Boganmeldelse. "Trumps kontrarevolution" af Mikkel Bolt

Forlaget Nemo har udgivet en række interessante bøger, der på hver sin vis bidrager konstruktivt til under- gravning af den herskende orden.

Sidste skud på stammen er Mikkel Bolts bog ”Trumps kontrarevolution”.  På 128 små sider kommer Mikkel vidt omkring – og han gør det godt. Frisk i sproget, let at læse, en afbalanceret og ikke-akademisk cocktail af teori / historie / modstandspraksis ...

I forordet skriver Mikkel Bolt:

” Forehavendet med denne lille bog er at tilbyde en analyse af Trump som en senkapitalistisk fascisme, der løser den økonomiske krise ved at vende tilbage til det nationale fællesskab. Det er også at advare mod en konklusion, hvor vi modstiller Trump og demokratiet.”

Dette forehavende lykkes ganske godt i bogen, der fokuserer på tre aspekter: Kontrarevolution, billedpolitik og fascisme.  

Pointerne i bogen er:

* Trumps kontrarevolution har til formål at afspore opmærksom- heden omkring de samfunds- kritiske bevægelser, der i de senere år har formået at sætte kæmpestore spørgsmålstegn ved selve det kapitalistiske system. Occupy bevægelsen, Black Lives Matter og andre protestbevægelser har udfordret magten i en grad, så den nu slår tilbage. Trump er magtens svar.                                                                                    *Trump er fascisme i nutidig form. Han er hverken en ny Hitler, en ny Mussolini eller en ny Franco. Han er nutidens US-amerikanske variant. Selvfølgelig er der store forskelle til den historiske fascisme, for tiden er netop karakteriseret ved forandring (1)

*Trump er en nutidsfascist, der bygger videre på centrale historiske fascistiske begreber: Folket, den nationale genfødsel og den stærke leder.  

Netop dette slogan var mottoet for og navnet på en politisk bevægelse i begyndelsen af 1940’erne: America First Committee, der først og fremmest var præget af antikommunistiske og fascistiske holdninger.                          Trumps credo er den nationale gen- fødsel af det hvide Amerika. De hvide rige og de hvide fattige forenet i kamp mod de sorte, de farvede, de homo- seksuelle …                                          Det nationale fællesskab baseret på racistisk konsensus uden skelen til klassemodsætninger eller kønshierarkier. Og Trump er den stærke, uimodsagte leder, der skal til for at den nationale genfødsel af det hvide Amerika kan blive realitet. 

”Men hvad er egentlig demokratiet?” Spørger Mikkel Bolt. Det er alt og ingen- ting. Et tomt gummibegreb for nutidens epoke. I virkeligheden et skalkeskjul for benhård klassekamp og voksende social ulighed.

Det er en fejlkonklusion at opstille Trump og demokratiet som modsætninger. Det fører til ingenting at indlede en kamp mod Trump ved at forsvare den såkaldte demokratiske retsstat. Det er netop den såkaldte demokratiske retsstat, som bla. står bag det grænsekontrolsystem, der har forvandlet Middelhavet til en massegrav.

Dette er blot et af mange eksempler på nationaldemokratiets indbyggede fascistiske dimension. Trump er allerede tilstede i den praktiserede flygtningepolitik. Demokrati og fascisme er ikke modsætninger men to stykker ud af samme alen. Ingen illusioner som demokratiet.                                                                                                          Det som det gælder om i dag er at samle protestbevægelserne i en fælles kamp for reelle alternativer til den herskende samfundsorden. Sådan – intet mindre! 

Et par indvendinger:

Mikkel Bolts fascismeanalyse af Trump kredser frem for alt om Trumps retorik og om billedet som politik. Det er interessant stof og yderst vedkommende. Men der mangler et par dimensioner. Det kunne have beriget analysen gevaldigt, hvis bogen beskrev nogle af de økonomiske / politiske kræfter, der står bag Trump. Hvilke magtfraktioner støtter ham? Hvorfor gør de det? Dybere indblik i de interne modsætninger mellem forskellige magtfraktioner indenfor det kapitalistiske national- demokrati er også af betydning formodstandens strategi. - Men okay, en bog på 128 sider kan selvfølgelig ikke handle om det hele.

• Til sidst lige et par nedslag, som kræver en kommentar:

Det som feministen Nancy Fraser siger …

På side 34 skriver Mikkel ”Når ellers fremragende filosoffer og komment-atorer som Mike Davis, Nancy Fraser og Naomi Klein reducerer Trumps valgsejr til fortællingen om, hvorledes det demokratiske parti ikke bare har fremmet, men decideret været afhængige af en global finanskapital, så gengiver de ikke bare en meget kort, men også en racistisk historie om det ’neoliberale forfald’, som vi kan overvinde, hvis vi vender tilbage til en tidligere arbejderklassepolitik repræsenteret af Bernie Sanders ( …) Neoliberalismekritikken sætter perioden før den neoliberale vending op som et positivt ideal”.

I denne forbindelse ikke et ord om Mike Davis’s og Naomi Kleins neoliberalisme kritik. Men til gengæld en kraftig indvending mod at tillægge Nancy Fraser et positivt syn på kapitalismen før neoliberalismen. Det passer ikke.

Feministen Nancy Fraser betegner perioden fra efter 2. verdenskrig indtil neoliberalismens indtog i 1980’erne som den statsligt organiserede kapitalisme. En periode, hvor staten tæmmer og regulerer markedet.

Som feminist har hun på ingen måde et positivt syn på denne periode. Hun (og resten af kvindebevægelsen dengang) kæmpede mod de traditionelle kønsroller og det reaktionære kvindesyn, der karakteriserede denne periode. Samtidig med at de kritiserede venstrefløjens politik for at være for økonomistisk og for centreret omkring lønarbejde og klasse- kamp.

I en grad så man(d) fortrængte andre former for undertrykkelse og udbytning. Nancy Fraser er også den dag i dag uden tvivl fortaler for en anti-kapitalistisk kamp der for- binder klassekampen for økonomisk omfordeling med kampen mod racisme og patriarkat. Med andre ord en intersektionel og systemforandrende feminisme. Vendt mod alle former for kapitalisme.

(Læs mere om Nancy Fraser her: autonom infoservice: RECLAIM FEMINISM! )

• Der er forskel på terror mod civile og modstand mod magtens repræsentanter

På side 62 skriver Mikkel følgende:                        ”Trump og Le Pen er begge hysteriske islamofober, og de spiller effektivt på truslen fra den militante islamisme, som blæses totalt ud af proportioner – der var større risiko for at miste livet i 1970’ernes såkaldte røde eller sorte terrorisme end ved et islamistisk terrorangreb i dag i USA eller Frankrig ……”

• Her er spørgsmålet til Mikkel: Hvad menes der med ”den røde terrorisme i 1970' erne” ?!

Venstrefløjen har aldrig udøvet terrorisme (altså målrettet imod civilbefolkningen), men derimod militant modstand som til tider var væbnet. Attentater og anslag var som hovedregel rettet mod repræsentanter af samfundets magtstrukturer - politikere, arbejdsgivere, militærfolk, politi og justits, spekulanter etc. – ikke mod tilfældige mennesker og ikke med det formål at sprede angst i befolkningen.  

_______________________________________________________

(Interesserede henvises til artiklerne 'Brigate Rosse' – una historia italiana og "Weather underground – byguerillaens historie i USA" , hos autonom infoservice).

Trumps kontrarevolution er en lille men vigtig bog. Kan varmt anbefales – ikke kun til USA interesserede, men til alle, der vil vide mere om den kriseramte nationalstat. (ikh./autonom infoservice) 

Mikkel Bolt: Trumps kontrarevolution, 128 sider paperback, 130 kr. (oprindeligt 160 kr.) Forlaget Nemo 2017. Kan bestilles her

______

Relateret                                                                                 autonom infoservice: Mikkel Bolt: "Den, der ikke vil tale om kapitalisme,bør også tie om klima ændringer" - En marxistisk analyse af klimakampen  

• 1) Note fra autonom infoservice 

Således er den autonome marxistiske positionering hertil, at den neoliberale konkurrencestat i dag bygger på en bred vifte af undtagelseslovgivning, som den kan aktivere til hver en tid. Selektivt rettet mod enkelte aktivister, grupper og sociale bevægelser for præventivt at modvirke antikapitalistiske processer nedefra.

Denne undtagelsesstat har indbygget og teknisk forfinet den historiske fascismes kontrolsystemer og fuldført institution- aliseringen af de organiserede producenters organisationer i en kooperativistisk samarbejdsånd.

Det traditionelle fascistiske ’nationale folkefællesskab’ er i dag repræsenteret af racistiske bevægelser og partier, der oftest danner undtagelsesstatens parlamentariske højrefløj. Sidstnævnte ledsager på ideologisk plan konkurrencestatens bestræbelser på at optimere national-territoriale interesser overfor den globalt agerende kapitals akkumulationsbehov.

Den parlamentarisk orienterede venstrefløj ser som regel bort fra, at denne neoliberal agerende konkurrencestat netop fungerer på en lovgivning, der hverken tillader substantielle socialreformer og slet ikke samfundsforandrende, antikapitalistiske forandringer.

Det er et faktum, at hele det repræsentative borgerlige demokrati bygger på fundamentalt anti-demokratiske principper: Kapitalen agerer frigjort fra nationalstatslige og juridiske rammer – på trods af dens rituelle bekendelse til demokratiet - som absolut stærkeste udenomsparlamentariske kraft overhovedet ... I denne kontekst er agitationen & kampen for rådsdemokratisk organiserede samfunds alternativer højst relevante ... (Kommentar af folk fra autonom infoservice).