Der udkæmpes flere parallelle konflikter i Syrien, uden udsigt til afslutning og uden håb om en vedvarende fred for den lidende civilbefolkning. Således blev der for nyligt besluttet endnu en forhandlingsløsning uden krav om at få fjernet Assad-klanen fra magten. Resultatet bliver derfor som sædvanligt ikke andet end en begrænset våbenhvile, der undermineres af undtagelser. I realitetet fortsætter Assad-regimet sin militære offensiv-strategi skjult for verdensoffentligheden.
- Den 23/24. februar 2018 blev Ghouta, den nordøstlige forstad til Damaskus, udsat for måske de hidtil værste luftbombardementer af russisk og syrisk luftvåben siden krigens start i 2011 ...
- De forskellige internationale krigspartier har i de forgangne uger næsten samtidigt gennemført massive angreb på syrisk territorium.
Den 20. januar 2018 startede det tyrkiske militær deres invasion af den kurdiske enklave Afrin i Nordsyrien.
- Tyrkiske kampfly bombarderer byen Afrîns centrum (Forstør ved at klikke på billedet)
Den 28. januar 2018 ødelagde det israelske luftvåben i en angrebsbølge omtrent halvdelen af hele det syriske luftforsvar, efter at et israelsk fly var blevet beskadiget af en iransk drone.
Den 7. februar 2018 bombarderede det amerikanske militær en russisk-iransk militsenhed, der forsøgte at krydse Eufrat-floden på en flydebro (pontonbro) for at indtage Conoco – gasfeltet , der er et af de største af slagsen i det østlige Syrien (billederne nedenfor). Nogle medier beretter om den mest drabelige konfontation mellem russisk og amerikansk militær siden afslutningen af Den Kolde Krig. I den tilintetgjorte militsenhed befandt der sig en hel del russere.
Hvor mange der blev dræbt under det amerikanske angreb er højst usikkert. Ifølge forskellige kilder er der tale om op til 200 dræbte russiske militsfolk. Lokale kilder siger dog, at det snarere drejer sig om ca. 20 dræbte russere.
Den 23/24. februar 2018 bliver Ghouta, den nordøstlige forstad til Damaskus, udsat for måske de værste luftbombardementer af russisk og syrisk luftvåben siden krigens start i 2011.
Uden pauser bliver forstaden, som Bashar al-Assad regimet har belejret siden april 2013, bombarderet sønder og sammen. Ifølge forskellige kilder lever der stadigvæk omkring 380.000 mennesker i Øst-Ghouta. Alene i denne uge blev over 350 mennesker dræbt og mindst 1850 mennesker såret. Talrige beboere kan i dagevis ikke forlade de beskyttelsesrum, de har gravet under deres huse.
Da internetforbindelser og generatorer systematisk bliver ødelagt, er det yderst vanskeligt for befolkningen at holde omverdenen informeret om deres overlevelses-kamp. Regimet har i nu en måned stoppet alle fødevareleverancer til det belejrede område.
- Efter ”Kalifatet”
Udenlandske magters indblanding i Syrien er ikke noget nyt. Men at konflikten lige nu udkæmpes så massivt skyldes primært, at den tidligere fælles fjende er væk.
Siden efteråret 2014 har samtlige krigsmagter kunnet enes om et fælles mål: At bekæmpe Islamisk Stat (IS). Selv når dette skete som en fremskudt begrundelse for deres egentlige bagved liggende strategiske interesser.
Nu er IS afgørende svækket og ”Kalifatet ” er forsvundet, bortset fra enkelte ørkenområder og nogle få landsbyer.
IS var ikke bare et monster, men også en politisk størrelse, der kontrollerede områder, som efter IS’s nederlag blev til en udviddelser af de respektive nye sejrherres magtområder.
Anti-IS alliancen bragte amerikanske tropper ind i landet og formåede at udbrede det kurdisk kontrollerede område til omtrent en tredjedel af Syrien. Erdogan-regeringen vil med dens invasion tilintetgøre kurderenes kontrol med et sammenhængende område i Nordsyrien langs Tyrkiets grænse.
Da den kurdisk dominerede multietniske alliance SDF (Syrian Democratic Forces) i september sidste år rykkede frem mod syd, transporterede amerikanske militær-helikoptere de kurdiske fightere til området Deir al-Sor for at sikre, at ikke andre besatte de omkringliggende gas- og oliefelter. Alt tyder på, at USA ved hjælp af kurderne vil blokere Irans indflydelse i Syrien.
Kurdiske YPG fighters i Deir-al Sor
- Frontkæmpere med stedfortræderfunktion
Samtlige udenlandske magter bruger stedfortrædende grupperinger for minimere deres egne tab. De mobiliserer som regel militære subforetagender og militser til at udkæmpe de mest farlige operationer på landjorden.
Foruden amerikanernes omskiftelige forsøg på at instrumentalisere kurderne, så lader Erdogan-styret de mere fundamental-nationalistiske anti-Assadkræfter kæmpe for sig. Det iranske præstestyre kæmper på Assad-styrets side ved hjælp af militser bestående af irakiske, pakistanske og afghanske soldater under ledelse af iranske militærfolk. Omkring 10.000 af disse militser har siden 2013 hærget i Syrien på Assads side.
De bliver finansieret og uddannet af Irans revolutionsvogtere Pasdaran (se under 'relaterede artikler' nedenfor), som med alle midler vil holde deres syriske alliance-partnere på magten. Ifølge uafhængige kilder deltog også iranske militsfolk i angrebet på Conoco-gasfeltet.
Der udkæmpes flere parallelle konflikter i Syrien, uden udsigt til en endegyldig afslutning og uden håb om en vedvarende fred for civilbefolkningen. Således blev der for nyligt besluttet endnu en forhandlingsløsning uden krav om at få fjernet Assad-klanen fra magten. Resultatet bliver derfor som sædvanligt ikke andet end en begrænset våbenhvile, der undermineres af undtagelser.
I realitetet fortsætter Assad-regimet sin militære offensiv-strategi skjult for verdens-offentligheden. Investigative journalister fra internationale medier har dokumenteret Assad-regimets hykleri og løgne. Disse medier bliver som modsvar bombarderet med fake-beskyldninger og/eller mistænkeliggøres for at være de vestlige magters for-længede arm.
Det er blevet mere end tydeligt, at Assad-klanen hellere vil lægge hele landet i ruiner end give magten fra sig og gå af. Da regimet lige fra starten var for svagt til at føre krig om hele Syrien, er det afhængigt af støtten fra såvel Rusland som Iran og fra den shia-islamiske Hizbollah-milits fra Libanon samt fra diverse lokale syriske røver-militser. Det har ført til et interessemæssigt kaos, der har udviklet en uoverskuelig krigsskueplads med skiftende alliancer og konflikter.
- Amerikansk – russisk sammenstød ved Deir-al Sor
En række dagblade som bla. Le Monde, Der Spiegel, Süddeutsche Zeitung og Il Manifesto har uafhængigt af hinanden bekræftet, at der mellem Syrian Democratic Forces (SDF), russerne og Assad-regimet er blevet indgået en aftale om Deir-al Sor området.
Aftalen gik ud på, at SDF frivilligt trækker deres enheder ud af området omkring gasfelterne og lader regimets militær og alliancer rykke ind. Til gengæld ville det russiske luftvåben spærre luftrummet omkring Afrîn for det tyrkiske militær – og Assad-regimet erklærede sig parat til at lade kurdiske fightere passere den af regimet kontrollerede korridor til Afrïn, den isolerede østlige kurdiske enklave.
Akkurat lige efter denne aftale standsede de tyrkiske luftbombardementer den 4. februar 2018. Den tyrkiske hær udsatte dens offensiv, da militæret ikke formåede at rykke frem mod kurdernes effektive forsvarslinjer uden forudgående luftangreb. I disse dage passerede en kurdisk konvoj med omkring 200 busser, lastbiler og pick-ups gennem den af Assad-regimet kontrollerede korridor til Afrîn (se billedet ovenfor).
Det gik galt med den anden del af aftalen. Amerikanske kampjets angreb den før nævnte militærkonvoj, der skulle indtage gas- og oliefelterne. Fra det russiske forsvarministerium kom noget senere en statement til disse kamphandlinger, hvori det fastslås, at enheden er rykket frem ”uden tilladelse” fra militærets overkommando.
Faktum er, at Putin-regeringen var meget irriteret på kurderne – og allerede dagen efter den mislykkede indtagelse af Conoco- gasfeltet, startede det tyrkiske militær den 8. februar igen deres luftbombardementer på Afrîn.
- Konflikten mellem Rusland og Iran
Akkurat lige efter denne aftale standsede de tyrkiske luftbombardementer den 4. februar 2018. Den tyrkiske hær udsatte dens offensiv, da militæret ikke formåede at rykke frem mod kurdernes effektive forsvarslinjer uden forudgående luftangreb. I disse dage passerede en kurdisk konvoj med omkring 200 busser, lastbiler og pick-ups gennem den af Assad-regimet kontrollerede korridor til Afrîn.
Det gik galt med den anden del af aftalen. Amerikanske kampjets angreb den før nævnte militærkonvoj, der skulle indtage gas- og oliefelterne. Fra det russiske forsvarministerium kom noget senere en statement til disse kamphandlinger, hvori det fastslås, at enheden er rykket frem ”uden tilladelse” fra militærets overkommando.
Faktum er, at Putin-regeringen var meget irriteret på kurderne – og allerede dagen efter den mislykkede indtagelse af Conoco- gasfeltet, startede det tyrkiske militær den 8. februar igen deres luftbombardementer på Afrîn.
- Konflikten mellem Rusland og Iran
At der nu er overhængende fare for yderligere åbne militære konflikter mellem de to rivaliser-ende imperialistiske magter USA og Rusland er ikke den eneste eskaleringsspiral. Konturerne af en konflikt mellem Assad-regimets alliancepartnere Rusland og Iran er blevet mere tydelige. Putin-regeringen ønsker en freds-aftale efter russisk koncept og sigter på at kunne erstatte USA som vigtigste strategiske kraft i Mellemøsten. Forudsætningen for at dette kan ske er en afslutning på de destabiliserende endeløse militære konflikter. Ikke mindst for at undgå at en fortsættelse af krigen resulterer i, at Putin-regeringen mister popularitet i den russiske befolkning.
- Pasdaran-militser har under deres tilstedeværelse i Syrien ødelagt omtrent 700 sunnitiske moskeer.
Irans Pasdaran derimod opfatter Syrien som et brohoved for en shia-islamsisk ekspansion. Dette fremmes ved et samspil mellem militær repræsentation, religiøs agitation og masseopkøb af syriske virksomheder. I erobrede områder tvinger iranske pasdaran sunniter til at konvertere til shiisme. Pasdaran-militser har under deres tilstedeværelse i Syrien ødelagt omtrent 700 sunnitiske moskeer.
Assad-regimets apparat er splittet i en pro-russisk og en pro-iransk fraktion. Regimets overlevelse er afhængig af begge støtter. Mange oppositionelle krafter håber på, at denne konflikt vil bidrage til Assad-regimets endelige fald.
Om oppositionen på dette tidspunkt frembringer politiske visioner, der inkluderer samtlige befolkningsgrupper i Syrien, står hen i det uvisse. Den kurdiske føderation Rojava i Nordsyrien kunne være en vigtig inspirationskilde for æraen efter Assad-klanen.
(Kommentaren er skrevet af al. fra autonom infoservice)
- Forskellige solidaritetsaktiviteter med Syriens civilbefolkning
København, d. 25. februar 2018 Fredsdemonstration på Rådhus Pladsen Stop drabene på civile i Syrien, organiseret af Mellemfolkelig Samvirke :
- Klubfolkekøkken støtter Syriens ofre
Den 27. februar, kl. 17:00 - 20:00 * , Kapelvej 44, København - Nørrebro - Organiseret af *Murergårdens klub, *Støberiet og *Kapelvej 44
Kære gæst
De brutale luftbombardementer på civile i Damaskus forstaden, Ghouta i Syrien, foregår samtidig med at vi fredeligt spiser sammen til folkekøkken.
Billederne af sønderlemmede børn, deres rædselsslagne forældre, på en baggrund af et samfund i ruiner, er ubærlige og hjerteskærende at være stiltiende vidne til. Vi bryder den trygge rutine og
byder ind til stort støttefolkekøkken, for ofrene i Syrien.
Vores fællesspisning denne tirsdag vil dreje sig om situationen i Syrien og undervejs vil Nagieb Khaja og Haifaa Awad, fortælle om situationen i Ghouta.
* * Yderligere infos på facebook
Relateret autonom infoservice
- Tyrkisk invasion mod kurderne
- Kommentar til dagbladet Arbejderen's pro-Assad holdning : Warlords, kurderne og Assad-regimet
- Syrien: "Nu ved tyranner i hele verden, at de kan beholde magten ved hjælp af masse-nedslagtning" - Interview med Leila al-Shami
- Irans revolutionsvogtere ”Pasdaran” vinder indpas i Syrien