I Bogcaféen Halmtorvet på Vesterbro i København er der for tiden en udstilling, som illustrerer et vidtfavnende og internationalt spektrum af revolutionære kvinder, der gennem tiden har engageret sig for den libertære sag. Som anarkistiske feminister og fagligt aktive anarkister har de kæmpet for sociale og politiske rettigheder med en frigørende samfundsrevolution som overordnet mål.
’Anarchaskrivegruppen’ fra Sverige står bag denne udstilling, der dokumenterer kvindernes selvstændige engagement i forskellige revolutionære bevægelser. Udstillingen, der tidligere har været vist i Zaragoza (Spanien), Tammersfors (F(Forstør ved at klikke på billedet):inland), Gävle, Göteborg og Stockholm og kan ses i den anarkistiske bogcafé på Halmtorvet indtil starten af marts. (Forstør ved at klikke på billedet):
Udstillingen består af en overskuelig række flot opsatte billeder, fortrinsvis portrætter, af udvalgte aktive anakistiske og syndikalistiske kvinder fra mange lande rundt om i verden. Til udstillingen hører en udførlig brochure (glimrende oversat til dansk), der fortæller om de udstillede anarkisters bevægende liv og virke.
Brochuren er baseret på materialer og foredrag, som ’Anarchaskrivegruppen’ har indsamlet og arbejdet med i 2015 – 2018. Formålet med udstillingen er
- ” ... at inspirere og vise, at der er flere kvinder i vores historie, end vi skulle tro ud fra det, der tidligere er blevet skrevet.”
Udstillingsbrochuren indeholder en kort indledning med infos om :
* De forskellige anarkistiske og anarkosyndikalistiske bevægelser og organisationer på internationalt plan.
* Verdensbegivenheder som anarkister har spillet en vigtig rolle i – så som Pariserkommunen i
1871, Haymarket-massakren i USA, der blev udgangspunkt for den internationale 1.maj – kampdag, den russiske Oktoberrevolution i 1917, kampen mod fascismen, Den Spanske Borgerkrig, mv.
* Gloser og begreber som anarkisme, libertær, anarkafeminisme, syndikalisme / anarkosyndikalisme, bolsjevisme, fascisme mv. * Anarkistiske og syndikalistiske organiseringer samt anarka-kvindeforbund og andre organisationer.
Hovedparten af brochuren er tilegnet de anarkistiske og anarkosyndikalistiske kvinder fra udstillingens fototavler. Det er vidtfavnende, politiske, ofte dramatiske biografier om kæmpende og engagerede anarkistiske kvinder fra mange lande og kontinenter. ________________________________
Brochuren er oversat til dansk, 32 sider og koster 30 kroner. Den kan købes i Bogcaféen Halmtorvet.
Her et udpluk af de ialt 32 portrætterede anarkafeminister og anarkasyndikalister:
(forkortet udgave!)
- Louise Michel, Frankrig (1830-1905)
Lærer, anarkist og ambulancefører under Pariserkommunen i 1871. Kendt som ’Den røde jomfru fra Montmartre’. Som straf for sit engagement i oprøret blev hun deporteret til den franske koloni i Ny Kaledonien 1873-1880. Vendte tilbage til Paris da der blev givet amnesti til alle over-levende communarder. Døde af lungebetændelse i Marseille 1905.
- Kanno Sugako, Japan (1881-1911)
Født i Osaka, Japan i 1881. Som ung journalist skrev hun om sexisme og kvinderettigheder. Udviklede sig fra kristen socialist til militant anarkist. 1908 blev hun anholdt ifm. en demo og radikaliserede sig i løbet af de to måneder, hun tilbragte i fængsel. Derefter udgav hun sammen med den kendte anarkist Shusui Kotoku en anarkistisk avis, der blev forbudt af myndighederne. I 1910 blev hun og 25 andre anarkister anklaget for at have planlagt et bombeattentat mod den japanske kejser. 12 af de anklagede blev dømt til døden, deriblandt Sugako som den eneste kvinde.
- Maria Nikiforova, Ukraine (1885-1919)
Født i den daværende industriby Akexandrovsk i Ukraine i 1885. Allerede som 16-årig deltog hun i væbnede aktioner og bankrøverier. Blev kendt under navnet Marusja. Blev dødsdømt for at have deltaget i aktioner mod tsarregimet. Dommen blev ændret til livsvarigt fængsel. I 1910 blev hun forvist til Sibirien, hvorfra hun flygtede. Hun deltog aktivt i Kronstadt-oprøret og organiserede senere hen anarkistiske partisaner i Ukraine. Havde et tæt samarbejde med Nestor Makhno. Under et sabotageforsøg mod Den Hvide Hær blev hun arresteret og derefter henrettet.
- Sara Berenguer Laosa, Spanien (1919-2010)
Født i Barcelona i 1919. Under borger-krigen var hun aktiv i Les Corts-kvarterets revolutionære komité frem til juni 1937. I 1938 gik hun ind i Mujeres Libres bevægelsen og arbejdede på at uddanne kvinder kulturelt og socialt. Efter borgerkrigen gik hun i eksil i Frankrig. Deltog her aktivt i modstands-bevægelsen mod fascismen og støttede anti-Franco bevægelsen indtil diktatorens død i 1975. Var derudover redaktør af det libertær-feministiske tidsskrift ”Mujeres Libres”. Hun døde i Montadin (Sydfrankrig) i 2010.
- Frederica Montseny Mañé, Spanien (1905 – 1994)
Født 1905. Datter af de kendte anarkister Teresa Mane og Juan Montseny. Frederica var medlem af CNT og FAI og skrev jævnligt i flere libertære tidsskrifter. I 1936 blev hun som den første kvinde udnævnt til minister i Spanien (sundhedsminister) og var dermed en af de første kvindelige ministre i den vestlige verden. Efter facisternes magtovertagelse i Spanien flygtede hun til Frankrig og vendte først tilbage efter Francos død. Hun holdt tale ved CNT-kongressen, hvor 300.000 mennesker efter 36 års facistisk diktatur samledes i Barcelona for at genopbygge den anarko-syndikalistiske bevægelse i Spanien. Hun døde 1994 i Toulouse (Frankrig).
- Eva Manus, Sverige (1886 – 1983)
Født 1886 i Ekeby, Skåne. Som ung blev hun aktiv i den ungsocialistiske / anarkistiske bevægelse. Medvirkede som skribent ved det anarkistiske tidsskrift ’Brand’, der udkom siden 1889. I 1917 blev hun idømt fire måneders fængsel for opfordring til oprør pga. artikler i tidsskriftet ”Fred og revolution”, som hun var ansvarlig redaktør for. Eva Manus og hendes mand, Emil Manus, flygtede til København, hvor de begge ofte skrev i den anarkistiske presse. Senere flyttede de til Berlin og Paris, hvor de engagerede sig i anarkistiske bevægelser. I 1924 blev de udvist fra Frankrig og vendte tilbage til Sverige. Eva fortsatte med at skrive til den libertære presse. Hun var aktiv i Stockholms Anarkistiska Förening og indgik i en periode i bestyrelsen af Stockholms Syndikalist-iska Kvinnoklub. Eva døde i Stockholm i 1983.
- Elly Götze, Tyskland (1906 – 1998)
Elly var i 1920’erne medlem af SAJD, et anarkosyndikalistisk ungdomsforbund i Tyskland. Hun flygtede i 1934 fra nazisterne og tog til Spanien sammen med sin mand, den aktive anarkist Ferdinand Götze. De var med til at danne eksilorganisationen "Deutsche Anarcho-Syndikalisten im Ausland" . Elly var talskvinde for organisationen, som lavede radioudsendelser og publikationer på tysk og forsynede de tyske frivillige med dokumenter og våben, når de skulle til fronten og kæmpe mod facisterne. I 1938 forlod Elly og hendes datter Annemarie Götze Spanien, tog via Paris til Norge, hvor Ferdinand Götze ventede dem. Da tyskerne indtog Norge i 1940, flygtede de til Sverige. Her blev de aktive i Sveriges Arbetares Centralorganisation (SAC).
- Etta Federn, Østrig (1883 – 1951)
Født 1883 i Wien i en østrigsk-jødisk familie. Hun brød med familien i 1905 og flyttede til Berlin. Efter studier ved universitetet arbejdede hun som litteratur-kritiker ved dagbladet ”Berliner Tageblatt” og blev kendt som forfatter. I 1932 flygtede hun fra nazisterne efter at have modtaget mordtrusler. Etta gik i eksil i Spanien, hvor hun hurtigt blev del af det anarkistiske miljø.
Hun skrev artikler på spansk, bla. i den anarkistiske kvinde-bevægelses blad ”Mujeres Libres”. Underviste i sprog og pædagogik og var med til at grundlægge et lærerseminarium i den catalanske by Blanes. Etta flygtede fra de fremstormende Franco-tropper og endte i en flygtningelejr i Frankrig. Holdt sig gemt for Gestapo med hjælp fra den franske modstandsbevægelse, som hun også engagerede sig i. Fik senere fransk statsborgerskab. Hun døde i Paris i 1951.
_____________________________________
