Når det er klimaforandringerne, der idag sætter den politiske dagsorden. Når selve grundlaget for menneskelig eksistens på jorden er truet. Hvorfor så beskæftige sig med marxismen?
Måske netop derfor !
- ”På råbeafstand af marxismen” har undertitlen ”Studier i den vestlige marxismes selvkritik, udvidelse og afvikling” og det siger en del om bogens retning.
August 2019 trak ’Anarkistisk Bogmesse’ alskens slags folk til Ungdomshuset på Dortheavej i København. Autonom Infoservice var også med og i vores bod, var det blandt andet bøgerne af Mikkel Bolt, som vakte en hel del interesse.
En dag i september kom Mikkel så på besøg hos os og han havde en gave med: ”På råbeafstand af marxismen”, som udkom i september 2019 på forlaget Antipyrine. _________________________
Bogens omslag er sort/hvidt, men det er indholdet bestemt ikke. Tværtimod. Bogen fænger fra side 1 med nuancerede og vedkommende artikler, der til sammen besvarer tre væsentlige spørgsmål:
- Hvad blev der af den grundlæggende samfundskritik efter 68-oprøret?
- Hvad kan marxismen bruges til i dag?
- Hvem er ’det revolutionære subjekt’? / Hvem er det, der reelt kan revolutionere samfundet og skabe noget andet?
Hvad kan marxismen?
”På råbeafstand af marxismen” har undertitlen ”Studier i den vestlige marxismes selvkritik, udvidelse og afvikling” og det siger en del om bogens retning. Nogle vil sikkert tænke: Når det er klimaforandringerne, der idag sætter den politiske dagsorden. Når selve grundlaget for menneskelig eksistens på jorden er truet.
- Hvorfor så beskæftige sig med marxisme?
- Hvorfor bruge den tid, der er så knap på at forstå Marx’s analyser af kapital kontra arbejde, merværdi, profitratens fald, tvang til akkumulation, dialektikken mellem basis og overbygning
og fremmedgørelse med videre?
Det besvarer Mikkel Bolt bla. sådan på s.162:
”Marxismen tilbyder nemlig et helhedsperspektiv på verden, der forener en analyse af samfundets fundament med en analyse af samfundets ideologiske former. Marxismen er en kritisk analyse af kapitalismen, der er en historisk specifik samfundsformation, kendetegnet ved produktionen og cirkulationen af varer.
Men som ikke er et naturligt vendepunkt for historien. Historien gik ikke i stå. Hvis den gjorde det, så er den da i den grad kommet i gang igen efter 2008 og 2011, hvor der fandt protester mod den neoliberale kapitalisme sted i stor stil. Derfor har marxismen stadig en funktion som videnskabelig og politisk intervention, der kortlægger det kapitalistiske system, den kapitalistiske produktionsmåde, dets grundformer som lønarbejde og pengeformen, dets prægning af de politiske institutioner og de kulturelle udtryk og peger på dets mulige ophævelse."
Selvfølgelig har marxismen ikke svar på alt og selvfølgelig er der masser af aspekter, som Marx ikke har taget stilling til eller ligefrem har forfejlet eller fortrængt. Der er således god grund til, at feminister i tidens løb har kritiseret hans manglende blik for alt det arbejde, især kvinder udfører uden at få løn for det.
Et arbejde der ikke desto mindre udgør et væsentligt fundament for det kapitalistiske (og patriarkalske) samfund. Uden kvinders ulønnede arbejde, ville samfundet bryde sammen.
Den feministiske kritik af Marx går derfor i høj grad på hans alt for indsnævrede arbejdsbegreb, der definerer arbejde som lønarbejde. Altså de forhold, hvor arbejderen sælger sin arbejdskraft til en arbejdsgiver. Men trods alle mangler og al nødvendig kritik, så er marxismen også i dag relevant som analyseredskab – som et af flere.
”Mikkel Bolts bog er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen. At være ’på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historie-filosofi”. (Citat fra bogens omslag)
Foucault contra Marx
”Kritik af kritikken af kritikken” – sådan lyder titlen på bogens første artikel. Det lyder indviklet, men det er det sådan set ikke.
Det er en gennemgang af den periode, hvor der som led i 68-oprøret blev formuleret en revolutionær selvkritik, der ikke udviklede marxismen, men snarere afviklede den.
Artiklen beskriver det forløb, som går fra det revolutionære opbrud og den nød-vendige udvidelse af marxismen til afsked med en sammenhængende systemkritik. Med andre ord: Hvor blev det revolutionære projekt af?
Det er der mange forklaringer på. En af dem er forskydningerne i den revolutionære venstrefløjs analyser af det herskende samfundssystem.
En af de filosofiske bannerførere i denne forskydning er Foucault, der iflg. Mikkel Bolt havde et kompliceret forhold til Marx og marxismen. Foucault var en kort overgang medlem af det franske kommunistparti i starten af 1950’erne. Men han var på ingen måde marxist.
Det er ikke klassekampen, Foucault var optaget af. Det var de ekskluderede, de syge, de infame. Alle de der ikke passer ind i marxismens klasseanalyse – hverken borgerskab eller arbejderklasse.
- Bevægelse fra økonomi til kultur – fra basis til overbygning
Han analyserede ikke magten som et generelt system, men som en dynamisk størrelse, der er tilstede i alle relationer mellem mennesker. Når Foucault skifter klassekamp og revolution ud med modstand og social krig, når han istedet for udbytning taler om disciplinering, så er det ifølge Mikkel Bolt en måde at afvikle Marx’s analyser på.
Foruden Foucault er der en lang række venstreintellektuelle, som har bevæget deres kritik i samme retning.
Udgangspunktet var en kritik af marxismen, fordi den var for fikseret på økonomi. Resultatet blev en bevægelse fra økonomi til kultur – fra basis til overbygning. Og det var her den grundlæggende samfundskritik mistede sit fodfæste og førte til en opsplitning af kampene mod forskellige former for undertrykkelse:
- Racisme, sexisme, kolonialisme, ableisme, homofobi, transfobi, tykfobi, xenofobi osv.
___________________
”Vi skal tilbage til analysen af kapitalen”
Ganske vist har ’Triple Oppression’ analysen (i dag inkluderet i begrebet ’intersektionalisme’) , som blev formuleret af feminister i Black Panther Party og senere overtaget af den autonome bevægelse, forsøgt at skabe samling blandt begreberne og kampene ved at analysere undertrykkelsesformerne som et stort net, hvori de er forskelligt og indbyrdes forbundet med hinanden.
Men pointen er, skriver Mikkel Bolt:
” ... at forstå, at kapital-arbejde relationen driver den moderne verden, men at denne ikke kan reduceres til dette forhold. Opgaven må således være endnu engang at gentænke forholdet mellem ’kultur’ og ’økonomi’ hinsides den nuværende arbejdsdeling, hvor der fortrinsvis fokuseres på kultur, hybriditet, kreativitet, affekt etc. For at gøre en lang historie kort, vi skal tilbage til analysen af kapitalen."
- Fra Black Panthers til Agamben
Efter denne opfordring følger en række artikler, der handler om så ret forskellige temaer, så som :
- Black Panthers i USA, aktivisten George Jackson der blev likvideret af fængselsvagter – og de franske intellektuelle Genet og Derrida, der forholdt sig meget forskelligt hertil.
- Perry Anderson, der som marxistisk intellektuel har analyseret og kortlagt samtiden med udpræget sans for længere historiske forløb.
- Postmodernismen, neoliberalismens fremmarch og den franske intellektuelle Lyotard, der længe har kritiseret marxismen for at være forældet.
- Det ’revolutionære subjekt’ iflg. Debord, Marx, Negri, Badiou – og et par andre. Mange bud på, hvem det egentlig er, der reelt kan revolutionere samfundet og skabe noget andet.
- Giorgio Agamben, italiensk filosof, der stiller spørgsmålet: Hvem er folket? og betoner den glidende overgang mellem totalitarisme og ’demokrati’, mens han opfordrer til vægring som modstandsform.
”...Måske har vi et nyt revolutionært subjekt?”
Bogens afsluttende artikel har titlen ”Det klasseløse samfund” og handler om bestræbelserne på at nå netop derhen.
Fra Eric Hobsbawn og den fatale stalinisme, der ødelagde mange menneskers fore-stillinger om socialisme, bevæger Mikkel Bolt sig til en analyse af sammenhængen mellem neoliberalismen og den anti-revolutionære postmodernisme. Hans udgangspunkt er som Marx formulerede det i sin tid:
” Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den ”.
Mikkel Bolt tror ikke på, at det kapitalistiske system kan reformeres indenfor rammerne af den nuværende verdensøkonomi. Syrizas politiske kapitulation i Grækenland illustrerer det med al tydelighed. Til gengæld mener han, at der er håb forbundet med mange af de bevægelseskampe, som har præget den første del af det 21. århundrede. For blot at nævne nogle eksempler: Det arabiske forår, Occupy-bevægelsen, Black Lives Matter, Nuit Debout og Gilets jaunes (De Gule Veste). Og han slutter således af:
” ... Måske har vi et nyt revolutionært subjekt, måske er det en ny begyndelse i kampen mod nationalstaten og den private ejendomsret”
Mikkel Bolts nye bog er fyldt med tankevækkende reflektioner, der både fastholder marxismens grundlæggende metodiske kritik af kapitalismen og sparker denne frem til det 21. århundredes nye udfordringer. En inspirationskilde for systemsprængende alternativer i en tid, hvor store dele af venstrefløjen er blevet opslugt af den borgerlige parlamentariske dagsorden. (ikh/autonom infoservice)
__________________________________________________
Mikkel Bolt: På råbeafstand af marxismen. Studier i den vestlige marxismes selvkritik, udvidelse og afvikling. Udg. af Antipyrine, 2019. 264 s. * Mikkel er professor i politisk æstetik ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Relateret autonom infoservice
- Marxisme og feminisme, et ulykkeligt ægteskab?
- Vores kampe er rettet mod magten
- Marx rebooted
- Filmanmeldelse ”Den unge Marx”