Et år efter den kriminaliserede folkeafstemning om uafhængighed for Catalonien gik omkring 180.000 mennesker på gaden i går for at demonstrere for uafhængighed af Spanien. Det kom til voldsomme sammen-stød mellem demonstranter og politi. Flere hundrede aktivister havde før demoen besat togskinner i Girona nord for Barcelona samt blokeret flere vigtige gader.
- Cataloniens præsident Quim Torra hilste aktionerne velkommen – som middel til at ”skabe det nødvendige pres“.
(Forstør ved at klikke på billedet):
Catalanernes frihedssang mod Franco-fascisterne:
- BZ’elser og blokadeaktioner
Mandag, d. 1. oktober, kort efter kl. 21, stormede demonstranter afspærringerne foran regionalparlamentet i Barcelona. Maskerede aktivister forsøgte at lave barrikader med affaldscontainere. Regionalpræsident Quim Torra blev mødt med piften og råben, da flere demonstranter mener, at han ikke gør nok modstand mod den spanske centralregering.
Foruden blokaden på skinnerne i banegården i Girona meldte fjernsynets nyhedsudsendelser om blokader på centrale veje i Barcelona og Leida (billedet tv.) Iflg. spansksproglige medier drejede det sig om motorvejen A7 mellem byerne Barcelona og Valencia samt A2 mellem Barcelona og Madrid.
Det var ”Komiteerne til forsvar for uafhængigheden“ – CDR * der havde opfordret til aktionerne: "For et år siden udråbte vi republikken – lad os gå til handling!" erklærede CDRs basisgrupper på Twitter.
- Den årelange strid om Cataloniens uafhængighed eskalerede for et år siden.
Spaniens udenrigsminister Josep Borrell, der selv kommer fra Catalonien, manede Torra til at sørge for opretholdelse af den offentlige ro og orden. Regionalpræsidenten mindede i den nordcatalanske by Sant Julià de Ramis om folkeafstemningen sidste år: ”Alt begyndte den 1. oktober og alt kan føres tilbage til den 1. oktober“ , sagde har i en tale foran et hvidt banner med påskriften ”Intet er glemt, intet er tilgivet“.
På Barcelonas gader krævede demonstranterne i går, at folke-afstemningsresultatet sidste år respekteres. Allerede om lørdagen kom det til sammenstød i den catalanske hovedstad (billledet th.). Mindst 24 demonstranter blev såret - og politiet meldte om seks anholdte demonstranter.
Den årelange strid om Cataloniens uafhængighed eskalerede for et år siden. Den daværende konservative centralregering under ledelse af Mariano Rajoy (november 2011 - juni 2018) forbød folkeafstemningen, som blev gennemført på trods af et massivt politiopbud. Resultatet blev et JA til uafhængighed, skønt stemmeprocenten var lav. Billeder af brutale politindsatser gik verden rundt.
Billedet tv.: Rajoy-regeringen sender det nationale spanske politi til Barcelona, den 1. oktober 2017, for at forhindre folkeafstemningen om uafhængigheden.
Se autonom infoservice:
Den 27. Oktober 2017 udråbte det catalanske parlament uafhængighed for Catalonien. Det resulterede i, at den daværende spanske konservative ministerpræsident Mariano Rajoy afsatte den catalanske regionalregering . Flere fremtrædende tilhængere af uafhængighed blev fængslet, anklaget for "Rebellion" . Den daværende regionalpræsident Carles Puigdemont og flere af hans kabinetsmedlemmer flygtede til Belgien.
- Afstemningen var ifølge de spanske socialdemokrater ”illegal”
Siden starten af juni 2018 regerer socialdemokraterne i Madrid under minister-præsident Pedro Sánchez. Regeringens talskvinde Isabel Celáa sagde på årsdagen for afstemningen, at "der ikke var noget at fejre" ... Afstemningen var ifølge de spanske socialdemokrater ”illegal” og derfor uden juridiske konsekvenser.
- Kritik af regional-regeringens tøvende holdning over for Madrid
Den catalanske regionalpræsident Torra opfordrede regeringens tals-kvinde til at ”moderere sit sprog“. Hun betegnede iøvrigt den massive politi- indsats sidste år som ”en fejl”.
I dag er uafhængighedstilhængernes lejr splittet: Sociale bevægelser som 'Comitès de Defensa de la República, abreviado' - CDR, eller det venstreradikale parti 'Candidatura d'Unitat Popular' CUP anklager Torras regionalregering for at have en alt for tøvende holdning over for regeringen i Madrid. (shaggie, al. / autonom infoservice)
Girona, nord for Barcelona, gennemførte flere hundrede aktivister mandag den 1. oktober blokadeaktioner på jernbanestrækninger for højhastighedstog. Blokaderne varede mere end to timer. Nogle aktivister drog derefter til det lokale hovedkvarter for den spanske regering og krævede det nationale spanske flag fjernet fra bygningen.
International solidaritet med catalanernes uafhængighedskamp i Edinburgh (2017):
Kommentar schreiben