Venezuela er i dag stort set kontrolleret af en magtfuld pt. 'pro-Maduro'
militærledelse. Således sidder ledende militærpersoner i de centrale positioner i landets statslige økonomiforvaltning, de agerer som landets diplomater, leder
ministerier, told og skattevæsen samt banker, de sidder i ledelsen af metroen, lufthavnsforvaltningen, det statslige forsikringsselskab osv... Altsammen helt
udenfor folkelig kontrol og demokratisk indflydelse (autonom infoservice)
Interview med Heinz Dieterich, tidligere rådgiver af Hugo Chávez. Dieterich har en fortid som venstreradikal aktivist i Frankfurts autonome miljø. Hans værk om ”socialismen i det 21. århundrede” inspirerede Chavez, som gjorde dette til sit politiske slogan. I 2007 kom det til et brud mellem dem.
(Forstør ved at klikke på billedet):
Heinz Dieterich, 71, er professor i Mexico. Hans politiske værker er en vigtig inspirationskilde for den ikke dogmatiske del af Latinamerikas venstrefløj.
Han rådgav gennem mange år præsident Hugo Chavez i politiske og ideologiske spørgsmål. Det er Heinz Dieterich, sloganet om ”socialismen i det 21. århundrede” stammer fra.
- De vilde oprørsår
Hans politiske aktiviteter starter som student på universitetet i Frankfurt am Main. Han deltager i 1970’erne som aktivist i det autonome spontanistiske miljø, der både var præget af den første bølge af husbesættelser som af forsøgene på at forankre sig i industrielle virksomheder. Han deltog således i byens operaistiske militante autonome gruppe ”Revolutionärer Kampf”, hvis mest kendte medlemmer var Joschka Fischer og Daniel Cohn-Bendit.
- Teserne om ”socialisme i det 21. århundrede”
Heinz Dieterich studerede Adorno, Horkheimer og Habermas (den såkaldte ”Frankfurter Schule”) og tog efter endt studium til Mexico i forbindelse med en akademisk udvekslingsmulighed.
Han skrev en del opsigtsvækkende bøger om ikke-kapitalistiske globale udviklingsstrategier specielt rettet mod Latinamerika, blandt andet sammen med den amerikanske anarkist Noam Chomsky.
Dieterichs teser om ”socialisme i det 21. århundrede” blev ivrigt diskuteret blandt tilhængerne af Hugo Chavez i sammenhæng med den ”bolivarianske revolution” .
Heinz Dieterich og Hugo Chavez forblev gennem 8 år i politisk intens kontakt med hinanden. Indtil 2007 hvor de gensidigt distancerede sig fra hinanden på grund af uoverenstemmelser ift. den videre udvikling i Venezuela. Denne mangeårige kontakt har givet Dieterich et dybt indblik i ’Chavismen’ og dens repræsentanter, deriblandt Nicolás Maduro.
Interview med Heinz Dieterich _____________
I en samtale med BBC Mundo noticias analyserer han den aktuelle krise i Venezuela, dens årsager og mulige udgang.
- Du var rådgiver for Hugo Chávez, som indoptog dit koncept om ”socialisme i det 21. århundrede”. Hvordan vurderer du de politiske begivenheder, der har fundet sted i Venzuela de sidste 20 år ?
Heinz Dieterich: Hugo Chávez var en engageret kristen med visse begrænsninger som professionel soldat. Da han kom i kontakt med verden udenfor militæret, lærte han hurtigt og forsøgte at gennemføre strukturelle reformer til flertallets bedste. Han havde ikke nogen betegnelse for dette projekt.
Da vi mødte hinanden, vurderede han, at ”socialisme i det 21. århundrede “ er en helt ny orientering, der adskiller sig fra alle andre nutidige politiske idéer. Han tilpassede sig konceptet og udformede en model, der fungerede indtil 2010. ”Den er baseret på en tønde olie, som er 120 dollars værd og på ko-eksistens med bourgeoisiet”.
- Denne model begynder imidlertid at smuldre, når den globale økonomi forandrer sig og der ikke indledes de nødvendige strukturelle reformer som kan inddæmme korruption i statsapparatet.
- Uden at have sørget for en passende politisk-etisk efterfølger og uden opbygningen af et demokratisk agerende bevægelsesparti, der havde kunnet fortsætte den politiske proces, overtager Maduro Chavez’s projekt, som dermed bryder sammen indefra. Det drejer sig nu kun om at beholde magten.
- Maduro erkender ikke realitetens signaler, så som nederlaget ved parlamentsvalget i 2015, den konstante inflation eller den tiltagende isolation af landet. Når man ikke forstår disse parametre, som viser, at der er noget galt med modellen og den må ændres, så ender nedtursspiralen i det scenarie, vi ser i dag: Maduros afgang.
____________________________________________
”Det kan meget vel snart føre til en retssag mod Trump. Han er så svækket, at han har brug for en sejr”
- I den aktuelle krise i Venezuela har du med henblik på USA talt om ”imperiets angreb“. Hvilken rolle spiller Donald Trumps regering i denne situation?
Heinz Dieterich: Gennem det seneste år har Donald Trump mistet politisk slagkraft. Først og fremmest fordi han tabte midtvejsvalgene til Demokraterne. Men også fordi det ser ud til, at det kan bevises, at hemmelige aftaler med Rusland hjalp ham til valgsejren ved præsidentvalget. Det kan meget vel snart føre til en retssag mod Trump. Han er så svækket, at han har brug for en sejr.
- Generalerne har forladt kabinettet og han er blevet tilbage med en trop ideologer, der kan være meget farlige for verdensfreden. For eksempel den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton og udenrigsministeren Mike Pompeo. Disse folk ser, at man kan få en let sejr ud af Latinamerika, fordi Maduros regime ikke længere har nogen styrke. De siger:
”Vi bruger det til at fjerne Maduro. Det kan blive en stor sejr for demokratiet og Trump vil fremstå som den ansvarlige for dette“.
Derfor er politiken mod Maduro blevet skærpet. Oliekoncernen Citgo, der er datter- selskab til den statslige venezuelanske oliekoncern PDVSA med hovedsæde i USA, er blevet beslaglagt. Der er iværksat økonomisk blokade og USA truer sammen med Columbia og Brasilien med militær indgriben.
___________________________________
”Det står fuldstændigt klart, at der ingen redning er for Maduro”
- Det står fuldstændigt klart, at der ingen redning er for Maduro. For Europa, FN, Japan og de vigtige sydamerikanske lande bakker op om denne aggression. Angrebet er så overvældende, at der ikke er tvivl om, at Maduros regime ikke kan reddes.
- De venezuelanske generaler ved, at de må ofre ham, for Washington var så taktisk klog og har tilbudt ham amnesti. De vil vælte ham og sige, at han for fredens skyld og for at genetablere landet må gå i eksil. Hvis han nægter, vil de advare ham om, at de ikke kan garantere for hans sikkerhed. Altså vil han tage et fly og sandsynligvis flyve til Cuba.
- Tror du, at USA virkelig er parat til at intervenere militært i Venezuela?
Heinz Dieterich: Nej. De ved, at militær vold ikke er nødvendig. For det ville betyde krig mellem Venezuela og NATO. Generalerne tænker i militær styrke, de ser på hvor mange kampvogn og tropper fjenden har og hvor mange de selv har. På dette grundlag beslutter de, om de forhandler. Militærfolkene i Venezuela ved, at Maduro har tabt, fordi der er færre og færre der støtter ham.
- Altså måtte de i tilfælde af en invasion begynde en krig, som de ikke kan vinde militært. De vil spørge sig selv: ”Skal vi dø for Maduros system, der ikke har nogen fremtid? – Nej”. Men samtidigt er militærets ledelse tilhængere af den bolivariske idé og vil forsvare den nationale suverænitet.
- Da den venezuelanske forsvarsminister Vladimir Padrino López praktisk udtalte, at man tager imod Washingtons tilbud - altså afsætning af Maduro, amnesti til militæret og en ublodig overgang – blev der samtidigt understreget en betingelse: At Washington ikke griber ind militært.
- Men Padrino har ikke sagt, at de trækker støtten til Maduro tilbage ...
Heinz Dieterich: Nej, men hvis man læser hele talen fremgår det tydeligt, at han siger, at militæret anerkender menneskerettighederne, forfatningen og demokratiet. Dermed gør han det tydeligt, at Washington ikke har nogen grund til at angribe, da militæret opfylder sin institutionelle rolle. Dermed har han sendt et budskab: Maduro går og vi har forhandlet os frem til en fredelig løsning.
- Der findes folk der tror, at manglen på medikamenter og fødevarer samt migrationskrisen retfærdiggør en humanitær intervention. Hvad tror du?
Heinz Dietrich: I folkeretten findes der ikke et begreb som ”humanitær intervention“. Der findes kun en intervention med mandat fra FNs sikkerhedsråd – og det vil ikke ske.
- Løsningen er , Maduro går af, der bliver fastlagt et tidspunkt for afholdelse af demokratiske valg, en demokratisk overgangsregering bliver etableret og der bliver oprettet en Marshall-plan med 50 eller 60 milliarder dollars til støtte for befolkningen. Tragediens omfang består i, at alt stort set må genopbygges igen og store mængder af fødevarer og medikamenter omgående må sendes afsted.
- Men intet af det kræver en militær intervention. Der må indgås en aftale mellem alle kræfter, inklusiv Kina og Rusland, fordi de har investeret 80 milliarder dollars i Venezuela. Muligvis under opsyn af FN, sådan som Mexico og Uruguay har foreslået det.
- Hvilke langsigtede følger mener du, USAs intense ”engagement” i Venezuela har?
Heinz Dieterich: Det som vi kan se, er en politik, der går ud på tilbageerobring af Latinamarika. Bag denne politik står en en neokonservativ gruppe, som for tiden bestemmer den politiske linje i Det hvide Hus.
- USA er ved at tabe krigen i det multipolare system på verdensmarkedet. Amerikanerne accepterer ikke, at menneskenes fremtid ikke kun afgøres af dem, men også af konkurrenterne EU, Kina og Rusland. De er fastfrossent i forestillingen om deres dominans i det sidste århundrede og mener, at de fortsat kan kontrollere tingene, hvilket ikke længere er muligt.
Derfor forfølger de en politik, hvori Latinamerika med sine ressourcer og tilgangen til Antarktis, tilskrives en central rolle. Denne politik skal sikre, at USA ikke taber konkurrencekampen med Kina.
- Den afdøde præsident Chavez har - ligesom hans valgte efterfølger Maduro - hele tiden talt om suverænitet. I din analyse påpeger du et scenarie, hvori Venezuelas videre skæbne bliver medafgjort af stormagter som USA, Rusland og Kina. Hvordan det?
Heinz Dieterich: Pepe Mujica, Uruguays tidligere præsident sagde, at hvis et land ejer så meget olie som Venezuela, kan selvbestemmelse og suverænitet blive uhyrligt svært at gennemføre. Han har ret. Alle vores nationalstater er del af store indflydelses– og kontrolsfærer.
- I disse sfærer er det stormagterne, der bestemmer politikken. Latinamerika er kun en underordnet aktør i dette system og Venezuela vil være et prioriteret mål for USAs politik, som under alle omstændigheder vil forhindre, at Kina og Rusland opnår kontrol med de store oliereserver i USAs baggård. Det er den strategiske bagrund for alt, hvad vi ser ske i Venezuela.
- Kritiske stemmer mener, at indblandingen af det internationale fælles-skab i Venezuela var nødvendigt, fordi Maduros regering ikke tillod frie og fair valg, som kunne have ført til en løsning af krisen.
Heinz Dieterich: Jeg tror, at det er dels rigtigt og dels forkert. Parlamentsvalget i 2015 som oppositionen vandt, var demokratisk acceptabelt. Senere hen ville Maduro ikke anerkende valgresultatet. Situationen blev yderligere tilspidset, da oppositionen proklamerede, at de ville feje Maduro væk fra sit embede.
- Maduro reagerede på denne polariserede situation magtpolitisk kompromisløs. Han brugte statsmagtens beføjelser til, i en alliance med landets øverste domstol, at blokere alt hvad oppositionen har opnået i parlamentet. Jeg vil mene, at der siden 2015 ikke længere eksisterer et tilforladeligt demokratisk forum, som er udtryk for befolkningens afgørelser.
- Hvordan vurderer du Mexicos rolle i denne venezuelanske krise?
Heinz Dieterich: Befolkningen i Mexico er tilhængere af den såkaldte ”Estrada-doktrin“, som siden 1930’erne har reguleret den traditionelle udenrigspolitik. Den baserer bl.a. på, at et land skal respektere et andet lands indre anliggender og folkeslagenes selvbestemmelse. Præsident Andrés Manuel López Obrador begrunder hans regerings afvisning af Lima-gruppens pro-USA erklæring netop ud fra denne doktrin.
- Hvad der er helt rigtig efter min mening, fordi den afbremser noget af denne ”vi må gribe ind” – dynamik, som Trump administrationen presser på med via oppositions-lederen Juan Guiadó. Fordi det viser, at ikke hele verden støtter USAs politiske dagsorden.
- Mexicos og Uruguays forslag om, at FN skal intervenere i konflikten og tage initiativ til interne forhandlinger er en strategisk løsningsmulighed. Jeg vil mene, at der i dette findes en option for reelle forhandlinger.
- Hvis det skete, at Maduro trak sig tilbage, hvilke konsekvenser ville det så have for den regionale venstrefløjbevægelse, der blev ledet af Chávez, Evo Morales (Bolivia) og Rafael Correa (Ecuador)?
Heinz Dieterich: Det er en alvorlig krise og samtidig en stor chance. Vi vil i al offentlighed diskutere denne situation. For denne katastrofe er såvel statsapparater som regeringer og ikke mindst også intellektuelle fra det venstreorienterede hjørne medansvarlige for.
- Det er klart, at den cubanske regering har støttet Maduro, fordi det var profitabelt for landets økonomi. Det er forståeligt.
Men der fandtes også talrige intellektuelle, der kalder sig venstreorienterede og som har spillet en kontraproduktiv rolle samtidig med, at de har ”tjent kassen”.
En lille mafia af akademikere, der har fordelt honorarerne imellem sig og har til gengældt lovprist Maduro og en samfundsudvikling, der var dømt til fallit.
- Siden en hel del år har det været til at forudse, at det uden de nødvendige reformer ville det ende som regimerne under Gaddafi eller Saddam Hussein. Fra disse intellektuelle støtter hører man nu ikke længere noget, fordi de ved, at de har dækket denne udvikling, som har store konsekvenser for hele befolkningen i Venezuela.
For spansk kyndige
links