Frankrigs ”Gule Veste” – en folkelig revolte nedefra

Interview med den franske filosof og sociolog Geoffroy de Lagasnerie Siden midten af november har ”Mouvement des Gilets” / ”De Gule Veste“ sat Frankrig på den anden ende. Sidste weekend kom det igen til voldsomme konfront-ationer med statsmagten i Paris. I interviewet advarer Geoffroy de Lagasnerie mod at møde "De Gule Veste" med arrogance.

” Benzinafgiften var bare det, der udløste oprøret. Den egentlige årsag til protesterne er fattigdom. Det er en bevægelse af fattige ...”

Oversigt over blokadeaktioner i november 2018 (Forstør ved at klikke på billedet):

Interview

Geoffroy de Lagasnerie (36) er en venstreorienteret professor i filosofi ved kunsthøjskolen i Paris-Cergy. Sammen med forfatteren Édouard Louis og sociologen Didier Eribon har han de seneste år offentligt protesteret højlydt mod økonomisk ulighed, marginalisering af migranter og har arbejdet for de homoseksuelles rettigheder.

Monsieur de Lagasnerie, har de sympati for bevægelsen ”De Gule Veste“?

Geoffroy de Lagasnerie: Jeg har ikke kun sympati for bevægelsen, jeg støtter den fuldt ud. Vi oplever for tiden noget helt afgørende i de sociale protester, en folkelig revolte nedefra.

- Mange intellektuelle befinder sig i et sådant elfenbenstårn, at de går på distance til den slags bevægelser. At støtte bevægelsen betyder ikke, at synes godt om alt ved den. Men man skal ikke afvise den for hurtigt, bare fordi man ikke kann genkende sig i dens udtryksformer eller fordi dens politiske retning mangler ideologisk klarhed.

_____________________________ ”De Gule Veste“ er folk, som ikke er medlem af en fagforening eller et parti. Folk der ikke har tilgang til politik, medier eller til arbejds-markedet”

Hvad er det for mennesker, der går på gaden?

Geoffroy de Lagasnerie: Det er folk fra landet, fra forstæderne og arbejder-kvartererne, der til at begynde med har forsamlet sig i deres egne omgivelser – i gadekryds eller ved tankstationer.

- Socioøkonomisk set er det først og fremmest mennesker med prekære jobs, der tjener mindstelønnen eller lever af arbejdsløshedsunderstøttelse. Journalist og politiker François Ruffin har i den nordlige del af Frankrig interviewet folk, der fortæller, at de udelukkende lever af mælk og brød, fordi de ikke har råd til andet. Det er mennesker, der pga. Macrons benzinafgifter ikke længere kan tage på arbejde, fordi de ikke har råd til at fylde tanken op på deres biler.

Protesterne er jo først og fremmest rettet mod denne benzinskat, som Macron nu udsætter efter at være blevet presset så hårdt ude fra.

Geoffroy de Lagasnerie: Ja, benzin er for mange ensbetydende med muligheden for at bevæge sig – for at kunne komme på arbejde, eller til lægen. - Benzin er et symbol på muligheden for at være mobil og ikke forblive indelukket og isoleret. Men benzinafgiften var bare det, der udløste oprøret. Den egentlige årsag til protesterne er fattigdom. Det er en bevægelse af fattige.

- ”De Gule Veste“ er folk, som ikke er medlem af en fagforening eller et parti. Folk der ikke har tilgang til politik, medier eller til arbejdsmarkedet. Det er dem, der har været fraværende i politik de seneste tyve år – dem man betegner som racistisk og tilbage-stående. - Nu trænger de på deres egen måde i forgrunden. Det drejer sig ikke kun skatter og afgifter, men om udbytning og fordeling af samfundets rigdom.

Er fattigdom den eneste grund til protesterne?

Geoffroy de Lagasnerie: Så godt som. Det er en bevægelse, der er opstået på basis af menneskers grundlæggende behov:

De som lever af mindstelønnen i Frankrig har om måneden i gennemsnit 32 Euro til rådighed til fritidsaktiviteter. Macrons forhøjelser af benzinpriserne vil halvere dette minimale budget. Borgerskabet i Paris kan slet ikke forestille sig, hvad det betyder.

- Det er altså en meget materialistisk bevægelse. Dertil kommer, at regeringen har kvalt demokratiet. I de seneste år har der været store protester fra jernbanearbejdere, studenter og sygeplejersker og mange andre. Men den rigorose ’Macronisme’ har ikke givet efter for disse protester. Dette har nu fremprovokeret det voldsomme raseriudbrud.

* Paris, d. 1. december 2018:

Du støtter bevægelsen, selv om deres politiske krav delvis har en ret højreorienteret retning?

Geoffroy de Lagasnerie: Man kann ikke forvente, at en social bevægelse er fuldkommen fra starten af. Politik vil jo netop sige at konstruere noget, at skabe noget ud af bevægelsen. Mennesker forandrer sig.

Eksempelvis har 68er-bevægelsens oprør gjort mange kvinder til feminister eller mange racistisk indstillede arbejdere til internationalister. I sin kerne er ”De Gule Veste“ en venstreorienteret bevægelse.

_______________________

"Hvis man på forhånd definerer „De gule Veste“ som højreorienteret, fjerner man chancen for at skabe noget progressivt ud af den”

At der er en del folk fra ”De Gule Veste“, som sympatiserer med højre-ekstremisterne i ”Rassemblement National“ (tidl. ”Front National”), ændrer ikke på din holdning?

Geoffroy de Lagasnerie: Overhovedet ikke. Det er slet ikke klart, hvilken retning denne bevægelse tager fremover. Det er et åbent spørgsmål.

- I lørdags (den 1. december) gik jeg og andre sammen med jernbanearbejderne og studenterne og vi gjorde dem opmærksom på, at de unge i arbejderkvartererne som f.eks er af arabisk eller afrikansk afstamning lider endnu voldsommere under udgrænsning og arbejdsløshed. - Vi forsøger at give bevægelsen en progressiv retning. Hvis man på forhånd definerer ”De Gule Veste“ som højreorienteret, fjerner man chancen for at skabe noget progressivt ud af den.

"De Gule Veste" på 'Place Jaude' i byen Clermont-Ferrand den 17. november 2018

Men hvorfor tenderer en protest, der er opstået pga. fattigdom så stærkt til højre?

Geoffroy de Lagasnerie: Venstrefløjen har været på retræte de sidste 30 år. Dens tilknytning til i arbejderkvartererne er ødelagt. I medierne dominerer diskurser om migration som økonomisk problem. Det er venstrefløjens opgave at omfavne bevægelsen, skabe en forbindelse til den og føre den over i den progressive lejr.

______________________

”Det er et socioøkonomisk problem, det drejer sig om fordeling af rigdommen”

Mange siger, at Macron selv er skyld i situationen, fordi har i to år har ignoreret fagforeningerne og andre formidlende institutioner. Nu står han overfor en bevægelse uden repræsentanter at forhandle med

Geoffroy de Lagasnerie: Ja, disse folk er ikke traditionet organiseret. De overtager ikke pr. automatik reglerne og afviser bla. at mødes med indenrigsministeren – hvor enhver fagforeningsledelse ville være mødt op og indgået en aftale. Således destabiliseres det politiske spil. - Men jeg tror nu ikke, at det er Macrons problem, at de institutionelle veje ikke fungerer. Det er et socioøkonomisk problem, det drejer sig om fordeling af rigdommen. Macrons problem er , at han de sidste to år har grebet til økonomiske foranstaltninger, der fordømmes selv af borgerlige politikere – som f.eks. afskaffelse af formueskatten for de rige .

Hvad bør protesternes mål være?

Geoffroy de Lagasnerie: Det kan være at det ender med, at Macron må gå af . Man bør forhindre at han løser det hele med en reform.

Ønsker du, at Macron bliver styrtet? Venstrefløjen ligger på jorden, så måske medfører det at de konservative eller ligefrem højre-ekstremisterne i "Rassemblement National“ følger efter … ?

Geoffroy de Lagasnerie: Det er vanskeligt at forestille sig en mere højreorienteret præsident end Macron. Udenfor Frankrig bliver Macron betragtet som moderat. Det har intet med realiteten i Frankrig at gøre. Jeg er på ingen måde enig i alt, hvad Jean-Luc Mélenchon fra ”La France insoumise” (venstre- socialdemokratisk orienteret, aut. info) siger, men han er en venstreorienteret intellektuel med forbindelse til de sociale bevægelser.Måske kan det ende med, at han sejrer.

Tror du de voldsomme konfrontationer skader bevægelsens popularitet ?

Geoffroy de Lagasnerie: Nej, og jeg tror, at den vold, der er blevet anvendt er blevet brugt bevidst. Frankrigs historie viser, at den centralistiske stat kun giver efter, når de der protesterer bruger militans. Sådan var det i maj 68, sådan var det ifm revolten i forstæderne i 2005 – de førte til investeringer i skoler, biblioteker, svømmehaller etc.

( Interviewet er oprindeligt bragt i det schweiziske ugemagasin Die Wochenzeitung, nr. 49 / 2018. Oversat og let forkortet af autonom infoservice)