Rojava: "Wake up! There is a fire outside!"

En reportage fra en internationalist 

I Rojava sætter tilhængere af Islamisk Stat (IS), Erdogan og af Assad-regimet ild til markerne.    I de seneste uger har brandene  i Rojava ødelagt over 40.000 hektar hvedemarker.

Denne brandterror underminerer ikke kun befolkningens livs-grundlag, dræber mennesker og brænder landsbyer ned. Den er også et forsøg på at splitte befolkningen.

  • ”Det er kurderne, der laver brandene for at straffe den arabiske befolkning”, hedder det samstemmende fra Assad-regimets og Tyrkiets propaganda-afdelinger ... 
  • ”Over os trækker en tyk røgsky over himlen og det stinker afbrændt!”

En internationalist beretter:

40 grader i skyggen. Middagsheden har fortrængt os til kommunens rum med aircondition. Mange kammerater sover, andre sidder ved deres laptops, læser eller spiller skak. Så bliver døren til en af sovesalene revet op og kammeraten råber: »Wake up! There is a fire outside!«.

- Vi bevæger os og rejser os halvhjertet, for der er hele tiden mindre brande i Rojava. Altså tilføjer kammeraten: »Just come! It's huge and it's close!«. Ved udgangsdøren kan vi tydeligt se, at det her er alvorligt. Over os trækker en tyk røgsky over himlen og det stinker afbrændt. Vi løber hen til en bakke for at kunne se kilden til den tykke røgsky : Mindre end en kilometer væk løber der en ild over kornmarkerne i retning af en landsby.  (Forstør ved at klikke på billedet)

- Så går alt meget hurtigt. Nogle bliver i camp’en for at lave barrierer, der kan standse ilden, de andre løber ned til vejen. Der plejer ikke at køre ret mange biler, men lige nu er vejen fuld af biler på vej hen til ilden. Rojavas sikkerhedskræfter  (Asayîş) har informeret de omkringliggende kommuner. I byen lukker folk deres butikker og kører afsted. Mange medlemmer af selvforsvarskomitéerne er også på vej til ilden. Alle vil hjælpe.  

  • Brandslukning med kornsække

I to en halv time slår vi med kornsække løs på de brændende områder. Under slukningsarbejdets tumult møder jeg masser af mennesker, jeg har set før: En taxichauffør, en trafikpolitibetjent, min frisør og generalen for den lokale YPG-Brigade. Jeg har følelsen af, at hele Rojava er i gang her på marken. Lidt senere kommer der også en brandbil og til sidst lykkes det os at få slukket branden. Det er nu et par uger siden. I mellemtiden har vi fundet ud af, at vores region er kommet lempeligt over det.  

- Brandene bliver påsat forskellige steder i  Rojava, men også i de kurdiske områder i Nordirak. I de seneste uger har brandene i Rojava ødelagt over 40.000 hektar hvedemarker. Flere mennesker er omkommet under slukningsarbejdet og endnu flere er blevet kvæstet. IS har taget ansvar for en del brande, andre skyldes den tyrkiske hærs beskydning og Assad-regimet har også ansvar for en del af ildspåsættelserne i Rojava.

  • Anholdelse af to brandstiftere

- Selvforvaltningen i Rojava har efterforsket ildspåsættelserne og i den forbindelse afsløret og anholdt to agenter fra Assads sikkerhedstjeneste. Assad regimet benytter sig også af ildspåsættelses – metoden i de omkæmpede områder omkring Idlib-provinsen, der er militært kontrolleret af den sunni-islamiske al-Qaeda – milits ’Hajat Tahrir al-Sham’ (tidl. al-Nusra). 

Byen Kfar i den syriske provins Idlib under et af de daglige bombardementer fra det russiske og syriske luftvåben.
Byen Kfar i den syriske provins Idlib under et af de daglige bombardementer fra det russiske og syriske luftvåben.
  • Ild som propaganda instrument

- I Rojava sætter tilhængere af Islamisk Stat (IS), af Erdogan og af Assad-regimet ild til markerne for at skabe splittelse i befolkningen.

Denne brandterror underminerer ikke kun befolkningens materielle livsgrundlag, dræber mennesker og brænder landsbyer ned. Det er også et forsøg på at splitte befolkningen. Gamle konfliker varmes op for at blokere for en alliance mellem den kurdiske og arabiske befolkning.

”Det er kurderne, der laver brandene for at straffe den arabiske befolkning”, hedder det samstemmende fra Assad-regimets og Tyrkiets propaganda-afdelinger. Og det er faktisk sådan, at brandene først og fremmest rammer den arabiske befolkning, for Rojava har længe været Syriens kornkammer. 

Erdogan's fascistiske koalitionspartner Devlet Bahçeli der er medlem af parlamentet
Erdogan's fascistiske koalitionspartner Devlet Bahçeli der er medlem af parlamentet
  • Landbrugsprodukter og råolie kommer først og fremmest fra Rojava-føderationens områder 
Landbrugskooperative i Rojava
Landbrugskooperative i Rojava

Under Assad-regimet blev regionen gjort afhængig af metropolerne i den syd-vestlige del af landet. Landbrugsprodukter og råolie kommer først og fremmest fra Rojava-føderationens områder. Den industrielle videre-forarbejdning foregår for det meste i de dele af landet, der kontrolleres af Assad-regimet. Den dag i dag sælger Rojava-føderationen råolie og korn til Assad-regimet mod til gengæld at få brændstof og penge til importvarer.

- Også selv om USA gerne ville forhindre det, så har den autonome selvforvaltning i Rojava ansvaret for at forsyne større dele af den syriske befolkning med elementære fornødenheder. Når høsten i Rojava udebliver, rammer det altså i særlig hård grad eksporten til Assad-regimets områder. Dér bliver brød dyrere, befolkningen lider endnu mere afsagn - og den demokratiske revolution får skylden. 

  • ”Vi lader os ikke splitte”

- I tider med de hårdeste angreb viser revolutionen i Rojava hele tiden, hvor samlet modstanden er.

Den landsby, som var truet af ilden forleden, var overvejende arabisk. I 1970’erne har Baath-partiet flyttet over 4000 arabiske familier til Rojava, konfiskeret de kurdiske bønders jord og overgivet denne jord til de arabiske familier. Landsbyen, som lige var ved at blive offer for ilden, var en af disse arabiske landsbyer.

- Men historiske spændinger og etnisk adskillelse var der ikke det mindste at spore af denne dag. Mens IS und Assads centralstat fortrænges fra Nordøstsyrien, bliver liv, arbejde og kamp i fællesskab befolkningsgrupperne imellem mere og mere en selvfølge. 

- Under brandslukningsarbejdet blandede kurdiske og arabiske stemmer sig. Det var overvældende at se, hvordan hele det brede samfund i området lynhurtigt og med største selvfølgelighed satte sig til modværge mod den terror, de var udsat for .

- For nyligt var vi til en sørgehøjtidelighed for de kammerater, der omkom i flammerne. Jeg har været til mange sørgehøjtidelig-heder, men de var alle militære. Denne var anderledes. Der var flere mennesker end sædvanligt – militære enheder og civile, arabere og kurdere.

- Til afslutning holdt moren til en af de omkomne en medrivende tale. Hun talte arabisk og jeg forstod ikke et ord. Jeg spurgte en veninde, der i det mindste kan svare på kurdisk.  Det forstår jeg heller ikke så meget af, men den sidste sætning har sat sig fast i min hukommelse: ”Vi lader os aldrig splitte!”." 

(Oprindelig offentliggjort i det tyske dagblad Neues Deutschland, d. 1. august 2019, print-udgave. Oversat og let forkortet af autonom infoservice).

 

  • Udpluk af solidaritetsmanifestationer med Rojava - 2019 
Internationalistiske hilsener fra Rojava
Internationalistiske hilsener fra Rojava

links

Relateret

autonom infoservice

  • SYRIEN hvad nu? Assad-regimet og dets støtter fremstår som sejrherrer. Krigen er så godt som forbi, erklærer de for omverdenen. Nu truer slaget om Idlib med at resultere i endnu en masseflugt.  (august 2018) 
  • Rojava: ”Man måtte være parat alle døgnets 24 timer ... " Interview med den tyske anarkist og udøvende læge Michael Wilk, der har oplevet kurdernes kamp i Nordsyrien på tæt hold. (maj 2018) 
  • Krig og revolution i Kurdistan. Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag. Tyrkiets militære invasion af Afrin er det seneste angreb i en lang række forsøg på at knuse kurdernes kamp for selvstændighed. 
Kirkegård i Rojava, hvor mange af de faldne kurdiske frihedskæmpere er bisat. Æret være deres minde!
Kirkegård i Rojava, hvor mange af de faldne kurdiske frihedskæmpere er bisat. Æret være deres minde!