Hongkong: ”Den fremherskende følelse er vrede og raseri”

"Gå på gaden igen - Støt hinanden - Pas på hinanden"
"Gå på gaden igen - Støt hinanden - Pas på hinanden"

Interview med en aktivist fra protestbevægelsen i Hongkong

  • ” Jeg er alvorligt bange på grund af mit politiske engagement. De centrale aktivister i protest-bevægelsen kunne blive de første, der udleveres til Kina -  dvs. aktivister og advokater, der har udtalt sig offentligt til  TV og lign. Og som de næste er det os andre, der risikerer at blive udleveret til Kina ..."  

De aktuelle protester i Hongkong er de mest omfangsrige siden den såkaldte ”regnbuebevægelse” * i 2014 forgæves prøvede at forandre        den snigende tilpasning til forholdene i det øvrige Kina.

Den nye protestbølge kulminerede søndag d. 30. juni 2019, hvor omkring 2 millioner ud af byens ialt 7,5 millioner indbyggere gik på gaden i protest mod den pro-kinesiske regeringschef Carrie Lam’s udleveringslov (Extradition Bill), der gør det muligt at udlevere borgere i Hongkong til Kinas justits.                Som reaktion på de massive protester undskyldte Carrie Lam sig offentligt for

at have taget initiativ til dette lov- forslag. En umiddelbar klar sejr for demokratibevægelsen.                        Hun tilkendegav dog, at lovforslaget er midlertidigt suspenderet, men ikke trukket tilbage.                      Demonstraterne fortsatte derfor deres protester på gaden søndag den 7. juli. De vil ikke vil nøjes med dette taktiske tilbagetog fra den pro-kineksiske flertalsfraktion i Hongkongs parlament, men kræver regeringschefens afgang.              _____________________________                                                                               * Også kaldt ”paraply-revolutionen” , se Socialistisk Biblioteks arkiv  

Fok Ling-fung
Fok Ling-fung

 

  • Interview med Fok Ling-fung

Fok Ling-fung (33) deltager i de aktuelle masseprotester og er aktiv i “Reclaiming Social Work Movement“ .                                    Han arbejder som socialarbejder og er blevet politisk aktiv i forbindelse med ”Regnbue-bevægelsen” i 2014.

Besættelse af parlamentet den 26. juni 2019
Besættelse af parlamentet den 26. juni 2019
  • Fok Ling-fung, du er sammen med hundredetusinder gået på gaden. Hvordan vil du beskrive stemningen blandt demonstranterne?  

Fok Ling-fung: Den fremherskende følelse er vrede og raseri.  

  • For nogle uger siden, så det ud til, at protestbevægelsen i Hongkong var svækket. Studenterledere og aktivister fra paraplybevægelsen i 2014 bliver stadig retsforfulgt. Så kom den planlagte lov, som muliggjorde udlevering af borgere i Hongkong til den kinesiske justits – og det skabte så store protestdemonstrationer på gaden, som det ikke er set siden Hongkong som britisk koloni blev overgivet til Kina i 1997. Hvad er det, der har udløst dette ramaskrig?   

Fok Ling-fung: I den senere tid har folk fra de forskelligste miljøer, såvel advokater som aktivister, påpeget at den planlagte udleveringlov også vil ramme gennem-snitsborgeren i Hongkong.

- For selv om regeringschefen Carrie Lam har garanteret, at menneskerettigheds-standarderne vil blive overholdt, så er der huller i den planlagte lov.                               - Vi kan bare se på Kina: Der bliver oppositionelle ofte ikke dømt for deres politiske aktiviteter, men på basis af andre anklager – f.eks. skattebedrag eller lignende. Hvis de vil, kan de altid få ram på dig. Derfor er folk i Hongkong så bekymrede.  

  • Er du personligt bange for hvad der vil ske?

Fok Ling-fung: Ja, naturligvis. Jeg er alvorligt bange pga. mit politiske engagement. Men jeg er blot en ganske almindelig borger, der er politisk aktiv. De centrale aktivister i protestbevægelsen kunne blive de første, der udleveres til Kina -  aktivister og advokater, der har udtalt sig offentligt til TV og lign. Og som de næste er det os andre, der risikerer at blive udleveret til Kina ..." 

- I årevis er jeg ikke rejst til Kina. Min rejsetilladelse dertil er udløbet for længst. Men jeg vil ikke forny den, for der kunne når som helst ske mig noget. 

  • Protesternes omfang ryster Hongkongs lokale magtstrukturer (Forstør ved at klikke på billedet):

“Husmødre mod udlevering”. Billedet nedenfor viser en gruppe af husmødre                     og tanter, mange af dem demonstrerede for første gang i deres liv: 

  • Sammenlignet med paraplyprotesterne, der blev ledet af studenter-aktivister, så er de aktuelle protester båret af et bredere udsnit af befolkningen i Hongkong: Folk i alle aldre og fra alle sociale lag har fundet sammen.

Fok Ling-fung: Ja, og det har først og fremmest en grund: Angsten for Kinas Kommunistiske Parti. Til at begynde med i den kinesisk-britiske erklæring fra 1984, der skulle afklare Hongkongs fremtid, blev vi de facto lovet alt:                                    Hongkong forbliver uforandret i næste 60 år. Men den planlagte udleveringslov ryster Hongkongs retslige grundlag. Vi frygter, at Hongkong langt tidligere end planlgt kommer til at høre til Kina. 

  • Modellen  ”Et land - to systemer“ udløber i 2047. Er protestbevægelsens kamp altså kun på lånt tid?

Fok Ling-fung: Vi gør i det mindste alt, hvad der er muligt for at forhindre, at Kina rykker denne frist for assimilation yderligere frem. Hongkong kunne snart blive en almindelig kinesisk by – som f.eks. Shanghai.                                                                Vi vil trække det ud til 2047. Dette er naturligvis af ren fortvivlelse. For i sidste ende drejer det sig om at vinde den tid tilbage, som vi er blevet lovet. Kina vil stjæle denne tid fra os. 

 __________________________________________________________________

" Vores (anarkisternes-) banner i demoen er som regel med i forreste række af vores trommeblok. Teksten lyder:

"’Gode borgere’ findes ikke, kun potentielle kriminelle”.  Dette banner blev lavet som svar på den propaganda, der blev spredt af det Beijing-tro politiske establishment i Hongkong, som forsikrede at ‘gode borgere’ ikke har noget at frygte og at udleveringsloven ikke truer folk, der har ren samvitttighed og passer deres egne sager." (1)                             _________________________________________________________________

  • Bærer Storbritannien et moralsk ansvar overfor protestbevægelsen, som der ikke bliver taget godt nok højde for?

Fok Ling-fung: London er lige for tiden helt sikkert rigeligt beskæftiget med Brexit. Men naturligvis: Som hongkonger, der er vokset op under den britiske regering, forestiller jeg mig selvfølgelig, at Storbritannien udviser en vis ansvarsbevidsthed ift. vores situation.

- Mange af mine venner og bekendte har et britisk pas, der snart udløber. Men når Kina overtager Hongkong, så vil jeg kæmpe for, at vi får et sikkert tilflugststed: ikke kun i England, men også i andre Commonwealth-stater, som f.eks. Canada eller Australien.

  • Tænker du på at udvandre?

Fok Ling-fung: Jeg er definitivt ikke lykkelig i Hongkong. Men af familiære grunde vil jeg ikke udvandre. Nogle af mine venner overvejer at tage til Taiwan. Jeg tror dog, at det vil gå Taiwan ligesom Hongkong, og at Taiwan også vil blive absorberet af Kina.  

            _________________________________

” Boligpriserne er horrible, vi lever ekstremt tæt. Men folk i Hongkong har altid været overraskende gode til at tilpasse sig. Det som virkelig bekymrer os, er den politiske fremtid ...”  

  • I følge en undersøgelse lavet af det kinesiske universitet i Hongkong ville 36 procent af befolkningen udvandre, hvis de fik muligheden. Hvorfor det?

Fok Ling-fung: Det er der flere grunde til: Boligpriserne er horrible, vi lever ekstremt tæt. Men folk i Hongkong har altid været overraskende gode til at tilpasse sig.              Det som allermest bekymrer os, er den politiske fremtid. Det gælder først og fremmest dem, der har børn. Jeg skønner, at halvdelen af de mennesker i Hongkong, der gerne ville udvandre, ønsker det af politiske grunde. 


  • Under protesterne kom det til brutale scenarier og demonstranterne kom i voldsom kamp med politiet

Fok Ling-fung: Begge sider har udøvet vold – men vel at mærke på meget forskelligt niveau. Man kan se det på de mange videos: Demonstranterne har kastet flasker og væltet afspærringer. Politiet har derimod skudt med gummikugler og brugt tåregas mod demonstranterne.                                                                                                     - Der er selvfølgelig nogle, som argumenterer med, at politiets brutalitet skyldes demonstranternes voldelige fremfærd. Men jeg mener ikke, at denne logik passer.   

  • Demonstrationerne har haft effekt: Hongkongs regeringschef har på TV undskyldt sig og trukket lovforslaget tilbage på ubestemt tid.

Fok Ling-fung: Det er kompliceret. Da vi så Carrie Lams ansigt på TV, blev de fleste af os irriteret. Hun har godt nok undskyldt sig, men det virkede altsammen som et spil: Som om hun havde indstuderet hendes tale med ét formål: At dæmpe protesterne og holde befolkningen hen. 

  • Men udleveringsloven er trods alt afværget. Vender Hongkong så tilbage til hverdagen?

Fok Ling-fung: Nej, det tror jeg ikke. Hvad har vi egentlig opnået? Jeg er enig med de fem krav, som er formuleret af "Civil Human Rights Front" , der har organiseret protesterne. Heri kræves, det at udleveringsloven bliver fuldstændigt trukket tilbage.  Derudover kræves det, at demonstranterne ikke bliver anklage og protesterne ikke bliver betegnet som ”oprør“.

Desuden må det afklares, hvem der er de ansvarlige for politivolden mod demonstranterne. Og forvaltningschefen Carrie Lam må træde tilbage. Ingen af disse krav er indtil videre blevet indfriet. 

  • Den venstreradikale, anarkistiske demoblok
  • Tror du, at Carrie Lam træder tilbage?

Fok Ling-fung: Der er mange i Hongkong, som umiddelbart er tilfredse med hendes undskyldning. Men især for de unge er en undskyldning ikke nok. At hun træder tilbage, er dog højst usandsynligt.

- Lam støttes af den kinesiske regering. Og selv hvis hun ville træde tilbage – og rejse med sin familie til England og gå på pension – så ville Beijing sikkert modsætte sig dette. Fordi der så igen ville opstå et vakuum, som kunne betyde, at Hongkongs befolkning gik på gaden igen for at kræve universelle menneskerettigheder. Dermed ville vi have den samme situation som under paraplyprotesterne i 2014.

______________________________________________________

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i den schweiziske ugeavis Die Wochenzeitung – WOZ, den 20. juni 2019. Oversat og let forkortet af autonom infoservice)  


Links

Note