”Vores kampe er rettet mod magten...”

• 300 forskere og aktivister deltog i  international marxisme & feminisme konference i Lund.  

 ”Det vi har til fælles er, at vi sætter livet i centrum for vores kampe og dermed kampene for selvbestemt tid i fællesskab.                                              - Vores kampe er rettet mod magten og er radikalt demokratiske – en politik fra neden. Vores modstand er kulturelt og kronologisk forskelligt situeret.        - Men vi er enige med Marx i, at vi vil ”omvælte alle forhold, hvor mennesket er gjort til et ydmyget, et knækket, et forladt og foragteligt væsen” ...

     _________________________

Den første konference fandt sted i 2015 i Berlin, den anden konference i Wien i 2016 og i starten af oktober 2018 husede universitet i Lund den 3. marxisme & feminisme konference. 

Det skete i samarbejde med Rosa Luxemburg Stiftung og Transform!Europe. Omkring 300 forskere og aktivister deltog i workshops og diskussioner.                                                  Temaer var f.eks. modstand mod højrepopulisme og racisme, omsorgsarbejde og social reproduktion i neoliberalismens tidsalder, sexarbejde, prænatal diagnostik, befolkningspolitik, feministisk kunst, alternative medier, lesbisk feministisk-marxistisk teoriudvikling, hjemløshed, økofeminisme og marxistisk feministisk pædagogik.                       Der var oplæg af blandt andet Gayatri Chakravorty Spivak, Heidi Hartmann, Nikita Dhawan og Frigga Haug.

Temaerne var mangfoldige og meningerne delte.  Alessandra Mezzadri fra ”School of Oriental and African Studies” ved universitetet i London argumenterede for, at merværdi ikke kun skabes i produktionen men også i reproduktionssfæren.      I modsætning hertil mente Ankica Cakardic fra universitetet i Zagreb, at det i marxistisk kontekst er en kunstig forskydning at udvide merværdi-produktionen til omsorgs- og reproduktionsarbejdet. 

Begge talere var enige om, at de feministiske kampe, der foregår indenfor områder med dårligt betalt eller ulønnet omsorgsarbejde, skal anerkendes som klassekampe og føres som sådan.                                          Diskussionerne omkring omsorgsøkonomi, fordeling af husarbejde, pleje af børn, syge eller gamle samt samfundsmæssiggørelsen af disse aktiviteter satte præg på mange af konferencens debatter.                                       I en af de mange workshops blev der sat fokus på »erindringsarbejde« som udgangs-punkt for en kollektiv marxistisk & feministisk politik: Den personlige biografi bliver bearbejdet ud fra et fortællerperspektiv, for at kunne analysere figurernes sprog og handle-mønstre.                                                           Således træder samfundsmæssige forhold anderledes frem og det bliver muligt at forstå det private som noget politisk. 

• Staten som over-patriark

Enkelte bidrag, som f.eks. oplægget fra Heidi Hartmann (feministisk økonom fra USA) drejede sig som repræsentationspolitik og beskrev det voksende antal kvinder i lederpositioner som et feministisk fremskridt. Dette synspunkt blev mødt med kritik fra mange deltagere. Forståelsen af staten som over-patriark blev belyst fra mange sider, mens Nikita Dhawan fra universitetet i Innsbruck (Tirol) kritiserer denne såkaldte ”statsfobi“ for at være for defensiv.

• "Brød og roser"

Transnational feministisk solidaritet var også på dagsordenen. Ranjana Padhi, feministisk forfatter og aktivist fra Indien, berettede om modstanden blandt indiske kvindlige landarbejdere, der kæmper mod frarøvelse af deres jord, naturødelæggelse og patriakalsk vold.

Celeste Murillo fra den socialistiske kvindeorganisation ”Pan y Roses” (Brød og roser) fra Argentina fortalte om aktuelle arbejdskampe, der ikke kun drejer sig om forbedring af arbejdsforholdene, men også retter sig mod diskriminering af kvinder og trans-mennesker på arbejdspladserne.                                                                                Med markante eksempler fra de seneste år gjorde Celeste Murillo det klart, at feministiske temaer også er arbejderklassens temaer og som sådan hører hjemme i fagforeningsprogrammerne.

Ana González, ligeledes fra Argentina og gennem mange år feministisk aktivist i kampen for retten til abort, påpegede hvorledes militariseringen af Sydamerika går hånd i hånd med den neoliberale hærgen.                           På trods af konferencens internationale karakter var langt de fleste deltagere fra hhv. Tyskland og Sverige. Men måske bliver det anderledes på den 4. internationale marxisme-feminisme konference – hvem ved ?  (ikh./autonom infoservice)

Links

• Programmet til den 3. marxisme-feminisme konference i Lund, 5. -7. oktober 2018
• Konferencens hjemmeside

Relateret

• autonom infoservice: Om den 1. marxisme-feminisme konference i Berlin, 2015