Feminister i Yemen kæmper for at blive hørt

Et INTERVIEW        med Nisma Mansur & Muna Luqman  ___________           Ved de aktuelle fredsforhandlinger ifm. borgerkrigen i Yemen er kvinderne i den grad i undertal. Det forsøger de to feminister Nisma Mansur og Muna Luqman at forandre.  

  • INTERVIEW med Nisma Mansur und Muna Luqman

  • I sidste uge underskrev konfliktparterne i den aktuelle borgerkrig i Yemen en våbenhvileaftale. Det skete under et møde i Sverige og med FN som formidler. Aftalen drejer sig først og fremmest om våbenhvile i Hodeidah. Hvad mener I om det ?  

Nisma Mansur: Det er et rigtig godt første skridt. For i såvel Geneve som Kuwait, hvor fredsforhandlinger har fundet sted tidligere, sad konfliktparterne ikke ved samme bord.

- Men det er en skam, at parterne ikke blev enige om en aftale for Taïz, en af de største byer i landet. Den er ligesom Hodeidah kontrolleret af hutierne. De fleste indbyggere er blevet fordrevet. De som endnu lever i byen, der har været belejret i tre år, lever under de mest miserable betingelser. 

Byen Taïz i det sydvestlig Yemen
Byen Taïz i det sydvestlig Yemen

                   __________________________________

”Hutierne har underskrevet dusinvis
   af aftaler og brudt dem igen”

Muna Luqman: I Sverige forpassede man trist nok lejligheden til at gøre mere. Det er ikke kun i Hodeidah, at befolkningen sulter. De gør mennesker i hele landet. Aftalen vedrørende  Hodeidah er god  – men uden yderligere FN-foranstaltninger holder den ikke. Hutierne har underskrevet dusinvis af aftaler og brudt dem igen. 

  • Hvad burde gøres bedre i aftalen? 

Muna Luqman: Menneskene må kunne mærke en forbedring af deres livssituation. De statsansattes lønninger må endelig udbetales, af regeringen og af hutierne. I Sverige blev der ikke lavet en klar aftale om det.

- I aftalen blev spørgsmålet om lønninger knyttet sammen med havnen i Hodeidah:   ”Indtægterne fra havnen skal anvises til centralbanken i Hodeidah, til lønudbetalinger i Hodeidah og i hele landet“ , hedder det i aftalen.                                                    Menneskene i Yemen sulter, fordi de ikke har penge til at købe mad for. I næsten tre år er der ikke blevet udbetalt løn. I Taïz begyndte det yeminitiske arabiske forår i 2011, byen er et politisk knudepunkt. Hvis der findes en løsning for Taïz , kan den også findes for Yemen.

(Forstør ved at klikke på billedet)

                     ___________________________________

”De dræbende luftangreb fra den saudisk                          ledede koalition må stoppes øjeblikkeligt” 

  • Hvad må ubetinget tages op ved de kommende freds-forhandlinger i januar?

Muna Luqman: De dræbende luftangreb fra den saudisk ledede koalition må stoppes øjeblikkeligt. Vi er glade for, at USAs senat har presset på. Men selv om de vilkårlige bombardementer ophørte nu, ville der ikke være tale om fred.

- Militser dræber og kidnapper mennesker, der intet har at gøre med krigen. Årsagerne til krigen er såvel lokale som regionale og internationale forhold. Foruden Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, må også militserne stilles til ansvar for deres ugerninger.

Nisma Mansur: Vigtig er demilitarisering og genintegration. Mange unge mænd fra Aden, hvor jeg lever, kæmper i Hodeidah. Hvordan skal de reintegreres i samfundet, når de vender traumatiseret tilbage? Mange af dem tænker: 'Mit gevær er min stolthed'. Det er meget farligt og bidrager til endnu mere usikkerhed og vold i hjemmene. 

Yemens hovedstad Sanaá efter Saudi-Arabiens bombninger
Yemens hovedstad Sanaá efter Saudi-Arabiens bombninger
  • I arbejder for, at flere kvinder deltager i fredsforhandlingerne . Hvad har I opnået indtil videre?

Nisma Mansur: Under den nationale dialog, der fandt sted fra marts 2013 til januar  2014 har kvindebevægelsen opnået det resultat, at i alle politiske instanser skal mindst 30% være kvinder. Men nu oplever vi et tilbageskridt: 

- Ved de aktuelle fredsforhandlinger i Sverige deltog der kun en eneste kvinde  - og hun var fra regeringsdelegationen.                                Men kvinder er meget aktive i samfundet. De hjælper andre, arbejder som sygeplejersker, ryder vejblokader, transporterer hospitals-udstyr på ryggen og deltager i organiseringen af lokale våbenhvileaftaler. Der må lyttes til deres stemmer.

Muna Luqman: Jeg var en af de fire kvinder, som i september forsøgte at komme ind til fredsforhandlingerne i Geneve. Men regeringsrepræsentanter sagde, at kvinder har ingen prioritet for tiden. 

- Vi havde medbragt et statement ift. fire punkter, som vi havde diskuteret med kvinder i Yemen. Dele af dette statement blev indoptaget i aftalen fra Sverige, bla. hvad angår løsladelse af politiske fanger.  

’Yemeni Pact for Peace’ - aktivister i Yemen
’Yemeni Pact for Peace’ - aktivister i Yemen
  • Og derudover ?

Muna Luqman: Vi mødte ambassadører fra de nitten stater, der ledsager freds-forhandlingerne. Vi har forsøgt på internationalt plan at udøve pres mod de krigsførende parter.                                 - Tidligere har vi arbejdet for, at FN-formidleren Martin Griffith blev rådgivet af en gruppe kvinder. At der overhovedet fandtes en sådan rådgivende kvinde-gruppe i Geneve og nu i Sverige, skyldes indsatsen fra ’Peace Track Initiative’ og ’Women’s Solidarity Network’, som 500 kvinder fra Yemen er med i. Såvel som kvinderne i ’Yemeni Pact for Peace’. Nu kæmper vi for, at der ved næste forhandlingsrunde også kan deltage en delegation af uafhængige kvinder. 

Interviewet er oprindeligt bragt i det schweiziske ugemagasin WOZ, printudgave nr. 51, den 20. december 2018. Oversat og let forkortet af autonom infoservice 

  • Kvinder for fred 

Nisma Mansur koordinerer organisationen ’Peace Track Initiative‘. Denne organisation arbejder for, at kvinder kan deltage i freds-forhandlingerne og forbinder yeminitiske kvindeorganisationer med fredsforhandlingernes diplomatiske niveau. Mansur er ingeniør og lever i Aden.                                                  Muna Luqman stammer fra Aden og arbejder bla. som journalist. Hun er præsident for organisationen ’Food4Humanity’, der bla. tager sig af hospitalsforsyninger. Derudover integrerer ’Food4Humanity‘ unge mænd som hjælpere, for at afholde dem fra at tilslutte sig militserne. Da krigen startede, levede Luqman i Taïz, i mellemtiden er hun flyttet til Cairo i Ægypten. Hun er medlem af ’Women’s Solidarity Network‘, som er blevet grundlagt af ’Peace Track Initiative‘.

Relateret