Den 6. november 2018 er der midtvejsvalg i USA.
Ved ”Demokraternes” forvalg til Repræsentanternes Hus i sommerens løb lykkedes det for to aktivister fra Bernie Sanders progressive partifløj at vinde over kandidater fra det demokratiske partis establishment. Det drejer sig om den 28-årige Alexandria Ocasio-Cortez og den 42-årige Rashida Tlaib, der begge også er medlemmer af ”Democratic Socialists of America” (DSA).
- ”Det er ikke muligt at have en fungerende venstrefløjsregering under kapitalismen ... ” - et interview med to aktivister fra ”Democratic Socialists of America” .
- USAs midtvejsvalg – første skridt mod Trumps afgang?
Den 6. november 2018 er der midtvejsvalg / ”Midterms” (1) til den amerikanske kongres, der er opdelt i to kamre: Repræsentanternes Hus (parlamentet) og Senatet. Der skal vælges samtlige 435 mandater til Repræsentanternes Hus og 34 af ialt 100 medlemmer til Senatet.
Derudover er der guvernørvalg i såvel 36 forbundsstater som i tre eksterritoriale områder. Resultatet er afgørende for, i hvor høj grad præsident Donald Trump kan sætte sig igennem fremover.
Aktuelt kontrollerer de nationalkonservative ’Republikanere’ begge kamre i den lovgivende forsamling og sidder desuden på et flertal af guvernørposterne i forbunds-staterne. De borgerlige, globaliseringsorienterede ’Demokrater’ håber på, at de ved valget i november 2018 kan vinde flertallet i Repræsentanternes Hus og afløse en del republikanske senatorer og guvernører som forudsætning for en sejr over Donald Trump ved præsidentvalget den 3. november 2020.
- Socialisters mulige indtog i Repræsentanternes Hus
Det lykkedes for to repræsentanter for ’Demokraternes’ venstrefløj omkring senator Bernie Sanders fra den nordøstlige forbundsstat Vermont at blive opstillet som officielle kandidater i det kommende midtvejsvalg.
- Alexandria Ocasio-Cortez, New York (Bronx) - - Rashida Tlaib, Michigan -
Det drejer sig om den 28-årige Alexandria Ocasio-Cortez, der opstillede i New Yorks 14. distrikt (Bronx) og den 42-årige Rashida Tlaib fra forbundsstaten Michigan. De to kvinder har henholdsvis puertoricanske og palæstinensiske rødder. Begge ser ud til at have gode chancer for at blive valgt ind i Repræsentanternes Hus i november.
Denne sejr for ’Demokraternes’ venstrefløj, der overraskende har vundet over partiets tunge establishment, anser mange som direkte udtryk for, at mange især unge amerikanere har skabt en aktuel bølge af sympati for socialistiske samfunds-alternativer.
Begge kandidater er også medlemmer af ”Democratic Socialists of America” . En tidligere socialdemokratisk orienteret organisation, som i den seneste tid er gået stødt til venstre og i takt hermed har seksdobbelt sit antal medlemmer, således at DSA idag har ca. 48.000 medlemmer. (al./ autonom infoservice)
Socialister i USA
” Jeg personligt synes, at det er vigtigt, at DSA forbliver ikke bare uafhængig af det ’Demokratiske Parti’, men også af parlamentet ...”
_________________
- Et INTERVIEW med to aktivister fra ”Democratic Socialists of America” (DSA)
Magally ”Maga” Alcazar, aktiv i beboerprotester mod gentrificering og medorganisator af de globale feministiske strejker
R.L. Stephens, er medlem af DSAs koordinerende råd. Deltager i organisatio-nens udarbejdelse af nye politiske strategier
- R.L. Stephens, du er medlem af ledelsen i ”Democratic Socialists of America”. Hvad er for dig socialistisk politik af det 21. århundrede?
R.L. Stephens: Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. Men i sidste ende kan man kun besvare dette i fællesskab og derfor har vi taget initiativ til en kampagne under betegnelsen ’basisdannelse’.
- Vi forsøger at invitere mennesker, der tænker som os til vores lokale afdelinger for i fællesskab at beslutte, hvad vi vil beskæftige os med. Jo mere mere forskelligartet diskussionerne bliver ført, desto ærligere vil vores socialismekoncept til slut udforme sig. Det må blive en proces nedefra opefter og ikke omvendt.
- Kan du give et eksempel?
R.L. Stephens: Vi laver ikke kun udkast til nye planer for, hvordan for eksempel en sygesikring for alle kunne se ud, men vi lytter til forskellige idéer, bringer mennesker sammen. Vi udvikler i fællesskab mere end bare vores koncept for en sygeforsikring. Vi støtter tilblivelsen af en kollektiv modmagt. Dette er et klassekamptema.
- Arbejderklassen er sammensat af forskellige sociale miljøer og vi vil fra starten af organisere os sådan. Det drejer sig om gender og racialiserede mennesker, det drejer sig også om, hvor mennesker lever – i byer eller på landet, på en campus eller i et fattigt kvartér.
- Magally”Maga”Alcazar, du hører til de titusinder, som er nyindmeldte i ”Democratic Socialists of America”. Hvorfor?
Magally”Maga”Alcazar: Jeg har interesseret mig for DSA siden Bernie Sanders valgkamp. Dengang var der jo allerede mange, som meldte sig ind. Jeg var på dette tidspunkt dog noget afskrækket, fordi DSA først og fremmest er en organisation bestående af hvide mennesker fra mellemlaget. Jeg selv kommer fra arbejderklassen og mine forfædre er fra Mexico. Jeg havde følelsen af, at DSA ikke var noget for mig.
- Og hvad har derefter ændret sig?
Magally”Maga”Alcazar: Jeg blev klar over, hvilke temaer der spiller en rolle, men også hvordan DSA-medlemmer konkret medvirker til at forbedre menneskers liv. Der findes for eksempel en ’street-watch-kampagne’, hvor nogle DSA-folk iagttager gaderne i et fattigkvarter og reagerer hurtigt, når politiet er på vej for at rydde for eksempel en camp af boligløse.
- Eller der arrangeres workshops, hvor der fremlægges forskellige konfliktløsninger, uden at politiet bliver indblandet. Der hvor jeg kommer fra, har det vidtrækkende følger, når politiet kommer. Samtidig fører vi også strategiske diskussioner og spørger os selv, hvilken rolle en socialistisk organisation kan spille i dagens USA. Denne blanding af praksis og teori har tiltalt mig. (Forstør ved at klikke på billedet):
- Har du været politisk aktiv, før du meldte dig ind i DSA?
Magally”Maga”Alcazar: Jeg har i længere tid været aktiv i boligbevægelsen i Los Angeles. Det står elendigt til med lejernes rettigheder, men antigentrificer-ings bevægelsen giver håb, den er stor og meget blandet. - Men jeg mener også, at dette ikke er tilstrækkeligt til at kunne skabe virkelige forandringer. Vi må ikke bare stille spørgsmålstegn ved lejeforhold og by-udvikling, men også ved kapitalismen som sådan.
- En vigtig, landsdækkende aktion, som er planlagt til den 8. marts (interviewet er lavet i starten af 2018, autonom infoservice) er den globale feministiske strejke, som DSA er med til at arrangere. Hvordan organiseres den?
Magally”Maga”Alcazar: Lige nu organiserer vi en bred alliance af traditionelle fagforeninger, som for eksempel lærerenes fagforening.
- ”Pussy Strikes Back”
- I talrige byer er der indrettet mødesteder for arbejderne, hvoraf mange har prekære for-hold og er uorganiseret. Vi arbejder sammen med organisationer som ”Pussy Strikes Back” og feministiske anti-Trump-organisationer deltager ligesom sidste år igen i strejken. - Der findes mange uorganiserede kvinder, som gennem #metoo kampagnen er blevet politiseret og deltager, derudover er der også mange studerende og socialistiske organisatio-ner samt grupper, som primært kæmper for en garanteret mindsteløn.
- Hvordan kommer strejken til at forme sig?
Magally”Maga”Alcazar: 80 procent af kvinderne i USA har prekære arbejdsforhold. Den klassiske fabrikstrejke omfatter ikke dem. Vi tænker på en blandingsform af arbejds- og reproduktionsstrejker, boykot – og blokadeaktioner. (2)
R.L. Stephens: Vores kampe må genspejle vores opfattelse af arbejderklassen af i dag. Og på trods af hvor modsætningsfuldt det er, så kan lønarbejde alene netop ikke være det bindende led for en kæmpende klasse i nutidens USA. Simpelthen fordi rigtig mange mennesker ikke længere kan finde et lønarbejde og deriblandt er der først og fremmest kvinder.
Det betyder, at lønarbejde stadig væk spiller en stor rolle, men organisering kan også ske omkring andre spørgsmål. LGBTIQ-mennesker * har f.eks. andre problemer end bønder, og tilhører alligevel til de undertrykte lag.
- Vi må forholde os åbent til disse forskelle. En kvinde, der sidder derhjemme med sin baby, må kunne organisere sig. Ligesom de der arbejder i et Call-Center. Studerende er også vigtige, de fleste af dem har i dag tårnhøj gæld, når de kommer ud af universitetet. Mig for eksempel – jeg har en studiegæld på titusinder af dollars... __________________________________
* (Lesbian, gay, bisexual, transgender, interseksuel, queer, - og dertil kommer A = aseksuel, + ... , for ikke at udelukke nogen. Kommentar af aut.info)
- Vil I egentligt gerne blive et parti? Et venstreorienteret alternativ til ’Demokraterne’ ?
Magally”Maga”Alcazar: Jeg tror, at hvis DSA bliver ved med at vokse, så bliver det en diskussion, som vi bliver nødt til at føre. Den er allerede så småt begyndt, men det er endnu lidt for tidligt til det.
R.L. Stephens: Jeg personligt synes, at det er vigtigt, at DSA forbliver ikke bare uafhængig af det ’Demokratiske Parti’, men også af parlamentet. Jeg tror ikke, at det er muligt med en fungerende venstrefløjsregering i kapitalismen. Se bare på Syriza i Grækenland. Sådan vil det gå for alle!
- Hvorfor har I egentlig valgt ”Democratic Socialists of America” fremfor de andre talrige socialistiske organisationer?
R.L. Stephens: DSAs basisdemokratiske struktur har spillet en stor rolle: Det er en fælles konsens, at vi her kan opbygge vores politik nedefra. Mange har mulighed for at deltage - på landsdækkende plan i forsamlingerne, på lokalt niveau i afdelingerne. DSA er i et vist omfang åbent for ikke-medlemmer. Og medlemskontigentet er meget lavt. Hos mange andre grupper skal man først ansøge om medlemskab.
- Hvordan er jeres holdning til antifa-grupperne, der for tiden bliver dannet overalt i landet?
Magally”Maga”Alcazar: Jeg finder det storartet. Vi skal konfrontere os meget mere med den ekstreme højrefløj. I California for eksempel har den højre-ekstreme organisation ”Minute Men”, som i årevis har været del af det lokale bystyre, foranlediget, at mennesker uden opholdstilladelse ikke længere har ret til lægebesøg og deres børn ikke længere må gå i skole. - Vi taler om Alt-Right som om det er et nyt fænomen, men vi har alt for længe ikke taget dem alvorligt og nu er de aktive på landsdækkende plan...
__________________________
”Det er vigtigt, at vi på alle niveauer gør modstand og udvikler nye idéer”
- Mister I sommetider håbet, efter Trump er blevet præsident?
Magally”Maga”Alcazar: Egentlig ikke. Der findes nok af grunde til at have håb for fremtiden. For et par måneder siden protesterede jeg sammen med nogle kammerater fra DSA mod en opmarch af Alt-Right i Chicano-park i San Diego – og vi jog dem væk!
- Jeg finder det rigtigt og godt, at deres leder Richard Spencer fik tæsk. Det er vigtigt, at vi på alle niveauer gør modstand og udvikler nye idéer. Så slemt det er lige nu under Trump, så storartet er solidariteten. Grupper som førhen var fjendtlige overfor hinanden, arbejder nu sammen. Grundstemningen er ikke dårlig. Der bevæger sig noget. Vi bevæger os.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad ”Die Tageszeitung –taz” printudgave, d. 31. 01. 2018. Oversat, let forkortet og redigeret af folk fra autonom infoservice).
Links
- ”Democratic Socialists of America” på facebook
Relateret
- “Class, Race, and the Future of Solidarity” - R.L. Stephens at the Harvard Law Forum
- Young Democratic Socialists of America: “Revolution At The Crossroads Schedule”
Noter
- "Midterms“. De såkaldte midtvejsvalg ligger i midten af præsidentens fireårs embedsperiode. Ligesom præsidentvalgene finder midtvejsvalgene altid sted i november måned. Ved disse valg vælges de lovgivende forsamlinger, Repræsentanternes Hus og Senatet. Samtidigt hermed er der guvernørvalg i del forbundsstater samt valg i en lang række regioner og kommuner. Stemmeprocenten ved midtvejsvalgene er som regel lavere (ca. 40 Prozent) end ved præsidentvalgene (50 til 60 Prozent). I november 2018 kunne ‚Demokraterne‘ tilbageerobre flertallet i Repræsentanternes Hus. At de opnår flertal i Senatet er mindre sandsynligt. Med et flertal i Repræsentanternes Hus kan de blokere for mange af præsidentens og republikanernes politiske projekter.
- Se også ‘International Women’s Day 2018: * The NewYork Times: Beyond #MeToo, With Pride, Protests and Pressure’ * autonom infoservice: Spanske feminister i landsdækkende strejke
Kommentar schreiben