Polyamori er et overordnet begreb for en kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme
tid. Dette sker med fælles viden og indforståethed blandt alle involverede.
Polyamori er en praksis, som står i
modsætning til det dominerende monogame par-forhold.
- Forskellen på polyamori og ‘fri kærlighed‘
- “Jeg er poly. Jeg udlever kærligheden“
- Det patriarkalske grundmønstrer bliver ikke udfordret
Ordet polyamori er sammensat af det græske ord ”poly” (flere) og det latinske ord ”amor” (kærlighed) og er et overordnet begreb for en kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme tid.
Enhver som forholder sig åbent til
det at have flere kærlighedspartnere kender den udbredte skepsis:
“Det vil aldrig gå”, ”Det vil ikke fungere i længden”, ”Det vil altid gå på bekostning af nogen”...
Den essentielle antagelse af, at monogami er normen, som fungerer bedst for de fleste, svinger med i disse kommentarer. Når man så ytrer sin betænkelighed, da monogame relationer ofte ikke
fungerer og at de hyppigste grunde til adskillelse er utroskab, så bliver der som regel henvist til, at det ikke er monogamiet, der er årsagen til forholdets opløsning.
I film, TV og i mainstream litteratur møder vi det hele tiden: Den ideelle romantiske kærlighed fremstilles som et monogamt forhold overvejende mellem heteroseksuelle mennesker.
Med den tiltagende normalisering af homo-seksualitet findes der tilsvarende fortællinger om kærligheden mellem to mænd eller to kvinder, som finder deres lykke i et romantisk monogamt parforhold.
Er der i disse fortællinger knyttet flere mennesker sammen, bliver disse ”kærlighedsforviklinger” til sidst som regel bragt ind i ordnede klare baner.
Det er tidstypisk, at der i ’Young Adult Genre’ ofte er en ung kvinde, som stilles i en situation, hvor hun skal vælge mellem to mænd. Jvnf. serier som ”Twilight“ eller “The Hunger Games“, m.fl. Det bliver således ikke engang overvejet, at det måske kunne være et alternativ, at alle tre kunne blive lykkelige sammen.
På denne – og andre måder – bliver monogami fremstillet som den eneste livsform, der svarer til ”menneskets væsen”.
Dette argumentationsmønster henviser ofte til evolutionsbiologien, der naturaliserer monogami, som værende bedst for bla. børnenes socialisering.
Den samme argumentation bliver også anvendt til at fremstille homoseksualitet enten som en variant af naturens varierende undtagelser - eller som perversion.
- Polyamori som alternativ samlivsform
Ordet polyamori er sammensat af det græske ord ”poly” (flere) og det latinske ord ”amor” (kærlighed) og er et overordnet begreb for en
kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme tid.
Dette sker med fælles viden og indforståethed blandt alle involverede. Polyamori er en praksis, der står i modsætning til det dominerende monogame parforhold. Derfor støder den tit på forundring,
afvisning og diskriminering.
- Polyamori og ‘fri kærlighed‘
Begrebet “fri kærlighed“ blev i midten af det 19. århundrede anvendt ifm. en social bevægelse, der frabad sig enhver form for statslig eller kirkelig indblanding i ens personlige relationer.
Disse ideer har en lang tradition, som i Europa går tilbage til de kristelige fællesskaber blandt de såkaldte adamitter (skældsord) og dissidenter (afvigere), der ville genoprette menneskets uskylds-tilstand ved at gå nøgne.
Kendt blev også en større gruppe “brødre og søstre af den frie ånd“ i det 15. århundrede i byen Tabor (Tjekkiet).
De afviste kristendommen og alle former for religiøsitet, de havde ingen privatejendom og gik ind for ”fri kærlighed”.
- Kendte historiske personligheder for "fri kærlighed"
Fra det 19. til det 20. århundrede blev tesen om ”fri kærlighed” repræsenteret af meget forskellige
personligheder.
Deriblandt den engelske forfatter og naturmystiker William Blake, den engelske kvinderetsforkæmper og filosof Mary Wollstonecraft, den engelske forfatter og ateist Percy Bysshe Shelley, den
litauiske anarkistiske revolutionær og feminist Emma Goldman, den engelske filosof og matematiker Bertrand Russell , den amerikanske forfatter og lesbiske feminist Natalie Clifford Barney, m.fl.
- Det seksuelle oprør i 1960’erne
I 1960’erne fik den “fri kærlighed“ en renæssance og blev udbredt til dele af det globale oprørsmiljø. Blandt de tysksproglige 68’ere blev dette slogan propaganderet: ”Wer zweimal mit demselben pennt, gehört schon zum Establishment“ (Den som to nætter i træk sover med den samme har allerede tilpasset sig den eksisterende norm / establishment). Formålet var at bryde med de fremtrædende seksuelle normer og skabe nye kærlighedsrelationer.
Der fandtes en del konkrete større anlagte eksperimenter, deriblandt de legendariske venstreradikale kommuner i Berlin Kommune 1 og ”Kommune 2” og andre mindre kendte venstreradikale kollektiver af samme slags.
- ”Aktions Analytische Organisation” (AAO)
Dertil kom også eksperimenter med samme udgangspunkt, som dog resulterede i autoritære og rigide psykosekter, som f.eks den i 1990’erne opløste østrigske ”Aktions Analytische Organisation” (AAO)
med afdelinger i Tyskland, Schweiz og Portugal.
Også i Danmark fandtes der lignende størrelser omkring miljøet ”Kviktomat” (To kritiske beretninger herom: ”Paradise Regained” og på tysk på
facebook fra et tidl. medlem )
- Følelser og jalousi
I mellemtiden er det blevet et gennemgående kriterium at afgrænse polyamori fra begrebet 'Frie kærlighed', som det blev forstået i 1960’erne og frem. Polyamore relationer kræver principielt en gensidig indforståethed blandt samtlige involverede. Den seksuelle selvbestemmelse er omdrejningspunktet.
Polyamori-tilhængere lægger meget vægt på åbenhed, på at alle involverede er omfattende informeret og at der er en ligeværdig omgang mellem partnerne. Derudover er der blandt polyamori-tilhængere i dag større opmærksomhed på følelsesmæssige reaktioner og jalousi end det var tilfældet dengang i 1960’erne/70’erne.
- “Jeg er poly. Jeg udlever kærligheden“
Sådan lyder sloganet på en af de talrige polyamorøse grupper på facebook, som udover at propagandere en anti-monogam levevis, samler mennesker der bevæger sig i et spændingsfelt mellem biseksualitet, vegan og spirituel levemåde.
Facebook:
- Polyamori DK
- Polyamori i Danmark (kræver medlemsskab)
- Polyamorie (tysksproglig)
- Polyamorie (Tyskland-Østrig-Schweiz)
- Polyamory (engelsksproglig)
- Det patriarkalske grundmønster bliver ikke tilsvarende udfordret
Polygame mennesker er ofte konfronteret med afvisning, med fjendtlige reaktioner, med tvangen til at holde deres identitet hemmeligt og samfunds-mæssig diskriminering. Polygame ægteskaber er forbudt og dermed forhindres ligestillingen med den fremherskende hegemoniale monogame partnerskab. Polygame fællesskaber kan heller ikke have fælles forældremyndigheder til deres børn, mv.
Men i stedet for at slutte sig sammen i fælles modstand mod de monogame normer og den strukturelle diskriminering og kæmpe for deres rettigheder, flygter de fleste polygame mennesker ind i deres eget miljøs beskyttende enklave. På den måde kan monogamiets hegemoni ikke for alvor blive brudt.
Sexisme er i polyamori kredse som regel ikke noget tema, der diskuteres.
I polyamorøse relationer fører dette ofte til ulige kønsbetingede præmisser, der ikke bliver diskuteret. Således bliver de eksisterende patriarkalske normer ikke problematiseret i forsøget på at
skabe et alternativ til monogami som levenormen.
(folk fra autonom
infoservice)
___________
Udpluk af litteratur om polyamori
* Karoline Boehm: Praktiken der Polyamorie - Über offene Beziehungen, intime Netzwerke und den Wandel
emotionaler Stile, Universität Wien, 2012
* Thomas Schroedter, Christina Vetter: Polyamory. Eine Erinnerung. Schmetterling Verlag, Stuttgart 2010, ISBN 978-3-89657-659-0.
* Laura Méritt, Traude Bührmann, Nadja Boris Schefzig: Mehr als eine Liebe. Polyamouröse Beziehungen. Orlanda Frauenverlag, Berlin 2005,
ISBN 3-936937-32-X
* Dossie Easton, Janet W. Hardy: The Ethical Slut. A Practical Guide to Polyamory, Celestial Arts, Berkeley 2009, ISBN 978-0-307-79048-4
. På tysk: Schlampen mit Moral. Eine praktische Anleitung für Polyamorie, offene Beziehungen und andere Abenteuer, mvg Verlag, München, 2014, ISBN
978-3-86882-508-4.
* Imre Hofmann, Dominique Zimmermann: Die andere Beziehung. Polyamorie und philosophische
Praxis, Schmetterling Verlag Stuttgart, 2010, ISBN 3896570641
