Catalonien: Uafhængighed – imod nationalstaten?

Interview med Quim Arrufat om den catalanske uafhængighedsbevægelse og venstrefløjsalliancen CUP (Candidatura d'Unitat Popular).  

”Der er ingen garanti for, at valget den 21. december bliver et demokratisk valg. Det konservative folkeparti (Partido Popular - PP) har erklæret, at de vil opløse det catalanske parlament med det samme, hvis uafhængig-hedsbevægelsen vinder valget. Vi ser det som et instrument for demokratisk selvbestemmelse og har til formål at mobilisere befolkningen ...”

Møde med Isabel Vallet fra 'Candidatura d'Unitat Popular ' - CUP

Isabel Vallet er tidligere medlem af det catalanske parlament.  Kom og hør hende tale om : Kampen for en feministisk og socialistisk catalansk republik – For catalansk suverænitet!

tid & sted: Mandag, d. 20. november 2017 * kl. 18:00 - 21:00, Griffenfeldsgade 41, København-Nørrebro * Organiseret af Internationalt Forum ** infos på facebook 

_________________

INTERVIEW med Quim Arrufat om den catalanske uafhængighedsbevægelse og venstrefløjsalliancen CUP (Candidatura d'Unitat Popular).

Quim Arrufat er en offentligt kendt aktivist fra venstre- fløjsalliancen CUP (Candidatura d'Unitat Popular), der ved sidste valg fik 8 procent af stemmerne og dermed vandt 10 pladser i det catalanske parlament. 

Her har de gennem de seneste to år tolereret Carles Puigdemonts nu afsatte regering (Siden 2016 var han formand for ”Generalitat de Catalunya”, det højeste politiske organ i Catalonien). I interviewet fortæller han om den aktuelle situation i Catalonien og om hvorfor det antikapitalistiske CUP arbejder så ihærdigt for grundlæggelsen af et uafhængigt Catalonien.                              

Quim Arrufat: På den ene side ser det mørkt ud. Den spanske stat bruger alle de midler, den råder over til at forhindre et demokratisk valg. Men republikken er ikke slået fejl.

- Den er proklameret, men pga. repressionen kunne den catalanske regering ikke følge denne proklamation op i praksis. Republikken kan nu kun realiseres på to måder: 

Med demokratiske flertal og international anerkendelse. Vi har hverken våben eller olie eller geopolitiske forbundsfæller. Vores eneste styrke er befolkningen og derfor drejer det sig for os om mobilisering, alliancer og internationalisering af konflikten. Altsammen med udholdenhed som fundament. 

• Mange tilhængere af uafhængighed føler sig bedraget: Partierne ’Junts pel Sí’ (1) og CUP (2), der tilsammen har flertallet bag sig, gik i 2015 til valg med løftet om indenfor 18 måneder at opbygge strukturene i en selvstændig catalansk stat. Det er ikke sket.  

Quim Arrufat: Vi har allerede dengang kritiseret det program, ’Junts pel Sí’ fremlagde, da vi mente det var urealistisk. Det er da klart, at Catalonien ikke vil blive anerkendt af Europa alene på baggrund af en proklamation om uafhængighed. Forskellige sociale bevægelser og CUP har derfor for et år siden fået vedtaget, at der afholdes valg om Cataloniens uafhængighed.

- Vi ser det som et instrument for demokratisk selvbestemmelse og har til formål at mobilisere befolkningen. Dette valg fandt sted den 1. oktober i år  - støttet af titusinder af frivillige. Men det er også helt klart, at vi får brug for mange flere ligeså omfattende mobiliseringer, indtil kravet om selvbestemmelse bliver accepteret indenfor og udenfor den spanske stat.

Quim Arrufat: Der er ingen garanti for, at valget den 21. december bliver et demokratisk valg. Det konservative Partido Popular (PP) har erklæret, at de vil opløse det catalanske parlament med det samme, hvis uafhængigheds- bevægelsen vinder valget.

- Man diskuterer partiforbud, og lederen af det pt. største parti i Catalonien, Esquerra Republicana (ERC), sidder i fængsel. På trods af dette mener vi, det er nødvendigt at deltage i valget. Hvis vi ikke gør det og hvis valgdeltagelsen bliver lav, vil det resultere i en unionistisk regering, der på alle måder adlyder ordre fra Madrid. Og EU vil straks anerkende denne regering som legitim.  

• Det store spørgsmål er vel nu, hvor ministerpræsident Puigdemonts parti ’Det Demokratiske Parti’ (PDeCAT) egentlig står? Det er opstået ud fra det gamle regeringsparti Convergència, der har bedrevet en slags folklore-regionalisme. Denne højrefløj er på det seneste blevet voldsomt svækket. Tidligere havde den omkring 40 procent af stemmerne bag sig , idag kun omkring 12 procent – og er dermed ikke stærkere end CUP. Hvilken position har den catalanske højrefløj – ønsker den uafhængighed eller en udvidet regionalisme? 

Quim Arrufat: Basis i Puigdemonts ’Det Demokratiske Parti’ er entydigt for uafhængighed. De gamle partieliter fra Convergència har derimod altid været tilhængere af samarbejde med den spanske centralstat. Men disse eliter, der er tæt forbundet med arbejdsgiverforbundene, har til dels forladt ’Det Demokratiske Parti’ .

- I partiledelsen er der nu som før konflikter mellem dem, der som Puigdemont vil have uafhængighed og dem, der ønsker at fastholde samarbejdet med centralregeringen i Madrid. Men denne konflikt afspejler sig ikke i partiets basis. Hvis ledelsen af ’Det Demokratiske Parti’ slår ind på en regionalistisk samarbejdskurs, vil partiets basis tilslutte sig det socialdemokratiske ”Republikanske Venstre” (Esquerra Republicana - ERC). 

Quim Arrufat: Skiftet fra den gamle ministerpræsident Artur Mas, der kommer fra den økonomiske elite i Barcelona, til Puigdemont var meget vigtigt. Puigdemont stammer fra middelklassen og var tidligere kun borgmester i Girona. Han har ingen personlige ambitioner – han vil gennemføre uafhængigheden og bagefter trække sig ud af politik. Det er meget positivt.

- Tidligere har højrefløjen instrumentaliseret uafhængighedsbevægelsen ift. deres valgtaktiske interesser. Det kan man ikke beskylde Puigdemont for. Han risikerer meget – både politisk og personligt.  

• CUP opfatter sig som ikke-nationalistisk. Hvorfor arbejder I så for grundlæggelsen af en selvstændig stat?

Quim Arrufat: Vi er for uafhængighed, fordi vores sociale og demokratiske mål ikke kan virkeliggøres indenfor rammerne af den spanske stat. Den forfatningsgivende proces i Catalonien ville være et første skridt mod realisering af vores projekt ... 

Quim Arrufat: (ler) Vi er ikke tilhængere af EU, men det er et andet tema. Uafhængigheden er første skridt mod den demokratisering, som Spanien blokerer for. Det drejer sig om at skabe en ramme. Hvorfor sammen med de borgerlige ?  Vi mener, at vi i Catalonien har brug for så brede alliancer mod status quo som overhovedet muligt. 

- Uafhængigheden er et første skridt mod en mere social og mere demokratisk republik. Det andet skridt er en forfatningsgivende proces med bred deltagelse af befolkningen. Det tredje skridt vil bestå i indførelse af demokratisk kontrol med samfundet via folkeafstemninger.

- Disse forandringer er der bredt flertal for i befolkningen. Og bortset fra den ekstreme højrefløj, der ikke spiller nogen rolle i uafhængighedsbevægelsen, vil vi gennemføre disse projekter sammen med alle, der arbejder for det samme. Også med centrum-højre partierne.                 

_____________________________________ 

”Vores utopi er et samfund, der regerer sig selv fra neden”

Quim Arrufat: Vores utopi er et samfund, der regerer sig selv fra neden. I kommunerne og i de forskellige områder, på arbejdspladserne. I denne henseende identificerer vi os med den demokratiske konføderationalisme i Kurdistan og zapatisternes basisdemokrati i Mexico.

- Men vi må jo også omgås med den eksisterende realitet. Som del af den ”første verden”, som et europæisk land integreret i verdensmarkedet og med få spillerum, er det vores mål lige nu at opbygge en catalansk republik, der er så social som mulig. Vi vil statuere et eksempel på, hvordan et land kan genopbygges på ny fra neden.  

• Det der er sværest at forstå er, at I refererer til ‚Paisos Catalans‘ – de "katalansksprogede lande". De omfatter blandt andet Valencia, en stribe i Sydfrankring og de Baleariske Øer. I alle disse regioner bliver der lige-som i Catalonien også talt andre sprog. Så til syvende og sidst er jeres projekt alligevel etnisk begrundet: Det ”catalansksprogede fællesskab”.

Quim Arrufat: CUP er aktiv i alle dele af Paisos Catalans. Men hvordan disse forskellige dele skal forholde sig til hinanden, siger vi ikke – om de vil være selvstændige republikker, en konføderation, autonomi ... Det skal de mennesker afgøre, som lever der. 

- Hvis flertallet vil forblive del af den spanske stat, så er det deres afgørelse. Men vi mener, at der allerede eksisterer en national ramme. Der findes en særskilt catalansk historie, sprog og fælles problemer. Denne ramme er imidlertid ikke fastskrevet. Nationale realiteter er af blandet karakter og indenfor det samme territorium eksisterer der forskellige nationer. Selvfølgelig er den catalanske realitet fler-national. Det vi vil, er selvbestemmelse indenfor et bestemt territorium. 

- Det vil i den nuværende verdensorden desværre sige en stat. Men det betyder ikke, at staten skal homogeniseres. Man kan tilhøre forskellige nationer og dele den samme stat. Det er et konføderalt princip og netop det vil vi gennemføre med den catalanske republik. Blandt andet fordi dette projekt er umuligt i den spanske stat. 

                           ___________________________________________ 

”I de 30 kommuner hvor vi regerer, arbejder vi med befolkningens selvforvaltning”

Quim Arrufat: Valget d. 21. december 2017 vil blive opfattet som en folkeafstemning. Hvis vi vinder valget, har Puigdemonts regering mandat til at opbygge republikken og indlede en forfatningsgivende proces. Vi kan kun satse på en langvarig mobilisering af befolkningen. Indtil man accepterer vores ret til selvbestemmelse.

• Men ville det for CUP ikke være mere nærliggende at begynde i det lokale? At føre en forfatningsdebat og opbygge  »økonomisk selv-forvaltning« for eksempel i form af kooperativer? 

Quim Arrufat: Det har vi gjort gennem lang tid. Vores hoved-strategi er jo: »Opbyg suveræniteter«. Det vil sige retten til en bolig, til vand, til økonomisk indflydelse. Derfor prioriterer vi vores arbejde i kommunerne højest.

- I de 30 kommuner hvor vi regerer, arbejder vi med befolkningens selvforvaltning. Vi vil ikke regere byen, men vi ønsker at befolkningen og rådhuset udvikler projekter i fællesskab – indenfor og udenfor institutionerne. For os drejer det sig om rekommunalisering af infrastrukturen, om boliger til alle, om op- bygning af kooperativer – det er kernen i vores politik. Ikke parlamentet.  

___________________________

Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske venstrefløjsblad ak - analyse & kritik - zeitung für linke Debatte und Praxis / Nr. 632 / 14.11.2017 (oversat og let forkortet af autonom infoservice)