Kurderne i Syrien – altså i Vestkurdistan (Rojava) - er den bærende kraft i en samfunds- mæssig proces præget af såvel revolution- kontrarevolution-borgerkrig som opbygning af selvforvaltningsstrukturer.
- En analyse af den igangværende selvforvaltningsproces i Rojava - dens styrke og svagheder.
- Den libertære socialist Murray Bookchins indflydelse på Rojavas frihedscharta.
____________________________
Vi har oversat et uddrag af artiklen ”Selbstbestimmung in Rojava” fra tidsskriftet ”Die Internationale”, marts / april 2017.
Artiklen er oprindeligt offentliggjort i det arabisk-sprogede marxistiske magasin "Athawra Addaima” (“Permanent Revolution”) i efteråret 2016. Forfatter er kurderen Uraz Aydin.
Det kurdiske ”Demokratiske Unions Parti” (PYD) overtog den faktiske kontrol i kantonerne Kobané og derefter Efrin og Cizîrê, da Assads militær i juli 2012 trak sig tilbage fra Rojava-regionen.
Som reaktion på at kurderne ikke blev inviteret til anden runde af fredsforhandlingerne i Geneve, erklærede PYD i januar 2014 Rojava for autonom.
På baggrund af de kurdiske folkeforsvarsenheder YPG og kvindebataljoner YPJ, der formåede at besejre "Islamisk Stat" i kampen om Kobané, lykkedes det for PYD og partiets allierede at vinde bred anerkendelse og støtte på internationalt plan.
__________
FORHISTORIEN
- PKKs strategiske nyorientering og tilblivelsen af PYD
Det kurdiske ”Demokratiske Unions Parti” (PYD) blev dannet i 2003. Som følge af decentraliseringsbestræbelserne i ”Det Kurdiske Arbejderparti” (PKK), der byggede på partiets fængslede leder Abdullah Öcalans radikale politiske ny- orientering.
Kort før sin anholdelse i 1999 havde Öcalan betegnet partiets daværende perspektiv for et uafhængigt forenet Kurdistan som ”konser-vatisme” og erstattet dette perspektiv med en ny strategisk målsætning.
Kampen skulle fremover gælde en ”demokratisk republik”. Som udgangspunkt for forhandlingerne med den tyrkiske stat foreslog han at løse ’det kurdiske spørgsmål’ i takt med demokratiseringen af Tyrkiet. Uden at stille spørgsmålstegn ved de eksisterende grænser. I fokus stod nu statens anerkendelse af kurdernes kulturelle rettigheder, løsladelse af de politiske fanger og re-integration af de kurdiske guerillaer i civilsamfundet.
Denne strategi viste sig dog hurtigt at være en illusion, da den tyrkiske stat ikke var forhandlingsvillig. Dertil kom, at det irakiske Sydkurdistan og PKKs ærkerival Masoud Barzani (leder af Kurdistans Demokratiske Parti – PDK) havde vundet bred anseelse i den kurdiske befolkning, eftersom den kurdiske autonome region i Irak ved hjælp af USAs militære støtte havde kunnet stabilisere sig.
Dette underdrejede PKKs nye strategi, der blot krævede en demokratisering af det tyrkiske regime. Öcalan reagerede derpå med endnu et strategiskifte, idet han igen relaterede kampen til alle dele af Kurdistan.
- Demokratisk konføderation
I forlængelse heraf dannedes det kurdiske PYD i Syrien i 2003 og ”Kurdistans Frie Liv Parti” (PJAK ) i Iran i 2004. Partierne skulle basere på et politisk koncept, der senere blev defineret som ”Demokratisk Konføderation”. På lokalt plan blev der udviklet en ”demokratisk autonomi”.
Konceptet baserer på den libertære socialist Murray Bookchin, som i 1930’erne var aktiv i USAs trotskistiske bevægelse. Efter Bookchin havde forkastet marxismen, erstattede han den centrale samfundsmæssige modsætning lønarbejde kontra kapital med kapital kontra økologi.
Han propaganderede en anti-kapitalisme baseret på decentralisering af byerne, lokal produktion af fødevarer og anvendelse af regenererbar (klimavenlig) energi. Hans ”kommunalistiske” koncept går ud på, at mindre byer udvikler et autonomt selvstyre og danner indbyrdes kon- føderale enheder for at løse grænseoverskridende problemer.
PKKs og Abdullah Öcalans programmatiske tekster forbliver imidlertid meget vage, når det gælder den praktiske omsætning af Bookchins libertære idéer:
- Handler det kun om en konførderation mellem partier og organisationer i PKKs kredse og indflydelsessfære, eller rækker konceptet ud over det?
- Er det et multietnisk koncept, der inkluderer alle folkeslag i Mellemøsten eller kun det kurdiske folk?
- Betyder ”autonomi” kun en styrkelse af de eksisterende forvaltninger eller også et radikalt brud med de eksisterende samfundsforhold? ...
Mange spørgsmål er fortsat ubesvaret, og der mangler en klar positionering til den kapitalistiske produktionsmåde. Væsentlige aspekter er dog tydeliggjort i såvel PKKs tekster som i de PKK forbundne organisationer: Afvisningen af nationalstaten der erstattes med en noget uklar koncept om en ”demokratisk nation” samt den synligt høje prioritering af kvindefrigørelse og økologi. (Begge disse krav er fast forankret i ”Charta of Rojava”).
- Landvindinger og brudflader i Rojava
I 2014 fastskrev den såkaldte samfunds- kontrakt ”Charta of Rojava” en selv-forvaltningsmodel, som udtrykkeligt garanterer demokrati, kvinders rettig- heder, børns rettigheder, miljøbeskyttelse, religionsfrihed og ligestilling mellem mennesker uanset etnisk tilhørsforhold.
Dette er et markant udsagn i en region, der i den grad kontrolleres af IS og andre jihadistiske bander eller af Assads blodtørstige regime.
I Rojavas samfundskontrakt, der officielt er anerkendt af de kurdiske, arabiske, armenske, syriakiske (dvs. assyriske, chaldæiske og aramæiske-), turkmeniske og tjetjenske befolkningsgrupper i regionen, afvises nationalstat, statsreligion, militar- isme og centraladministration. Rojava betragter sig selv som del af et parlamentarisk, føderalt, pluralistisk og demokratisk Syrien.
- Multi-kulti contra kurdisk nationalisme
Det multietniske fundament for ”Føderationen Nordsyrien” bliver imidlertid kritiseret hårdt af de nationalistiske strømninger indenfor det ”Kurdiske Nationalråd” (KNC). Således har generalsekretæren for Det kurdisk-demokratiske Fremskridtsparti, Mehmed Suleyman, udtalt at ”Føderationen Nordsyrien” ikke er et kurdisk projekt :
- ”Den demokratiske autonomi er blevet dannet sammen med araberne, syriakerne og tjetjenerne. Det kurdiske spørgsmål kan ikke løses på denne måde. Vores folk må forstå,at det som blev grundlagt i Rojava ikke kommer til at tilhøre kurderne.”
Dele af det Kurdiske Nationalråd udtaler sig i forlænglse heraf imod inklusion af de forskelige etniciteter i uafhængighedsprocessen for Rojava. De plæderer derimod for en tvangsforflytning af de arabiske befolkningsgrupper, som i 1970’erne blev flyttet til Rojava regionen af Hafez al-Assad regimet som led i det syriske regimes ”arabi- seringspolitik”.
- Murray Bookchins libertære idéer
Imens samfundskontrakten hovedsagligt koncentrerer sig om forvaltningsstrukturen, så rækker Charta’et fra den civilsamfundsmæssige paraplyorganisation TEV-DEM (PYD og dets tilknyttede sociale bevægelser) langt ud over denne. Således gen- spejler Charta’et Abdullah Öcalans Bookchin-inspirerede libertære ideologi om en demokratisk-konføderal samfundsmodel.
I denne model figurerer kommunerne som ”den mindste og bærende samfunds- enhed. Den fungerer efter samme regelsæt som samfundet, nemlig på grundlag af et direkte demokrati, hvori kvinderne har deres fulde selvbestemmelsesret og hvor der handles efter økologisk demokratiske kriterier.” Og: ”Det kommunale økonomiske system skal gennemsyres af tanker om social retfærdighed og afskaffe alle former for udbytning. Folkehusene skal bidrage til udviklingen af en demokratisk kultur i kommunerne”.
- Basisdemokratiets svære vilkår
Desværre er det ikke tilstrækkeligt blot at have intentioner om demokrati. For indtil skrivende stund (efteråret 2016) har der ikke fundet noget valg sted.
Skønt pluralismen mellem de forskellige etniske grupper bliver fremhævet, så bliver den ikke omsat i politisk praksis. I samfundskontrakten betegnes YPG som Rojavas militære formation. Det viser ihverfald, at PYD næppe er parat til at dele de områder, som partiet kontrollerer.
Også i uddannelsesstrukturen dominerer Abdullah Öcalans ideologi. Således må 1. klasse-elever alle gennemgå et kursus, hvor Öcalans skrifter og paroler bliver terpet.
Men bortset fra at det her handler om indoktrinering fra barnsben af og minder om den tidligere ”kemalisme” (- dvs. den tyrkiske nationalstats officielle ideologi, opkaldt efter Kemal Atatürk, aut. info), så har der været en del kritik af den autoritære praksis overfor de andre kurdiske partier og etniske grupper, der opponerer / protesterer imod PYDs altdominerende rolle.
Ved sådanne protester, som for eksempel i Amûdê og Derabissyat, er demonstranter blevet beskudt af sikkerhedsfolk med tilknytning til PYD. Nogle demonstranter blev dræbt.
- Kollaboration med Assad-regimet?
Derudover anklager kurdiske oppositionsfolk, der kæmper mod Assad-regimet, PYD for at samarbejde med det syriske regime. For eksempel da syriske Assad-tropper problemløst kunne trække sig ud af dele af Rojava og efterlade store dele af deres artilleri og ammunition.
Samtidig med at Assad-militæret kunne bibeholde kontrollen med lufthavnen, bane- gården og flere statslige bygninger samt opretholde militærlejre syd for Qamishli og ved byen Al-Hasaka (- hvor flertallet af beboerne er kurdere, autonom info).
Dertil kommer, at regimet betaler skolelærernes løn (undtagen til undervisning i det kurdiske sprog).
Alligevel er det problematisk ligefrem at tale om en alliance mellem PYD og Assad-regimet, selv hvis der har fundet kompromisløsninger sted ifm. den syriske hærs tilbagetogsbetingelser.
Imod denne antagelse om et direkte samarbejde taler også, at det fornyligt kom til væbnede konfrontationer i Rojava mellem YPG og Assads militær og at det syriske luftvåben bombarderede boligkvartererne i Al-Hasaka (billede tv.)
- Rojava – et nyt kapitel i kurdernes historie
Situationen er uhyre kompleks, da PKK og PYD for første gang har muligheden for – i konkurrence med deres historiske rivaler i Nordirak – at oprette en ”stat” efter deres version.
Med Rojava kunne organisationen, der er blevet svækket af den årtier lange fængsling af partiets leder samt de årelange forhandlinger med den tyrkiske stat, åbne op for et nyt kapitel i den kurdiske befrielseskamp. Styrket af kurdernes heroiske kamp om Kobané.
____________________________________________
MURRAY BOOKCHIN (January 14, 1921 – July 30, 2006) was an American anarchist and libertarian socialist author, orator, historian, and political theorist . A pioneer in the ecology movement , Bookchin initiated the critical theory of social ecology within anarchist, libertarian socialist, and ecological thought.
He was the author of two dozen books covering topics in politics, philosophy, history, urban affairs, and ecology. Among the most important were "Our Synthetic Environment" (1962), "Post-Scarcity Anarchisme" (1971) and "The Ecology of Freedom" (1982).
In the late 1990s he became disenchanted with the increasingly apolitical lifestylism of the contemporary anarchist movement (see: lifestyle anarchism ) and stopped referring to himself as an anarchist. Instead, he founded his own libertarian socialist ideology called Communalism .
Bookchin was an anti-capitalist and vocal advocate of the decentralisation of society along ecological and democratic lines. His writings on libertarian municipalism , a theory of face-to-face, assembly democracy, had an influence on the Green Movement and anti-capitalist direct action groups such as Reclaim the Streets , as well as the democratic confederalism of Rojava.
_____
Note
1) Qamishli er Rojavas hovedstad og den største kurdiske by i Syrien. I 2004 udbrød der i byen en revolte efter en fodboldkamp mellem et arabisk og et kurdisk hold. Politiet skød på fodboldtilhængere, som bar kurdiske flag, og mindst 30 personer blev dræbt.
Oprøret – også kaldt den kurdiske intifada – der varede to uger, spredte sig til mange andre kurdiske byer i Syrien og bidrog til en generel radikalisering af den kurdiske ungdom i Syrien. Den bærende rolle i mobiliseringen mod Baath-regimet under ledelse af Assad senior, indtog ”Bevægelsen af den kurdiske Ungdom” (TCK) samt PYD og det kurdiske enhedsparti ”Yekîtî”. Under de store demonstrationer mod Assad-regimet i foråret 2011 deltog mange kurdere i Qamishli og andre kurdiske byer.
Relateret autonom infoservice: