – og at troen på statens institutioner og på politiske partier ikke er en del af løsningen men del af problemet. " 

    - Internationalt sekretariat i Freie Arbeiter Union (FAU) , d. 11. januar 2017 -  

________________________________________

(Teksten er et uddrag af erklæringen på tysk, oversat af al.og ikh/ autonom infoservice: ”FAU und IAA – Blick zurück nach vorn” og kan læses som helhed på tysk på FAUs hjemmeside her )  

Noter

1) SAC er en syndikalistisk fagforening med anarkosyndikalistiske rødder. Den blev grundlagt i 1910. Det var kun det svenske SAC , der formåede efter 2. verdenskrig at bevare sin organisations-struktur intakt. Men pga. den reform-orienterede samarbejdskurs måtte SAC opgive mange af sine principper og tilmed sit medlemsskab af IAA. SACs kongres i 2002 blev endnu et historisk vendepunkt for organisationen. Mange medlemmer havde i længere tid været utilfredse med, at SAC forsømte arbejdskampene i landet, og derfor blev der på kongressen vedtaget en række beslutninger, der skulle bane vejen for, at SAC kunne vende tilbage til sine anarkosyndikalistiske rødder:

Skolingsprogrammet om organisering på arbejdspladserne blev udvidet radikalt, det bureukratiske organisationsapparat afskaffet og man bekendte sig officielt til klassekampen. Disse forandringer kom ikke i stand uden problemer, men de førte til en grundlæggende fornyelse af SAC og medlemstallet er atter steget til nu knap 8.000. På SACs 29. kongres, d. 24. oktober 2009 blev der vedtaget et nyt fagligt grundlag 

• Relateret: * autonom infoservice: ”Sveriges anarkosyndikalister - 100 år på bagen og still going strong” (juni 2010) * Gabriel Kuhn: "Auf ins nächste Jahrhundert“ - Geschichte und Gegenwart der SAC (2012). 

2) De største internationale anarkosyndikalistiske og libertære socialistiske føderationer / netværk : IAA / engelsk: International Workers Association (dannet i 1922) * International of Anarchist Federations (dannet i 1968) * ”International Libertarian Solidarity” (dannet 2001) Anarkismo.net (dannet i 2005)

3) Se interviewet med IP på det tyske Syndikalismus.net: ”Der Kampf lohnt sich“ – Interview mit Jarek Urbański, Mitglied der Inicjatywa Pracownicza (IP) in Polen

   ____

Links

• Confederación Nacional del Trabajo (CNT)
• Unione Sindacale Italiana (USI) og på facebook
• ’Freie Arbeiter und Arbeiterinnen Union’ (FAU)

                      _______________________________________

" I de seneste måneder sørgede arbejds-kampe i forskellige europæiske lande for forsideomtale i medierne. Ansatte fra online-takeaway-service firmaer som Deliveroo og Foodora havde med succes tilkæmpet sig en forbedring af deres arbejdsbetingelser.

Nu har basisfagforeninger fra forskellige lande taget initiativ til en international solidaritetskampagne for at koordinere disse kampe. I Tyskland deltog fagforeningerne Freie Arbeiter Union - FAU og Industrial Workers of the World - IWW." ( Dagbladet ’Neues Deutschland’, d. 6. januar 2017)