Et interview med Madelaine Caracas fra den nye nicaraguanske studenterbevægelse.
_______________ ”Da der den 3. april 2018 udbrød en større brand i naturreservatet 'Indio Maíz' og regeringen blot lod det brænde og intet foretog sig i fire dage, blev vi rasende. Denne vrede havde ikke kun noget at gøre med miljø og naturbeskyttelse. Den udsprang også af frustrationen over, at Ortega-klanen i de senere år fuldstændig har ignoreret befolkningens krav ..."
- Fremlæste navnene på 60 myrdede studenter
Siden midten af juni 2018 har Madelaine Caracas og to andre repræsentanter fra den nye nicaraguanske studenterbevægelse været undervejs i Europa som led i informations-kampagnen ”Caravana informativa de la solidaridad internacional con Nicaragua“.
Madelaine Caracas er blevet et af bevægelsens kendte ansigter, efter hun i maj måned på et offentligt møde for den såkaldte ’Nationale Dialog’ stod op og fremlæste navnene på 60 myrdede studenter.
(Aktivister fra det venstreorienterede ”Informationsbüro Nicaragua“ lavede dette interview ifm. et offentligt møde i Bielefeld (Tyskland) d. 16. juni 2018).
- Madelaine, kan du fortælle lidt om baggrunden for, at du blev aktivist? Hvad var de afgørende øjeblikke?
Madelaine Caracas: Jeg studerer kommunikationsvidenskab ved Universidad Centroamericana (UCA) i Managua. Før de heftige protester i april var jeg miljøaktivist og havde i Managua deltaget i bøndernes protester mod et større kanalbyggeprojekt.
- Jeg interesserer mig for samtidskunst og har i længere tid været kunstnerisk aktiv, dér hvor kunst og sociale spørgsmål mødes. Jeg har f.eks. engageret mig i en kampagne mod overgreb på kvinder på gaden. Med denne kampagne satte vi temaet vold mod kvinder i det urbane rum på den politiske dagsorden.
- Da der d. 3. april udbrød en større brand i naturreservatet Indio Maíz og regeringen blot lod det brænde og intet foretog sig i fire dage, blev vi rasende. Denne vrede havde ikke kun noget at gøre med miljø og naturbeskyttelse. Den udsprang også af frustratio-nen over, at de politiske magthavere med Daniel Ortega i spidsen i de senere år fuldstændig har ignoreret befolkningens krav. - Da studenter, miljøaktivister og andre gik på gaden, var der ophobet så megen utilfredshed og der var artikuleret så meget protest i de sociale medier, at tidspunktet var kommet til at omsætte denne vrede til aktion.
________________________
"Forbrydere og kriminelle“
- Kort tid efter kom det til en konfrontation på Universidad Centroamericana mellem mig samt andre studerende og parlamentsmedlem Edwin Castro, der som lektor ironisk nok afholdt en forelæsning om temaet "Forfatningsret“. - Forud for dette var vi under protesterne blevet angrebet af regeringstilhængere. Så vi gik til hans forelæsning, stillede ham til ansvar og spurgte, hvordan det kunne være, at han betegner miljøaktivister som "forbrydere og kriminelle“ ? Men han trak sig til-bage, søgte politiets beskyttelse og sendte sine studerende frem, så de kunne svare os . Derefter begyndte den personlige repression overfor mig. Jeg modtog trusler for at skræmme mig og alle de andre fra at gå på gaden med vores protester.
(Forstør ved at klikke på billedet):
______________________________
"Mange unge havde følelsen af, at tiden var kommet til at organisere sig bedre"
- Og så kom socialreformen. Mange unge havde følelsen af, at tiden var kommet til at organisere sig bedre. Indtil da havde det ikke været muligt, for på de offentlige universiteter fandtes der kun UNEN (Unión Nacional de Estudiantes de Nicaragua) , som er regeringens forlængede arm.
- Der eksisterede ingen autonome studenter-organiseringer. Det har jeg og andre så arbejdet for. Vi grundlagde "Coordinadora Universitaria por la democracia y la justicia“ (Universitetskoordinationen for Demokrati og Retfærdighed), en af fem studenter-organisationer, der til sammen danner den store koalition af studenterorganisationer, som repræsenterer studenterne ved den såkaldte 'Nationale Dialog‘.
- Er disse fem organisationer nationale organisationer eller tilknyttet forskellige univeristeter? Hvad er forskellene på dem og hvordan koordinerer de deres aktiviteter?
Madelaine Caracas: Af de fem organisationer er de fire studenterbevægelser og vi som Coordinadora er stedet, hvor bevægelserne koordineres og opstiller fælles krav. I Coordinadora har vi repræsentanter fra i alt syv offentlige og private universiteter. De enkelte bevægelser er dog uafhængige og har deres egne organisationsformer. - Vores fælles mål er at tilkæmpe os autonomi for universiteterne og få Ortega til at gå af. Vi forsøger at gøre op med gamle organisationsmønstre og finde nye former, for hvis vi vil afskaffe det autoritære og mandsdominerede system, må vi begynde med det i vores egne organisationer.
- Har de forskellige grupper også forskellige roller og funktioner i de aktuelle protester ?
Madelaine Caracas: Coordinadora‘s hovedopgave er f.eks. at forberede os til den ‚Nationale Dialog‘ og diskutere vores politiske positionering. Vi henvender os også direkte til studenterne – bla. på de besatte universiteter.
- Der er forskellige arbejdsgrupper i Coordinadora og naturligvis også forskellige opgaver. Nogle optræder udadtil på pressekonferencer o.lign, andre er ansvarlige for logistikken og andre skriver teksterne. Men i princippet roterer vi, så alle er i stand til det hele. - Udadtil har Coordinadora gode for-bindelser til bondebevægelsen, først og fremmest til Doña Francisca Ramírez. Derfor deltog vi også i vejblokaderne sammen med bønderne for at støtte deres kamp.
________________________________
"Vi har bla. kontakt med feminister, med talspersoner fra de afrikanske og indigene communities, med menneskerettig-hedsgrupper og LGBT grupper"
- Hvilke dele af befolkningen er jeres alliancepartnere?
Madelaine Caracas: I den ‚Nationale Dialog‘ kræver vi sammen med private virksomheder og civilsamfundet retfærdighed og demokratisering af landet. Vi ved naturligvis godt, at mange private virksomheder har været tæt forbundet med regeringen og agerer ud fra økonomiske interesser. - Alligevel har de i dag ændret holdning og står på protesternes side, hvilket svækker Ortegas position. Derudover mødes vi med andre grupper, som indtil videre ikke har været del af den 'Nationale dialog‘. Vi har bla. kontakt med feminister, med talspersoner fra de afrikanske og indigene communities, med menneskerettigheds-grupper og LGBT grupper. - Det er ikke alle grupper, som har mulighed for at deltage i den ‚Nationale Dialog‘, men vi vil sætte os ind i deres interesser og fremsætte deres krav.
- I er i øjeblikket på rundrejse i Europa som Caravana Informativa. Hvad er formålet med denne rundrejse og hvilke erfaringer har I gjort jer indtil videre?
Madelaine Caracas: Det vil jeg gerne forklare, for der er tilsyneladende en kampagne igang, der vil diskreditere og diffamere vores rundrejse. I mit land hersker der et informationsmonopol og der er rigtig meget desinformation i omløb. Derfor vil vi for det første informere og anklage og for det andet berette om vores egne erfaringer. Vi er tre kvinder, som gennemfører denne informationskaravane.
_____________________________________
"Vi oplever, at mange europæere bærer rundt på et billede af Nicaragua, som det var under og lige efter revolutionen og mange europæere ser Daniel Ortega som en figur, der repræsenterer denne revolution"
- Vi støttes af nicaraguanere i udlandet og af solidaritetsgrupper, som har fandtes siden 1980erne. Indtil videre har vi været i Danmark, Sverige, Belgien og Frankrig. Jeg er nu her i Tyskland og de to andre kvinder er i Spanien. - Vi oplever, at mange europæere bærer rundt på et billede af Nicaragua, som det var under og lige efter revolutionen og mange europæere ser Daniel Ortega som en figur, der repræsenterer denne revolution. Men der er gået 40 år siden revolutionen og Ortega repræsenterer ikke længere værdierne fra dengang. Derfor er det vigtigt at informere om forandringerne i mit land.
___________________________________
" ... også Telesur og RT (Russia Today) udbreder disse løgne og påstår, at vi er finansieret af højrefløjen og af CIA"
- Hvilke erfaringer har I gjort jer på rundrejsen ind til videre ?
Madelaine Caracas: Generelt bliver vi modtaget godt. Men vi har også været ude for ubehagelige situationer, som bla. i Sverige, hvor en gruppe, der åbenlyst står regeringen nær, satte spøgsmåltegn ved vores informationer og senere i de sociale medier påstod, at vi indsamler penge til våben og bomber for at bekæmpe regeringen i Nicaragua. - Også Telesur og RT (Russia Today) udbreder disse løgne og påstår, at vi er finansieret af højrefløjen og af CIA. I Stockholm blev vi direkte truet. Der intervenerede to chilenere, der råbte paroler som "Ortega går ikke af “, og sagde at man ved jo godt, hvad der senere vil ske med sådan nogen som os. - Dette had mod os, foruroliger os naturligvis. I Frankrig opfordrede en gruppe såkaldte „Bolivarianos“ til at sabotere vores offentlige møde. Vi oplever altså også trusler her i Europa og det havde vi ikke regnet med.
- Kan du fortælle om dine personlige erfaringer og indtryk fra den ‚Nationale Dialogs‘ første dag?
Madelaine Caracas: Jeg er 20 år gammel og denne første dag i den ‚Nationale Dialog‘ vil jeg helt sikkert huske resten af mit liv. Det var et historisk øjeblik. Aldrig før har Ortega lyttet til mennesker, der ikke tilhører den regeringstro lejr. Denne dag, det var den 16. Maj 2018, var der allerede 60 døde under protesterne og vi kom naturligvis med megen vrede og sorg i os.
- Da vi stod direkte overfor de ansvarlige for massakren, var det meget heftigt. Ortega mødte op med mere end 400 politifolk, der var bevæbnet til tænderne samt fem pansrede Mercedes-Benz og to helikoptere – et fuldkommen absurd scenarie! Han ville demonstrere sin magt og viste dermed sin svaghed og sin angst.
- Men det mindede os selvfølgelig om det, vi lige havde oplevet på gaden: skuddene, volden, mordene. Vi for-søgte at bevare roen og fremsætte vores krav klart. Men i dette historiske moment måtte vi også levendegøre stemmerne fra menneskene på gaden. Det var svært for mig overfor Ortega at fremlæse navnene på de 60 myrdede mennesker – men det var simpelthen nødvendigt.
· Sidste uge var der en video på nettet, som viste, hvorledes en gruppe kvinder i et af Managuas fattige kvarterer formåede at trænge politistyrker tilbage og ud af bydelen. Hvordan ser du i det hele taget kvindernes rolle i protesterne?
Madelaine Caracas: I de aktuelle protester har kvinderne generobret sig en aktiv samfundsmæssig rolle. Under revolutionen i 1979 var der jo vigtige kvinder, som f.eks. Dora María Tellez, Mónica Baltodano og Arlen Siu, der var afgørende for den revolutionære proces, men senere hen ikke fik nogen vigtige poster i samfundet. I vores land har vi en stærk Machokultur, men der har også altid været stærke kvinder.
___________________________________
"Feministisk revolution – eller ingen revolution"
- I studenterbevægelsen er vi meget opmærksomme på, at synliggøre kvinderne, ikke for at opfylde en kvote, men fordi vi er med, fordi vi har færdigheder og fordi vi står i forreste række. Jeg har bla. set unge bevæbnede kvinder under vejblokaderne. Vi er præsente og det er vigtigt, at de gamle macho-mønstre ikke gentager sig .Vores nye kultur skal være inkluderende på alle områder.
______________________________________
"Vi har jo en præsident, som har begået voldtægt , som har misbrugt sin egen steddatter seksuelt uden at blive straffet for det og som udlever og gentager alle disse autoritære, mandschauvinistiske modeller"
- Det er del vores kamp og bestemt ikke let. En af vores vigtige paroler er således: "La revolución será feminista o no será" ("Feministisk revolution – eller ingen revolution). Det er radikalt, men passer nøjagtigt til vores kontekst.
- Vi har jo en præsident, som har begået voldtægt , som har misbrugt sin egen steddatter seksuelt uden at blive straffet for det og som udlever og gentager alle disse autoritære, mandschauvinistiske modeller. - Hvis vil vil skabe et bedre Nicaragua , må vi bryde med disse modeller. Vi må synlig-gøre kvinderne i vores land, så de nye generationer får et andet kvindesyn og dermed kan åbne nye rum for kvinderne. __________________________________________________________
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske “ila - Lateinamerika Magazin” nr. 417 – 2018. Oversat og let forkortet af autonom infoservice)
