Et interview med Reza Mohajerinejad, der var en af de fremtrædende aktivister i studenter – og ungdomsrevolten mod det iranske præstestyre i juli 1999.
"Vi må få det iranske mellem- lag til at tilslutte sig protesterne. I øjeblikket kommer protesterne fra arbejderne og de fattige dele af befolkningen. Regimet er klar over, at hvis det mister støtten fra middelklassen, så vil dette være starten på regimets fald...”
Teheran d. 9 januar 2018: Hundredevis af pårørende til politiske fanger demonstrerer foran Evin fængslet i Teheran.
_______________
INTERVIEW
med Reza Mohajerinejad, der var en af de fremtrædende aktivister i den socialrevolutionære studenter – og ungdomsrevolte mod det iranske præstestyre i juli 1999. I dag lever han i eksil i USA og er formand for den ikke-statslige organisation ”Political Prisoner Watch”.
- Du var en af de offentligt kendte aktivister fra studenterprotesterne i Teheran i 1999. I dag forsker du i sociale bevægelser i Iran. Har de seneste protester overrasket dig?
Reza: Ærligt talt, overhovedet ikke. I mine undersøgelser har jeg særligt beskæftiget mig med spørgsmålet om, hvad der efter den ”Grønne bevægelse” i 2009 ville blive den næste oprørsbølge.
- I grunden var det til at forvente, at det ville dreje sig om den økonomiske situation. Naturligvis protesterer de mennesker, der går på gaden nu mod systemet som sådan, men hovedårsagen er det økonomiske pres.
- Regimets funktionærer lever et bekvemt liv, lader sig af og til behandle i en privatklinik i for eksempel Tyskland, som den tidligere justitsminister Ayatollah Mahmoud Hashemi Shahroudi, mens flertallet af befolkningen dårligt nok ved, hvordan de skal klare dagen og vejen. Regimets kollosale korruption vokser fra år til år. Så den berømte dråbe har fået vandet til at flyde over, folk har simpelthen fået nok.
- I de sidste to, tre år har man kunnet iagttage spredte protester. Disse skete dog for det meste i mindre, afsides beliggende byer. Det som sker nu, er derimod en protest som ikke har fundet sted i årtier – en protest spredt over hele Iran i mere end 100 byer.
- Udpluk af protester i flere iranske byer:
- Du forsøger at støtte protesterne fra dit eksil – hvad må der efter din mening ske?
Reza: Vi må få det iranske mellemlag til at tilslutte sig protesterne. Regimet gør lige nu alt for at forhindre netop dette. I øjeblikket kommer protesterne fra arbejderne og de fattige dele af befolkningen.
________________________
"Aldrig nogen sinde har et teokratisk system skabt et demokrati"
- Regimet er klar over, at hvis det mister støtten fra middelklassen, så vil dette være starten på regimets fald. Det er derfor, at de system bevarende reformkrafter , som præsident Hassan Rohani tilhører, fremmaner panikstemninger, som går ud på at bilde middelklassen ind, at det kan gå ligesom i Syrien - i tilfælde af at protesterne fortsætter.
- Dette fupnummer er sådan set ikke noget nyt. I over 20 år, altså siden 1997, har de såkaldte reformorienterede lovet befolkningen frihed og demokrati indenfor rammerne af det eksisterende system. Men dette er simpelthen ikke muligt, da de politiske strukturer i den islamiske republik ikke tillader det. Aldrig nogen sinde har et teokratisk system skabt et demokrati.
- Er du i kontakt med folk i Iran, som fortæller dig, hvad der sker?
Reza: Ja, jeg taler dagligt med folk der. Med udgangspunkt i min forskning i de sociale bevægelser i Iran, Tyrkiet og Ægypten anbefaler jeg aktivisterne at besætte offentlige pladser, ligesom man gjorde på for eksempel Tahrir-pladsen i Ægypten.
- Det er vigtigt, at forsamlingerne har et sted, hvor folk kan tilslutte sig bevægelsen. Netop dette forsøger regeringen især i Teheran og andre storbyer at forhindre med alle midler.
- Udpluk af protesterne omkring nytår, der har spredt sig til alle regioner i Iran (Forstør ved at klikke på billedet):
- De iranske revolutionsvogtere (’Pasderan’) er ikke ligefrem hensynsfulde i deres fremfærd mod protesterne. Er det overhovedet muligt at realisere denne strategi med besættelse af offentlige pladser?
Reza: Jeg mener, at bevægelsens eneste chance er at forblive på gaden. Enhver by har brug for en bz’at offentlig plads for at flere folk kan tilslutte sig. På denne måde er protestbevægelsen synlig for en global offentlighed.
- Derudover kan bevægelsen med fredelige midler fortsætte og udfolde en større breddevirkning. Iran har en lang historie af sociale oprør, som aktuelle bevægelser kan knytte an til. Det går helt tilbage til bevægelsen i 1905, der tilkæmpede sig en forfatning, som første land i hele Mellemøsten.
- Den islamiske republiks regime har afgørende bidraget til, at situationen i Syrien i dag er sådan, som den er. Er der fare for, at situationen i Iran eskalerer til en borgerkrig som i Syrien?
Reza: Jeg mener, at sammenligningen med Syrien af flere grunde ikke holder, når det drejer sig om Iran. Situationen i Iran kan bedre sammenlignes med Sydkorea i 1987, Tunesien i 2011 og Ægypten i 2011.
- I Syrien startede protesterne i mindre byer og regeringen ville på ingen måde indrømme nogen som helst reformer. Derefter intervenerede Ruslands og Irans regeringer, hvad der førte til en eskalation af konflikten. Derpå kunne de islamiske fundamentalister som "Nussra-fronten" og senere ”Islamisk Stat” etablere sig som magtfaktor på bekostning af de civile protestbevægelser.
Sociale og politiske borgerprotester i Syrien Iranske Pasderan-enheder i Syrien
- I Iran lever 70 procent af befolkningen i storbyer, og middelklassen spiller en helt central rolle. Man skal bare huske, hvad der skete i Iran i 2009. Eksemplet Syrien bliver bare instrumentaliseret af Irans regime med det formål at skabe en stemning af angst i mellemlaget, så de holder sig væk fra protesterne.
- Du har deltaget i de store protestbevægelser i 1999 og har nøje observeret bevægelsen i 2009. Hvad adskiller situationen i dag fra dengang for henholdsvis 10 og 20 år siden?
Reza: Forskellen er, at vi i juli 1999 efter 20 års islamisk regime i Iran, var de første som gik på gaden i protest mod regimet som sådan.
- Dengang var Mohammed Khatami landets præsident. Hans fraktion, reformkrafterne, var i fremmarch og vandt året efter parlamentsflertallet. Reformfløjen betegnede os som anarkister og beskyldte os for at sabotere deres reformer.
- Det har siden hen vist sig, at vi havde ret dengang. Heller ikke i Iran er demokrati muligt uden adskillelse af stat og religion. Vores bevægelse var overvejende en studenter – og ungdomsbevægelse, bevægelsen i 2009 var langt bredere, der var millioner af demonstranter på gaden, hvoraf størstedelen kom fra mellemlaget. Som udgangspunkt drejede det sig om valgfusk, folk spurgte: ”Hvor er min stemme?”. Senere blev det til mere grundlæggende spørgsmål.
- Masseoprøret mod præstestyret i 2009
- De som i dag går på gaden er vel mellem 16 og 24 år. De er virkelig unge. Det betyder, at de fleste af dem aldrig før har været involveret i politik. De har således heller ikke oplevet aktivt den ”Grønne bevægelse” i 2009. Oprørerne i dag har ingen forhåbninger om, at regimet iværksætter nogen som helst forandringer. ____________________________________
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i magasinet ”Jungle World” nr. 2 / 2018 . Oversat og let forkortet af autonom infoservice )
PS.
Det er først og fremmest landets økonomiske forhold med voksende fattigdom og drastiske prisstigninger på fødevarer og benzin, som har udløst oprøret nu. Ungdomsarbejdsløsheden ligger på omkring 40 procent og selv de, der har skaffet sig et job, får ofte deres løn udbetalt med forsinkelser. Dertil kommer følgerne af en ekstrem tørke og sammenbrud af en række finansinstitutioner, som har medført, at ca. tre millioner familier har mistet deres opsparing.
I stedet for at støtte landets egen befolkning, flyder milliarder til Syrien og Irak for at holde liv i de regimer, som er Irans strategiske forbundsfæller. Som om det ikke var nok, indrømmede den iranske præsident Hassan Rohani i december, at tårnhøje summer fra religiøse stiftelser tilflyder militæret og de såkaldte ’revolutionsvogtere’ /pasderan.
Dermed blev det klart for den brede offentlighed: Det religiøse establishment beriger sig, uden nogen form for kontrol eller skam. Og det på et tidspunkt hvor regeringen forhøjede benzinpriserne og afskaffede en lang række subventioner på fødevarer, mv. (autonom infoservice)
___________
Demonstration i København
Støt det iranske folks opstand for demokrati og frihed
Lørdag d. 13. januar 2018, kl. 13.30 på Nytorv
Links
Reza Mohajerinejad’s facebook-side
Relateret autonom infoservice
- Folkeoprøret mod præstestyret er igang igen
- ”Femme & Libre”: ”Vold mod kvinder er del af Irans lovgivning”
- Irans revolutionsvogtere ”Pasdaran” vinder indpas i Syrien
På tysk
-
Eine Zusammenfassung aktueller Ereignisse im Iran (juli 2017) von Bahman Nirumand