I et interview fortæller Elisa Gigliarelli om problemerne for selvforvaltede virksomheder, der er omgivet af markedskonkurrence og statslig repression.
Elisa er medlem af en komité, der organiserer internationale møder om solidarisk økonomi. Formål: At opbygge et netværk for selvforvaltede virksomheder.
På det sidste møde i september 2017 var et af hovedtemaerne den kønsbestemte arbejdsdeling - og koncepter for, hvordan den kan opløses.
Det seneste af disse internationale koordinationsmøder fandt sted i starten af september 2017 i Buenos Aires og byen Pigüé. Overskriften lød: "Arbejdernes selvforvaltede økonomi". Der deltog virksomhedsrepræsentanter fra Latinamerika, Nordamerika, Asien, Afrika og Europa.
________________
Interview
- Kan du give et kort overblik over de selvforvaltede fabrikker i Argentina?
Elisa G. : I Argentina opstod fænomenet med selvfor- valtede fabrikker i slutningen af 1990’erne og er siden da blevet mere og mere populært. Det er først og fremmest på grund af de sociale bevægelser, der opstod i kølvandet af krisen i 2001, at koncepterne om selvorganisering voksede og blev stærkere. - De mest kendte eksempler er de fabrikker som er blevet overtaget af de ansatte. Men der findes i Argentina mange flere projekter, der er baseret på selvorganiseringskoncepter – for eksempel indenfor rammerne af solidarisk økonomi eller som kooperativer med tilknytning til bevægelsen ”Retten-til-byen”.
”De selvforvaltede fabrikker tilpasser sig de transformerede produktionsformer med nye sektorer og frisætter en masse dynamik og kraft”
- Mange af disse projekter er organiseret i solidariske kooperativer og netværk og profiterer gensidigt af det. Men hvis vi udelukkende taler om de projekter, hvor arbejdere har overtaget deres virksomhed og driver den kollektivt og selvforvaltet, så findes der ifølge et forskningsprojekt ved universitetet i Buenos Aires ialt 370 af denne slags projekter med ialt 16.000 beskæftigede i hele landet.
- I Argentina er det blevet en populær politisk praksis, at produktionsvirksomheder overtages af de ansatte. De selvforvaltede fabrikker tilpasser sig de transformerede produktionsformer med nye sektorer og frisætter en masse dynamik og kraft.
Januar 2017: Arbejdere i Buenos Aires besætter et trykkeri ejet af landets største mediekoncern, efter at ledelsen havde erklæret lock out som del af en plan om at erstatte organiserede arbejdere med billigere og ikke-organiserede arbejdere.
- Siden slutningen af 2015 har den neoliberale Mauricio Macri været præsident i Argentina. Ved regionalvalgene op til midtvejsvalget den 22. oktober 2017 vandt Macris regeringskoalition med knap to procent foran den peronistiske koalition, som bla. den tidligere præsident Cristina Fernández de Kirchner tilhører. Hvad har ændret sig for de selvforvaltede projekter, siden Macri blev præsident?
Elisa G. : Siden Marcri blev præsident er der dukket to problemer op: For det første økonomiske og for det andet politiske på grund af den siddende regerings negative indstilling til selvforvaltede projekter.
____________________________________
”Regeringens nul-tolerance politik ift. enhver form for ekspropriation ...”
- Umiddelbart efter Macri blev præsident blev der vedtaget to love, som har belastende konsekvenser for selvforvaltede kollektiver. Overgangen til en fleksibel valutapolitik førte til en inflationsrate på 40 procent, hvilket betød, at reallønnen faldt drastisk og produktionsomkostningerne – særligt for materialer som plastik, jern og papir – steg, fordi priserne på disse er bundet til US-dollars.
- Derudover blev den statslige subvention til energi og transport afskaffet, hvilket førte til, at nogle projekter blev udsat for en stigning i deres el-udgifter på 300 til 400 procent. - Især fabrikker med højt energiforbrug kæmper siden da om deres eksistens. Dertil kommer en slags nul-tolerance politik ift. enhver form for ekspropriation. Kombineret med mediekampagner, der især retter sig mod selvforvaltningsprojekter, der vil kollektivisere privatejendom. Foruden alt dette ser vi en uhyrlig stigning i politiets og statens brutalitet og repression mod sådanne projekter.
Forskellige arbejderdemonstrationer i Buenos Aires mod Mauricio Macri - regeringens neoliberale politik ( 2016 og 2017)
- Hvad vil der ske, hvis regeringskoalitionen vinder parlamentsvalget?
Elisa G. : Jeg tror, at de nævnte problemer vil tilspidse sig. For eksempel vil de øgede importdereguleringer, som kan forventes, i høj grad være en trussel mod den lokale produktion. Men den største fare er, at en ny sejr for regeringspartiet vil legitimere dens brutale politik og føre til skærpelser af denne.
__________________________________
”Private sikkerhedsfolk angreb arbejderne for øjnene af politiet”
- Regeringen bygger i forvejen i høj grad på brutal vold. Således er en selvforvaltet stålfabrik på foranledning af den tidligere ejer og med støtte fra regeringen blevet angrebet og rømmet af private sikkerhedsfolk for øjnene af politiet.
- Sådanne angreb vil der komme flere af, hvis regeringspartiet vinder valget, og vi kan forvente, at mange af de love som beskytter selvforvaltede projekter bliver afskaffet. Eksisterende projekter er truet på deres eksistens og fremtidige projekter må regne med vold og rydningstrusler. Netop derfor kræver mange projekter en beskyttelseslovgivning for selvforvaltede fabrikker.
- Under mødet i byen Pigüé var der nogle som påpegede, at der kræves et godt netværk blandt mennesker fra forskellige organisationer, virksomheder og grupper med forskellig politisk baggrund, for at kunne støtte hinanden gensidigt. Hvor langt er det kommet med sådan en organisationsform?
Elisa G. : For at være ærlig vil jeg sige, at det er en fremtidsvision, som jeg sympatiserer meget med. Vi har brug for strukturer, der gør det muligt at forbinde nationale særegenheder og praksisser med hinanden i et solidarisk netværk, så vi uanset politisk udgangspunkt kan kæmpe og arbejde sammen.
- Dertil må det siges, at de samfundsmæssige konstellationer, betingelser og projekter er meget forskellige. I Argentina er det blevet en politisk praksis, at fabrikker overtages af de ansatte og at mennesker, der lever under yderst prekære forhold organiserer sig i fattigkvartererne og dermed bliver til en politisk kraft i det urbane rum.
- I Columbia står selvforvaltningsprojekterne lige nu foran spørgsmålet om, hvordan de skal omgås med den nye fredsaftale. I Rojava har spørgsmålet om regionaliser- ingen af projekterne central betydning.
- Samtidig tror jeg, vores internationale møde var et godt forum til at synliggøre disse modsætninger og forskelle. Mødet skabte rum for at udvikle fælles visioner, der ikke udelukkende er begrænset til at udspille sig indenfor rammerne af nationalstaternes grænser.
13.juli 2017: Argentinsk politi smider arbejdere fra PepsiCo ud af fabrikken, som de havde besat i et forsøg på at redde deres jobs og forhindre, at fabrikken blev lukket. To timer senere erklærede en domstol, at en lukning af fabrikken var ulovlig og at arbejderne skulle genansættes. Kampen fik international støtte.
- Er du enig i, at der er revolutionært potentiale i sådanne netværk?
Elisa G. : Jeg tror, at der er stort potentiale i sådanne netværk. Fordi de fokuserer på konfliktlinjen i den antagonistiske modsætning mellem arbejde og kapital og ikke simplificerer det hele til en kamp mellem chef og arbejdere.
- Det er vigtigt i disse tider, hvor det informelle arbejde og prekariseringen vokser rasende hurtigt og ofte tilslører de bagvedliggende konfliktlinjer. Vores internationale møder skaber rum for udvikling af grundlæggende konceptionelle spørgsmål, det er et sted som forbinder os med hinanden.
__________________________________
”Det handler om, hvilke betingelser vi vil leve under”
- Det handler om, hvilke betingelser vi vil leve under. Møder skaber mulighed for, at kampene kan forbindes med hinanden. Små skridt i denne retning har vi oplevet i år. På det sidste internationale møde var et af hovedtemaerne den kønsbestemte arbejdsdeling og koncepter for, hvordan den kan opløses. Sådan noget gør det muligt at kombinere dagsordenerne i vores kampe og tænke i fællesskab.
(Interviewet er offentliggjort i magasinet “Jungle World“ nr. 42 - 2017, umiddelbart før midtvejsvalget fandt sted i Argentina. Oversat og let forkortet af autonom infoservice).
Relateret
- WorkersControl.net: Gathering of “The Workers’ Economy” , Buenos Aires/Pigüé, Argentina August 30 to September 2, 2017
- libcom.org : Revolutionary unionism in Latin America - the FORA in Argentina
- libcom.org: Anarchism in Argentina, 1897-1950
- Udpluk af videoer om selvforvaltede virksomheder