Den 1. Juli 2018 vandt den socialdemokratiske kandidat López Obrador præsident-valget i Mexico med et absolut flertal. I den seksårige regeringstid der gik forud med Enrique Peña Nieto som præsident er volden eskaleret voldsomt. Befolkningen håber, at den nyvalgte regering for alvor kan stoppe voldseskalationen. (1)
- Zapatisterne har allerede ytret udbredt skepsis overfor Obradors planer om at videreføre sin forgængers privatiseringspolitik, der bla. kan med-føre ødelæggelsen af landets indigene fællesskaber.
(Forstør ved at klikke på billedet):
Den 1. januar 1994 bz’atte den venstreradikale bevægelse "Ejército Zapatista de Liberación Nacional" (EZLN) en række byer i Chiapas - en provins i det sydlige Mexico (billede th.) 12 dage varede de væbnede kampe mellem forbundshæren og Zapatisterne. Ikke mindst ved hjælp af de sociale bevægelsers mobiliseringer i landets storbyer opnåede zapatisterne en våbenhvile. Zapatisterne er forblevet tro mod deres libertære koncept ved at bevare og udbrede basisdemokratiske fællesskaber.
- López Obrador – en socialdemokratisk politiker med neoliberale planer
López Obrador vandt en spekulativ sejr. Han fik 53 procent af stemmerne, hvilket er mere end dobbelt så meget som hans modstander den konservative Ricardo Anaya.
Alliancen ”Sammen skriver vi historie”, består foruden af Obradors eget socialdemokratiske parti “Morena” (Movimiento Regeneración Nacional), af det konservativ-kristne PES (El Partido Encuentro Social), samt af Arbejderpartiet - PT (Partido del Trabajo - et reformsocialistisk parti med maoistiske rødder).
Alliancen har opnået flere betydelige positioner: I parlmentet og senatet har alliancen nu tydeligt flertal. Derudover sidder de på ialt fire guvernørposter samt den betydnings-fulde post som borgmester i Mexico City.
___________________________________
- Stor dele af venstrefløjen støttede ham, selvom de var klar om modsætningerne i alliancen.
López Obrador lover frihed for iværksættere og virksomheder, orden i statsbudgetterne og en keynesiansk økonomisk politik. (2) Hans alliance der bla. rummer det udpræget homofobe parti PES, virksomhedsejere og gamle kadre fra PRI, lader sig dårligt indordne i et venste-højre skema. Obrador var kandidat for alle dem, der går til grunde under de miserable levevilkår i Mexico. Stor dele af venstrefløjen og mange menneske- rettighedsaktivister støttede ham, selvom de var klar om modsætningerne i alliancen. De håber på mindre repression, mere statslig indsats mod korruption og en smule mere indflydelse på det politiske apparat.
Zapatisternes skepsis overfor López Obrador
Men i den sydøstlige del af Mexico, i det zapatistisk kontrollerede område Caracol Morelia betragter man med bekymring kulten omking López Obrador. Zapatist-bevægelsen har indbudt alle deres sympatisører til et stort træf i Caracol Morelia for at diskutere de politiske perspektiver efter valget.
Deltagerne diskuterede bla. resultaterne af kampagnen for den uafhængige indigene kandidat María de Jesús Patricio Martínez, kaldet Marichuy, som på initiativ fra det nationale råd af indigene folk (CNI) og den zapatistiske befrielseshær (EZLN) ville stille op til præsidentvalget. Det var fra starten af klart , at hun ikke ville kunne mobilisere det nødvendige antal underskrifter til at kunne stille op til valget. EZLN og CNI så først og fremmest kampag-nen som et første skridt hen imod en landsdækkende reorganisering af den antikapitalistiske venstrefløj.
__________________________________________
En stor del af byernes befolkninger ser ingen forbindelse mellem deres egen livsrealitet og de indigene folks kampe.
Resultatet af Marichuys kampagne i Mexico City var ikke overvældende: Ikke engang en procent af befolkningen skrev under på hendes opstillingsberettigelse. På hendes universitet er kendskabet til zapatisterne i dag meget begrænset.
En stor del af byernes befolkninger ser ingen forbindelse mellem deres egen livsrealitet og de indigene folks kampe. Ganske vist er der kollektiver i byerne, som laver solidaritetsarbejde ift. Chiapas, men de er kun i ringe grad involveret i lokale bevægelser.
”Vi må åbne hjerterne for rebellion og modstand, der hvor hver enkelt bevæger sig og lever – i byen såvel som på landet ”, udtaler Subcomandante Galeano (der tidligere kaldte sig Subcomandante Marcos). EZLN har foreslået, at det 'Nationale råd af indigene folk' (CNI) åbner sig for ikke-indigene mexicanere og folk af andre nationaliteter for at blive et råd for alle udbyttede mennesker. CNI vil tage stilling til forslaget på et møde i oktober 2018.
En samlet organisering er nødvendig, for der er intet som tyder på, at López Obrador vil iværksætte et venstreorienteret regeringsprogram. ”Hans centrale projekter vil ødelægge de indigene folks territorier“, udtaler Galeano.
- Den nye regering planlægger særlige virksomhedszoner i hhv. Oaxaca og Chiapas
López Obrador har allerede erklæret, at udenlandske investeringer i de sydlige regioner Oaxaca og Chiapas har prioritet. I Oaxaca er regeringen igang med et megaprojekt:
Her skal bygges jernbanestrækninger tværs gennem Tehuantepec for at skabe forbindelse fra Stillehavet til Atlanterhavet . Som handelskorridor mellem det asiatiske og det US-amerikanske marked, skal projektet konkurrere med Panama-kanalen.
Først og fremmest kinesiske investorer er interesseret i projektet. I det område, hvor projektet skal bygges bor der idag 539 indigene fællesskaber. Foruden jernbane-strækningerne har regeringen varslet, at de vil indrette særlige virksomhedszoner i hhv. Oaxaca og Chiapas.
Tehuantepec distriktet i forbundsstaten Oaxaca. Regeringen vil her indrette særlige 'virksomhedszoner'. (Billedet th. er fra et andet området i forbundsstaten)
Disse planer indebærer bla. skattelettelser til udenlandske virksomheder. Lønning-erne i Oaxaca og Chiapas ligger langt under det mexicanske gennemsnit, hvilket gør disse særlige zoner attraktive for de berygtede ”maquiladoras” - fabrikker hvor ufaglærte arbejdere udfører manuelt montagearbejde for udenlandske investorer.
- Ødelæggelser af de indigene fællesskaber
Også storprojekter ift. energiudvinding og minedrift ønsker regeringen at fremme i de særlige virksomhedszoner. For de indigene folk vil det ofte betyde, at de mister deres territorier. I slutningen af juli proklamerede López Obrador, at regeringen vil stille en million hektar af den lakandoniske regnskov i Chiapas til rådighed for træindustrien. (Forstør ved at klikke på billedet):
López Obrador har således i sinde at videreføre privatiseringspolitikken, der bla. ødelægger de indigene fællesskaber. Men der er en afgørende forskel til tidligere: Han har 53 procent af stemmerne bag sig fra præsidentvalget. Så bred en opbakning har ingen mexicansk præsident haft siden 1982 ... Det kan være en hæmsko for op-bygning af en omfattende socialrevolutionær bevægelse imod hans politik.
(shaggie, ikh., al. / autonom infoservice)
Relaterede infos for spansk kyndige:
- Kaosenlared – Información contrahegemónica para el cambio social: México: El neoliberalismo que continúa con AMLO (3. juli 2018)
- Subcomandante Insurgente Moisés, SupGaleano: "UN CONTINENTE COMO PATIO TRASERO, UN PAÍS COMO CEMENTERIO, UN PENSAMIENTO ÚNICO COMO PROGRAMA DE GOBIERNO, Y UNA PEQUEÑA, MUY PEQUEÑA, PEQUEÑÍSIMA REBELDÍA" (21.august 2018)
_____
Noter
- Se også ”Mexico: Mordet på en ung kvinde udløser omfattende protester” / (autonom infoservice, d. 24. september 2017)
- Keynesianisme er en systembevarende, makroøkonomisk koncept indenfor kapitalistiske produktionsforhold. Den er baseret på økonomen John Maynard Keynes' idéer. Han var tilhænger af en aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at dæmpe de kapitalistiske krisecyklusser. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger med fuld kapacitetsudnyttelse af produktionen og medføre ’fuld beskæftigelse’ .
Relateret
autonom infoservice
- Rådsdemokrati på mexicansk
- Zapatisterne holder konference: ”Kapitalens mure – venstrefløjens brudflader”
Baggrundsinfos
- Communiqué from the Indigenous Revolutionary Clandestine Committee –Zapatista National Liberation Army, Mexico. December 30-2012
- Roots of the Zapatista rebellion
- News Magazine: Zapatistas: 20 Years of Pioneering a Grassroots Movement
Kommentar schreiben