Venstrefløjsalliancen Bloco de Esquerda’s oprindelige kritiske støtte til den socialdemokratiske mindretalsregering er blevet til halehængspolitik for et selvbevidst Social-demokrati, der stormer frem i meningsmålingerne, mens venstrefløjsblokken på adskillige planer er blevet synligt svækket.
Portugals nuværende regering bliver gennemgående betegnet som ’venstreorienteret’. Premierminister António Costa henviser ofte til regeringens fattigdoms bekæmpelse. Samtidig underlægger hans regering sig den EU-dikterede sparepolitik.
- Forhistorien
Portugals tidligere liberal-konservative regering under ledelse af premierminister Pedro Passos Coelho (2011-2015) ansøgte i 2011, et år efter Grækenland, om økonomisk hjælp fra Trojkaen (1) og blev lige fra starten af behandlet som ”mønster-elev”.
Således måtte ’Den Europæiske Central Bank’ fra 2014 erhverve offentlige portugisiske gældsposter direkte fra landets nationalbank - en såkaldt finansiel ”quantitative easing”.
Dette indebar to vigtige fordele: Gældens rentesats blev reduceret og en del af den portugisiske regerings renteudgifter gik til landets egen nationalbank og forhøjede dermed de likvide midler i det nationaløkonomiske kredsløb. En sådan fremgangsmåde anvendte de EUropæiske institutioner aldrig ift. Grækenland.
Da de samlede statslige udgifter i Portugal i 2016 oversteg den af EU fastlagte finansramme (2), forordnede EU-kommissionen ingen sanktioner mod Portugal. Det samme gjaldt for Spanien. Dette var en klar politisk afgørelse til gavn for den portugisiske regering.
__________________________________
Forsøgte at tøjle de fremstormende sociale bevægelsers massive protester mod de neoliberale sparediktater.
Hvad Spanien angår skyldtes manglende sanktioner, at man fra EUs side ønskede at tøjle de fremstormende sociale bevæg-elsers massive protester mod de neoliberale sparediktater. Mens Grækenland skulle frem-stå som eksempel på, hvad der sker, når EUs dikterede ramme- betingelser ikke overholdes, så skulle Portugal fremstå som eksempel på en EUropæisk succeshistorie.
På denne baggrund kunne Portugals økonomi stabiliseres og dermed var vejen åbnet for igen at etablere en centrum-venstre-blok, hvorfra der ikke kunne forventes alvorlig modstand mod forstående spareforanstaltninger.
- Socialdemokratisk mindretalsregering med venstrefløjens støtte
Den 26. november 2015 (3) dannedes en socialdemokratisk mindretalsregering under ledelse af António Costa. Støttet af venstrefløjsalliancen ’Bloco de Esquerda’ (4) og ”Coligação Democrática Unitária” (CDU) – en alliance mellem det portugisiske kommunistparti PCP og det økologiske parti "os Verdes".
De tre vigtigste betingelser venstrefløjsblokken stillede til Socialdemokratiet Partido Socialista (PS) for at agere som støtte for deres mindretalsregering var:
- at stoppe indefrysningen af pensionerne
- ingen yderligere reduktion af de overens-komstmæssige socialsikringsbidrag
- stop for liberaliseringen af arbejdsmarkedet
Efter en måneds forhandlinger blev venstrefløjs-blokken og CDU enige med Socialdemokratiet om at stemme for finansloven og nogle andre love, så Socialdemokratiet kunne danne deres mindretals-regering.
- Socialdemokratiets spagat mellem social politik og EUs sparediktat
Skønt aftalen med venstrefløjen stoppede en fortsat stigning i massearmoden, så fortsætter dereguleringen på arbejdsmarkedet – omend i bremset udgave. Således blev de af Trojkaen fastsatte bestemmelser for arbejdsmarkedet ikke antastet.
Manglen på overenskomstfor-handlinger bevirker, at nye ansættelser som regel ikke er baseret på regulære arbejds-kontrakter og det indebærer, at de nyansatte ingen faglige rettig-heder har.
- Regeringens jongleren med arbejdsløshedstal
Ifølge et studie fra ’Observations-institut for ulighed’ (”Observatorio das Desigualdades”) ligger arbejds- løsheden reelt på 17,5 procent. Skønt det er en klar forbedring ift. årene før, hvor arbejdsløsheden lå på omkring 28 procent, så er det langt fra regeringens officielle tal på 8,5 procent. Den offentlige servicesektors situation er katastrofal. Sundheds – og uddannelses-sektoren er stærkt underfinansieret og er tæt på sammenbrud. Portugal er således ikke nogen vejviser for en ny venstreorienteret politik. Snarere et levende eksempel på, hvilke grænser en regering møder, når den forsøger at bryde igennem spare-politikens tvangskorset. På trods af det mener et flertal af befolkningen ifølge nye meningsmålinger, at den politik Socialdemokratiet fører er ”det mindre onde” i forhold til de tidligere liberal-konservative regeringers hårde neoliberale kurs.
- EUropas socialdemokratiet ved en skillevej
I hele EUropa står de traditionelle socialdemokratiske partier ved en skillevej. Deres miserable valgresultater i de fleste europæiske lande er udtryk for deres strategiske dilemma.
Selv når tidligere integrerende spillerum for social politik indenfor den rent parlamentariske dags-orden definitivt er borte, viser eksemplet Portugal, at Social-demokratiet kun kan overleve, når det praktiserer en mere social politik.
Også i det portugisiske Social-demokrati er venstredrejning et omstridt spørgsmål. Mens en fløj går ind for en fortsættelse og udviddelse af den nuværende moderate form for sparepolitik, så plæderer en oppositionel partiintern fløj for en neoliberal kurs á la Tony Blair. (5)
- Venstrefløjen som halehæng for socialdemokratisk profilering
I tilfælde af at den aktuelle kurs i det portugisiske Socialdemokrati’s politik bliver model for andre socialdemokratiske partier, må det være en advarsel for den radikale venstrefløj.
Istedet for at udnytte Socialdemokratiets parlamentariske afhængighed og parti-interne uenigheder ved at gøre en støtte afhængig af en konsekvent afslutning på den asociale sparepolitik, så har venstre-fløjen forsømt at mobilisere de sociale bevægelser for disse krav udenfor parlamentet.
- Medlemstilbagegang, faldende politiske aktiviteter og manglende strategiske afklaringer ...
I realiteten er venstrefløjsblokkens op-rindelige betingede støtte i dag resulteret i, at venstrefløjsblokken er blevet et politisk harmløst halehæng for et selv-bevidst Socialdemokrati, der stormer frem i meningsmålingerne, mens venstrefløjsblokken på adskillige planer er blevet svækket. Den præges idag af medlemstilbagegang, faldende politiske aktiviteter og manglende strategiske afklaringer.
Af angst for yderligere stemmetab viger venstreblokken tydeligvis udenom at stå fast ved socialpolitiske og klimamæssige krav, der kunne sætte en proces igang for grundlæggende andre samfundforhold. (folk fra autonom infoservice)
- Links
- Noter
- Trojkaen er betegnelsen for ’Den Europæiske Central Bank’ (ECB), ’Den Internationale Valutafond’ (IMF) og ’EU-Kommissionen’.
- EU's finanspagt er en traktat, der er indgået mellem de fleste af EU's medlemslande om stabilitet og styring i den økonomiske og monetære union. Traktaten blev vedtaget den 2. marts 2012 i kølvandet af den verdensom-spændende recession i 2008-09 og den efterfølgende europæiske stats-gældskrise. I marts 2018 indgik den portugisiske socialdemokratiske mindretalsregering en overenskomst med EU-kommissionen om at udtage udgiftsposterne til statsstøtten til den statsejede bank ’Caixa Geral de Depósitos’ fra det eksisterende underskud på statens budget. På trods af disse afgørelser var underskuddet på de offentlige udgifter ifølge EUs statistiske embede ”Eurostat” på omkring 3 procent og dermed langt over den fastlagte ramme i EUs finanspakt.
- Se valgresultatet fra 2015 for samtlige opstillede partier.
- ’Bloco de Esquerda’ blev oprindeligt dannet i forbindelse med paralaments-valget i 1999 og består af 4 organisationer: Det marxistisk - leninistiske (tidl. maoistiske-) parti União Democrática Popular (UDP) , de trotskistiske partier Partido Socialista Revolucionário (PSR) og FER-Ruptura , den socialistiske organisation Política XXI
- Tony Blair var fra 1997-2007 premierminister for det britiske socialdemokrat-iske Labour og arkitekt bag markedsorienterede reformer /neoliberale privatiseringer under slagordet: ”New Labour”/ ”den tredje vej-strategi”.
Relateret autonom infoservice
Kommentar schreiben