__________
Interview med den tyske anarkist og udøvende læge Michael Wilk,
der har oplevet kurdernes kamp i Nordsyrien på tæt hold.
- Her fortæller han om sine oplevelser ved fronten.
___________
Michael Wilk, anarkist og praktiserende læge. Var flittig skribent på det tyske anarkistiske magasin ”Schwarzer Faden” og siden 1976 medlem af "Anarchistisches Forum“ og “Arbeitskreis Umwelt“ (aku) i Wiesbaden.
- Michael deltog i 1985 i et offentligt møde i Ungdoms-huset i København
Nogle af os fra autonom infoservice kender Michael Wilk fra gamle dage. Vi mødte ham i Frankfurt som aktivist i den brede og militante modstand mod udvidelsen af ”Startbahn West” til NATOs vigtigste i flybase i Vesteuropa i 1980’erne (1).
Vores daværende libertære autonome sammenhæng har desuden arrangeret et offentligt infomøde med Michael Wilk og et par andre tyske libertære aktivister fra denne modstand. Mødet fandt sted i det gamle Ungdomshus på Jagtvej 69. Den konkrete baggrund var politimordet på aktivisten Günther Saré, der nogle uger forinden var blevet kørt over af en vandkanon den 28. September 1985 i forbindelse med en demo mod nazi-partiet NPD i Frankfurt.
Interview
- Michael, gennem de seneste år er du flere gange rejst til Rojava, den kurdiske enklave i Nordsyrien. Hvad var din motivation?
Michael W. : Det gik mig som så mange andre: I 2014 var den såkaldte ’Islamisk Stat’ (IS) på uhyrlig fremmarch. Den kurdiske by Kobane blev så befriet af kæmpere fra de kurdiske folkeforsvars-enheder.
- Billederne i medierne gjorde så dybt indtryk på mig, at jeg som politisk menneske, der altid har støttet emancipatoriske bevægelser og desuden som læge måtte beslutte mig : Bliver jeg her i Tyskland, eller hjælper jeg på stedet? Jeg besluttede mig for at støtte menneskene direke på stedet.
- Hvad har du oplevet i Rojava?
Michael W. : I 2014 var jeg i Rojava for første gang. IS kontrollerede dengang et stort område, så betingelserne var vanskelige. Man måtte rejse via Nordirak og krydse floden Tigris for at komme til Sere Kaniye. Der startede jeg straks med at arbejde som læge for den kurdiske Røde Halvmåne. - Senere var jeg også ved fronten i Manbidsch og i Raqqa, hvor der fandt heftige konfrontationer sted mellem folkeforsvarsenhederne og IS. Der så jeg alt det, som krig fører med sig: Hårdt sårede, døende, mennesker der var revet fra hinanden af miner. Samt mennesker med amputerede lemmer eller folk, hvis kropsdele måtte amputeres. (Forstør ved at klikke på billedet):
- Hvordan forløb dine dage der?
Michael W. : Dagene var ikke planlagt på nogen måde: Man måtte være parat alle døgnets 24 timer, der var ikke noget med pauser – undtagen når man var heldig at der ikke var nye sårede. Vi læger og vore hjælpere sov og arbejdede i den samme bygning.
- Hvis man arbejde direkte bag fronten er det selvfølgelig anderledes: Der kan du blive konfronteret med døden når som helst. Den kurdisk-britiske journalist Mehmet Aksoy blev myrdet af en selvmordskommando – af IS-folk, der havde forklædt sig som kurdiske kæmpere. Det skete lige på det sted, hvor jeg havde arbejdet dagen før.
- Hvad gik dit arbejde ud på helt konkret?
Michael W. : Jeg skolede livreddere i nødhjælpsmedicin og plejede de sårede – såvel blandt civilbefolkningen som blandt de kvæstede kæmpere fra folkeforsvars-enhederne. Vi tog os også af sårede IS-kæmpere. Det er en humanitær pligt.
Fighters fra det kurdisk-arabiske 'Syrian Democratic Forces'
- Hvordan fik du fat i de nødvendige medikamenter?
Michael W. : Det var meget vanskeligt: Rojava lider stadig under den tyrkiske embargo. Sommetider manglede vi narkosemedicin, insulin og muskelafspændende medikamenter til de syge og sårede. Det var katastrofalt, vi taler her om flere millioner mennesker, der derudover også havde brug for mange andre slags medikamenter.
- Hvad gjorde du, når der manglede de nødvendige medikamenter?
Michael W. : Så måtte man improvisere. Medikamenterne blev via bydelskomitéerne fordelt gratis til de nødlidende. Hvis der mangler medikamenter, fører det til store menneskelige lidelser.
Mange medikamenter eller erstatningsdele måtte smugles frem. I Derik f.eks. var to ud af seks dialysemaskiner gået i stykker. Jeg tog så kontakt til et tysk firma, det varede næsten et år, indtil jeg modtog erstatningsdelene. På grund af embargoen var det kompliceret at få dem til Rojava. Til slut måtte jeg selv bringe dem til Rojava via Tyrkiet.
- Var der situationer, hvor du følte dig hjælpeløs ?
Michael W.: Det oplevede jeg blandt andet under min seneste rejse til Afrin, da jeg kom over Sindschar bjergene: Tusindvis af mennesker på flugt fra Afrin kom imod os. Under kampene mod IS var situationen en anden, fordi der var international enighed om at fordømme IS’s forbrydelser.
- I forbindelse med Afrin var situationen en anden, da befolkningen denne gang blev angrebet at et NATO-land, tilmed med Ruslands accept. Jeg så tusindvis af mennesker på flugt, mærket af rådvildhed og angst. Det var en stor belastning for mig at være vidne til. Som læge kunne jeg hjælpe eller i det mindste forsøge, men i denne situation var jeg fuld af vrede over den politiske baggrund for tragedien.
- Hvordan klarede du belastende situationer ?
Michael W.: Man må udvikle metoder for at forblive i stand til at handle i pressede situationer. Man skal ikke bare sluge det hele og vende det indad, men man skal frem for alt tale om det.
- Men selvfølgelig: Meget er slet ikke til at bære. I Raqqa var der engang en lastvogn, som kørte hen til vores station, ladet var dækket med en presenning. Jeg kiggede under den og så en død mor med sine tre døde børn.
- Var dette det værste, du oplevede i Rojava ?
Michael W. : Der var ikke en bestemt begivenhed, der kan kaldes den værste. Det er de mange enkelte facetter, der tilsammen danner det store billede, og i dette samlede billede ligger krigens rædsel.
_______________________________________
"Aktivisten Günter Saré blev kørt ned af en af politiets vandkanoner. Han døde i mine hænder ... "
- I Tyskland har du i lang tid været aktiv som miljøaktivist og anarkist, for eksempel deltog du i protesterne mod udbygningen af lufthavnen „Start-bahn West“ i Frankfurt / a. M. - Blev du også konfronteret ved vold i denne sammenhæng?
Michael W. : (Ler) Jeg fik engang brækket min næse ved Startbahn West . Men det var ikke så slemt. Tidligere som atomkraftmodstander havde jeg oplevet en del voldelige episoder. Og senere ved en antifascistisk demo blev aktivisten Günter Sare kørt ned af en af politiets vandkanoner. Han døde i mine hænder.
- Er du stadig politisk aktiv eller kun aktiv som læge?
Michael W. : For mig er det private og det politiske ikke nogen modsætninger. Jeg mener, at alle erhverv, alle måder at leve på, har en politisk dimension. Det er ikke noget jeg skiller ad.
- Hvad fascinerer dig som anarkist ved det politiske system i Rojava?
Michael W. : Der er fællesnævnere, for eksempel selv-forvaltningen, der ikke kun består af kurdere men også af arabere og assyrere. I Rojava arbejdes der hårdt for basisdemokrati og frigørelse.
- Ligestillingen mellem kvinder og mænd er en realitet, man møder overalt. Kvinderne optræder meget selvbevidst. Jeg synes, Rojava kunne være en model for mange lande, ikke kun for Syrien eller Mellemøsten.
Michael Wilk har siden 2014 flere gange været i Rojava i Nordsyrien. Senest med en hjælpekonvoj fra den kurdiske Røde Halvmåne for at bringe forsyninger til de flygtende fra Afrin.
(Oprindeligt offentliggjort i den schweiziske ugeavis “Die Wochen-zeitung – WOZ“ Nr. 21/2018 vom 24.05.2018. Oversat og let redigeret af folk fra autonom infoservice.)
Relateret
’Le Bohemien‘: “Herrschaft ist überaus flexibel” – Interview mit Michael Wilk über die Zukunft der Herrschaftstechnik
Michael Wilk har været flittig skribent på det anarkistiske magasin "Schwarzer Faden" (1980 - 2004)
- To forskellige interviews med Michael Wilk om den aktuelle situation i Rojava
Note
- En hel del bz’ere og autonome fra DK deltog ved flere lejligheder i stordemonstrationerne og de militante aktioner mod udvidelsen af Startbahn West, der foruden at være af militærstrategisk betydning for NATO også medførte, at omkring 6 millioner træer blev fældet. Dermed forsvandt en stor del af Frankfurts grønne bælte...
Relateret autonom infoservice
Krig og revolution i Kurdistan Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag. Tyrkiets militære invasion af Afrin er det seneste angreb i en lang række forsøg på at knuse kurdernes kamp for selvstændighed.