Klassekampe i Kina

Det er først for nyligt, at arbejdernes  rettigheder er blevet et tema i Kina.

En fagforeningsreform lægger op til at styrke det statslige kinesiske fagforbunds indflydelse i virksomhederne.                  Indtil idag har strejker og direkte aktioner foregået spredt og ukoordineret. Det bliver nu anderledes.                                            I dette interview fortæller Li Qiang fra ”China Labour Watch” om de vilde strejke- kampe og stigende lønninger.  

_______

Interview med Li Qiang fra ”China Labour Watch”

  • Hvad laver 'China Labour Watch'?

Li Qiang: Vi er en NGO organisation. Vores mål er at skabe mere transparens i fabrikkerne og i leverandørkæderne – for dermed at kunne bidrage til at  forbedre arbejdsbetingelserne i Kina.

- Vi rådgiver og tilbyder træning til kinesiske NGOer med det formål at styrke lønarbejdernes rettigheder.

  • Hvad er jeres største problemer?

Li Qiang: Der er utallige problemer. Arbejderne ved ofte meget lidt om deres rettigheder. I fabrikkerne findes der ikke nogen fungerende fagforeninger. Selvom mange mennesker er medlem af en fagforening, er organisationsgraden i Kina meget lav.

- Siden januar 2017 gælder der en ny lov, som indskrænker vores muligheder for at arbejde i Kina som udenlandsk NGO. Et andet problem er kommunikationen med firmaerne. Netop de multinationale virksomheder, der lader deres produkter producere i Kina, er for det meste ikke villige til at tale om arbejdsbetingelser. 

___________________________

"Strejkerne blev ikke organiseret af fagforeninger men af arbejdene selv"

- Men alligevel har der i tidens løb været store strejker – igen og igen. Det der udløste strejkerne var for det medste fyringer eller fabrikslukninger. Strejkerne blev ikke organiseret af fagforeninger men af arbejdene selv.

- Der har blandt andet været en strejke i en fabrik, som producerer for Adidas og Nike. 40 000 arbejdere deltog i strejken. Firmaets ledelse, Adidas og Nike gik ikke ind i vores tilbud om forhandlinger. På trods heraf var der stort ekko i medierne. Mange kinesiske NGOer hjalp arbejderne og der blev taget initiativ til en fagforeningsreform. 

 ______________________________

"I mange fabrikker bliver arbejdernes personlige dokumenter taget fra dem"

  • Har denne fagforeningsreform gavnet jeres arbejde?

Li Qiang: Den har haft følgevirkninger. For de multinationale firmaer presses nu til at acceptere fagforeninger. Vi mener, reformen har haft en positiv effekt. Men en direkte indflydelse på vores arbejde, har den ikke.

  • Hvad er det typisk for arbejdsmiljøproblemer I har at gøre med?

Li Qiang: Fraværet af fagforeninger er et generelt problem. Konkret har vi ofte at gøre med underbetaling eller overarbejde. Ofte mangler der de forsikringer, som er krævet. Også de sundhedsskadelige ricisi er et problem f. eks. giftstoffer og manglende arbejdsbeskyttelse .

- Tvangsarbejde er heller ikke nogen sjældenhed i Kina. I mange fabrikker bliver arbejdernes personlige dokumenter taget fra dem. I Kina har man brug for disse for f.eks. at kunne købe en togbillet . Uden papirer er arbejderne i praksis tvunget til at forblive i fabrikken og arbejde videre.

  • Hvilke grupper er mest udsatte ?

Li Qiang: Især kvinder bliver diskrimineret. Blandt andet når de er gravide. Da bliver de tvunget til at forsætte med farligt og sundhedsskadeligt arbejde.

- Der er også etniske mindretal som udsættes for massiv diskrimination. I job- annoncer står der for eksempel ofte, at man ikke ansætter arbejdere fra det uiguriske mindretal. Der findes også diskrimation overfor mennesker fra bestemte egne i landet. Stereotyperne er meget stærke .

Migrantarbejdere demonstrerer for bedre lønforhold i Bejing og bliver standset af politistyrker.
Migrantarbejdere demonstrerer for bedre lønforhold i Bejing og bliver standset af politistyrker.
  • Bidrager den økonomiske situation i landet til en forbedring af arbejdsforholdene?
Typisk forretningsgade i kinesiske storbyer
Typisk forretningsgade i kinesiske storbyer

Li Qiang: I de sidste fem år er de kinesiske lønninger steget år for år. Sidste år stagnerede de og lige nu går det opad igen. Men leve- omkostningerne stiger også, hvilket betyder, at reallønnen de facto ikke stiger. Samtidig opstår der færre arbejds- pladser, det er blevet sværere at finde et job. Arbejdsløs-heden vokser.

 

(Interviewet er oprindeligt bragt i det tyske ugemagasin "Jungle World", nr.  16  / 2017. Oversat og let forkortet af autonom infoservice)           

             Links

  • ChinaLabour Bulletin - Supporting the Workers’ Movement in China
  • ChinaLabour Bulletin new interactive strike map shows, strikes in China have increased over the last six months, encompassing different sectors and a growing range of issues.

             Relateret

autonom infoservice:

Hundrede af vandrearbejdere protesterer mod deres arbejdsvilkår i byen Zhengzhou
Hundrede af vandrearbejdere protesterer mod deres arbejdsvilkår i byen Zhengzhou