”Hvis kvinde vil, står alting stil’!”

En feministisk strejkebevægelse knytter arbejdskampe sammen med klassiske feministiske krav. 

               _____________________

* Spanien * Polen * Island      * Schweiz * USA * Argentina * Chile * Glasgow * Berlin       - et kort overblik 

           _____________________________________

 I hele Spanien hængte feminister forklæder ud af vinduerne, for at synliggøre deres strejke fra komfur            og vaskemaskine 

Den 8. marts i år gjorde kvinder i Spanien ikke bare opstand, de iværksatte også en stilstand. Blokerede gader og tog, tomme redaktionslokaler, lukkede skoler: Alle kvinder i Spanien blev opfordret til at tilslutte sig den feministiske strejke og nedlægge arbejdet i 24 timer.

Ikke kun lønarbejdet, men alt det arbejde som kvinder udfører i privatsfæren – ulønnet. Over hele landet hængte kvinder forklæder ud af vinduerne, for at synliggøre deres strejke fra komfur og vaskemaskine.                              Hundredetusindvis demonstrerede på centrale pladser mellem Bilbao og Sevilla og viste modstand mod maschismo, mod seksualiseret vold og økonomisk udbytning.  Fagforeningerne skønnede, at omkring 5,3 millioner mennesker nedlagde arbejdet i mindst 2 timer den dag.   

  • Strejken vakte opsigt, også på internationalt plan

Med denne strejke blev feministiske temaer sat til debat i hele samfundet. Medier og politikere så sig tvunget til at tage stilling til de strejkende kvinders krav. Og rundt omkring i de små spanske landsbyer mødtes gamle mænd på markedspladsen for at rådslå sig om, hvordan de kunne klare madlavning og husholdning alene den 8. marts.

" Hit med det gode liv - Fight for feminism! "
" Hit med det gode liv - Fight for feminism! "

Berlin, mfl.                                  I Berlin arbejder feminister i netværket Frauen*Streik på at mobilisere til en lignende landsdækkende strejkeaktion i hele Tyskland den 8. marts 2019. Lokale grupper eksisterer pt. i Freiburg og Hamburg. 

  • ”Equal pay or we walk away!” 

Kvindestrejker er en protestform, der ligger i luften for tiden i hele Europa. I Polen er protesterne mod abortforbud mundet ud i en decideret feministisk bevægelse og kvindestrejker er blevet organiseret her og der:

  • Islandske kvindestrejker

I Island er kvinderne også gået til fornyet kamp for ligeløn og den 24. oktober 2018 opfordrede organisationen ’Kvennafri’ alle landets kvinder til at forlade deres arbejdsplads præcis kl. 14.55. Skønt Island iflg. ’Global Gender Gap Report’ har verdens højeste grad af ligestilling mellem kønnene, så tjener kvinderne i Island gennemsnitligt kun 74% af det, mændene tjener. 

Feministisk demo i Island 2018
Feministisk demo i Island 2018

I 2010 og 2016 strejkede de islandske kvinder også den 24. oktober. Det er den historiske dato for den store kvindestrejke i 1975, hvor 25.000 kvinder i Island nedlagde arbejdet. Det var en strejkeaktion, der satte skub i kvindebevægelsen i Island og satte sine spor i lang tid efter. 

  • Kvindestrejker i Schweiz

I Schweiz er de aktuelle kampe også forbundet med historiske kvindestrejker. Under mottoet :”Når kvinde vil, står alting stil’”deltog omkring ½ million i kvindestrejken den 14. juni 1991. Strejkeinitiativet i Schweiz kom fra en række fagforeninger. I dag, 27 år efter, gærer det igen i det konservative Schweiz, hvor et feministisk opbrud er på vej frem. #Aufschrei og #MeeToo satte som i mange andre lande gang i debatten.

Den 22. september 2018 gik 20.000 mennesker på gaden i den schweiziske hovedstad Bern for at demonstrere for ligeløn og mod kønsdiskriminering.

”Jeg havde ikke regnet med en så enorm stor tilslutning. Jeg var virkelig begejstret” , udtaler fagforenings-aktivisten og feministen Natascha Wey i et interview til det østrigske dagblade  Standard.at.                                      Den 14. juni 2019 mobiliseres der igen til kvindestrejke i Schweiz. 

Schweiz, januar 2017: Feministisk solidaritet med kvindemarchen i USA 


I den vestlige del af landet er der stort set i alle kantoner dannet et Kvindestrejke-kollektiv, som sætter gang i kvinders selvorganisering. Da især arbejdsnedlæggelser blandt prekært ansatte kvinder og blandt enlige kvinder skaber store udfordringer, arbejdes der på solidariske og kreative protestformer.

  • Det gærer …

Feministiske kvindestrejker er på ingen måde et europæisk fænomen. Women’s March bevægelsen i USA opfordrede i 2017 til internationale kvindestrejker: 

Angela Davis
Angela Davis

Prominente feminister som f.eks. Angela Davis og Nancy Fraser krævede i en fælles tekst en solidarisk feminisme for de 99%, der i modsætning til den neoliberale ”lean-in” feminisme, bekæmper strukturel vold i alle dens former:

  • Partnervold i hjemmet så vel som økonomisk udbytning, racistisk og homofob diskrimination samt angreb på kropslig selvbestemmelse.

Som forbillede nævnte de to forfattere den imponerende argentinske og chilenske ”Ni Una Menos” - bevægelse, der siden 2015 er vokset frem som svar på en bølge af kvindemord og seksualiseret vold. 

  • Argentina
  • Chile

Denne feministiske bevægelse har blandt andet også udviklet strejker som protest-form. Den solidariske protest, som i de senere år først og fremmest har ytret sig på nettet, kan med strejkeaktioner blive mere konkrete.                                                      En prøve på, hvordan verden ville se ud uden kvinders dårligt betalte eller ulønnede arbejde. 

Artiklen er oprindelig offentliggjort i den østrigske netavis diestandard.at den 2. november 2018. Oversat og redigeret af  ikh./autonom infoservice. 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0