Assad-regimet og dets støtter fremstår som sejrherrer. Krigen er så godt som forbi, erklærer de for omverdenen. Nu truer slaget om Idlib med at resultere i endnu en masseflugt. Mens hundredtusinder i det nordlige Syrien drives på flugt, vender udvalgte grupper af syriske flygtninge i Libanon tilbage ...
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Optakten til det sidste store slag i den syriske krig
Efter den hurtige tilbageerobring af de rebelkontrollerede områder omkring byen Daraa i det sydlige Syrien for et par uger siden, fremstår Assad og hans støtter som sejrherrer. Krigen er så godt som forbi, erklærer de for omverdenen. I følge FNs skøn er næsten en million syrere alene dette år blevet fordrevet fra deres hjem.
Nu truer slaget om Idlib med at resultere i endnu en masseflugt. 2,7 millioner mennesker bor i denne provins, deriblandt mere end en million internt fordrevne, der kommer fra andre dele af Syrien.
Byen Idlib er det næste logiske mål i Assads bombekampagne mod landets egen befolkning: den sidste højborg for de væbnede regimemodstandere af vidt for-skellig observans i provinsen Idlib og området vest for Aleppo.
Det kunne være optakten til det sidste store slag i den syriske krig. Befolkningen i Idlib regner med en eskalation. Skolerne er lukket og angsten hersker.
Beboerdemo mod Assadregimet i Idlib i sidste uge
- De syriske flygtninge i Libanon
Mens hundredtusinder i det nordlige Syrien trues af flugt og fordrivelse af Assad-regimet, er der et par hundrede kilometer mod syd en udvalgt gruppe af flygtninge, som forbereder deres hjemrejse, efter at have levet i flygtningelejre i årevis. Siden juni 2018 er omkring 10.000 fordrevne vendt tilbage til deres hjem:
Omkring 60.000 flygtninge fra Syrien lever alene i området omkring den lille by Arsal i den nordøstlige del af Libanon under elendige forhold. De libanesiske myndigheder nægter mange flygtningebørn adgang til statslige skoler, mange kommuner i Libanon har udstedt udgangsforbud om natten for syriske flygtninge.
De er udsat for konstante overgreb fra fjendtligsindede libanesiske grupperinger. Selv ministre fra regeringen i Beirut er begyndt at hetze mod de syriske flygtninge.
____________________________________________
“Syria is the biggest humanitarian and refugee crisis of our time, a continuing cause of suffering for millions which should be garnering a groundswell of support around the world.” - Filippo Grandi, UNHCR High Commissioner -
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Kun de færreste vil vende tilbage
På trods heraf er det kun de færreste af de knap en million officielt registrerede syriske flygtninge i Libanon, som pakker deres sager og vender hjem. For de fleste er en tilbagevenden utænkelig, fordi det vil betyde fængsel, tortur eller tvangstjeneste i det syriske militær.
Derudover er der mange, som Assad-regimet slet ikke tillader at vende tilbage. En flygtet syrer kan ikke bare rejse tilbage til sit land. Hun/han må anmode om et sikker-hedstjek og derefter afvente den statslige tilladelse til at rejse ind i Syrien. Libanon har udfærdiget sådanne ansøgninger for 3.000 flygtninge. Hundredvis blev afvist med det samme. De øvrige sager behandles modvilligt og langsomt.
_________________________
”Vi har mistet de bedste af vores unge samt vores infrastruktur. Men vi har vundet et sundere og mere homogent samfund” , udtalte Syriens præsident Bashar Hafez al-Assad i en tale sidste år.
Dette var en slet skjult trussel mod de 6 millioner syriske flygtninge i udlandet. Flertallet af flygtningene fra Syrien, hvoraf en million er i Europa, vil heller ikke efter krigen have mulighed for at kunne vende tilbage.
Assad-regimet er glad for at komme af med disse mennesker. Et par millioner færre mennesker er lettere at beherske. Ikke mindst fordi de fordrevne fortrinsvis tilhører sunniterne, den største befolkningsgruppe i Syrien, som udgjorde rygraden i modstanden mod Assad-regimet.
”Et Syrien med 10 millioner loyale borgere, der adlyder staten, er bedre end et Syrien med 30 millioner vandaler”, skulle Jamil al-Hassan, chef for luftvåbnets berygtede efterretningstjeneste, have sagt ved et møde med officerer for nyligt.
- Bombninger & opfordring til ”forsoning”
Mens Assads kampfly bombede nogle steder i provinsen Idlib, smed man andre steder i provinsen flyers ned med opfordring til ”forsoning”. Dermed menes den betingelsesløse underkastelse under regimet.
Mange civile er idag blevet ligeglade med, hvem der hersker. Bare våbnene tier. Assad bruger den udbredte krigs-træthed til at cementere sin magt. I de seneste uger har regimet aktualiseret det statslige folkeregister.
Ad denne vej erfarede familier til fanger, efter flere år i uvished, om deres bort-førte pårørendes død i Assads fængsler. Tusindvis af statslige dødsattester for-ventes udstedt i den kommende tid.
- Business med flygtningenes tilbagevenden
Samtidigt forbereder regimet nye love, der skal regulere den nye efterkrigsorden i landet. Der i blandt ”Lov nr. 10”, som tillader at udbyde private grunde til salg, hvis ikke ejerne inden 30 dage kan dokumentere deres ejerskab hos de lokale myndigheder.
Hvis denne lov træder i kraft, er det ensbetydende med en kollektiv ekspropriation, fordi mange af de 12 millioner fordrevne umuligt kan opfylde kravet om dokument-ation inden 30 dage. Ikke mindst fordi regimet i oprørske områder bevidst har bomb-arderet matrikelregistrerings myndighederne i flere byer.
- Flygtningene som en ’knytnævepant’
Assad og hans støtter er yderst bevidst om, hvilke problemer den syriske flygtninge-krise har udløst i nabostaterne og i Europa. De ser flygtningene som en 'knytnæve-pant', de kan udnytte nu, hvor det drejer sig om at genopbygge de syriske ruiner.
Kort efter topmødet mellem US-præsident Trump og Ruslands præsident Putin i Helsinki i slutningen af juli, lancerede Putins hærchef Gerassimow en plan: 1,7 millioner syriske flygtninge skal indenfor kort tid vende hjem, der iblandt 200.000 fra Europa. Til gengæld skal Vesten finansielt støtte genopbygningen af Syrien.
FN har vurderet, at gen-opbygning af Syrien vil koste omkring 388 milliarder US-dollars. Regimet har ikke midlerne og det har regimets støtter i Moskva og Teheran heller ikke. Assad og Putins logik: Hvis Vesten vil af med de syriske flygtninge, så koster det.
Alt tyder på, at den nylige tilbagevenden af de første 10.000 flygtninge fra Libanon til Syrien var ren business.
Næsten samtidigt med uddelingen af tilladelser til tilbagevenden udstedte Libanons præsident Michel Aoun per dekret libanesisk statsborgerskab til 300 regimetro for-retningsmænd og andre Assad loyalister. Hvilket er yderst nyttigt i tider, hvor inter-nationale sanktioner vanskeliggør den officielle handel med Syrien. (folk fra autonom infoservice)
Kilder: De tyske magasiner: *Der Stern, nr. 34/16. august 2918, *Der Spiegel, nr. 33/11. august 2018, * UNHCR – UN Refugee Agency /Syria emergencies – 2018
_____________________________________
Relateret
- Solidarity: Syria's Disaster, and What's Next
- al-araby: 'Syria's Mandela': Veteran Assad regime dissident Riad Turk smuggled out of Syria to France
- Independent: Inside Assad's prisons: Horrors facing female inmates in Syrian jails revealed
autonom infoservice:
- Syrien – verdensmagternes krigsskueplads
- Tyrkisk invasion mod kurderne
- Kommentar til dagbladet Arbejderen's pro-Assad holdning : Warlords, kurderne og Assad-regimet
- Syrien: "Nu ved tyranner i hele verden, at de kan beholde magten ved hjælp af masse-nedslagtning" - Interview med Leila al-Shami
- "Kvinderne i Syrien kæmper for deres rettigheder"
- Interview: Venstrefløjsmodstand mod Assad-regimet
- Irans revolutionsvogtere ”Pasdaran” vinder indpas i Syrien
- Kommentar: Usigelig alliance for Assad-regimet
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Billedet tv.: Assads luftvåben bombarderer og udsulter den palæstinensiske flygtningelejr 'Yarmouk' i Syrien, starten af februar 2014.
- Billedet th.: En palæstinensisk kvinde på Vestbredden viser sin solidaritet med modstanden mod Assad-regimet
Relateret autonom infoservice