Hongkongs regering fortsætter sin konfrontationskurs

I næsten 4 måneder har Hongkongs befolkning i hundredetusindvis demonstreret mod den kinesiske regerings voksende indflydelse. Byens regeringsleder Carrie Lam  har nu fået vedtaget loven om maskeringsforbud. Den stammer oprindeligt fra den tidligere britiske kolonimagts kamp mod oprørske søfolk i 1922.                            Hongkongs politistyrker får dermed ubegrænsede beføjelser i deres  forsøg på at nedkæmpe og splitte det folkelige oprør.

Demonstranterne foran politihovedkvarteret 'Wan Chai' kræver løsladelse af de mange anholdte
Demonstranterne foran politihovedkvarteret 'Wan Chai' kræver løsladelse af de mange anholdte
  • Bevægelsens 5 krav

Den nye protestbølge kulminerede søndag d. 30. juni 2019, hvor omkring 2 millioner ud af byens ialt 7,5 millioner indbyggere gik på gaden i protest mod den pro-kinesiske regeringschef Carrie Lam’s udleveringslov (Extradition Bill), der gør det muligt at udlevere borgere i Hongkong til Kinas justits. 

Loven er under det kollosale folkelige pres blevet trukket tilbage igen, men demonstrationerne fortsætter for indfrielsen af fem krav. (Forstør ved at klikke på billedet):

  • Politistyrker går amok

Alt tyder på, at Carrie Lam - der i de fleste Hongkongers øjne blot er en villig repræsentant af de kinesiske magthavere – satser på en konfrontationskurs. Hun afviser enhver tale om en uvildig undersøgelse af politistyrkernes brutale adfærd og nægter at frigive de over 1500 demonstranter, der befinder sig i politiets varetægt. 

Sidste weekend affyrede politiet for første gang store mængder tåregas på en metrostation. Det ramte såvel hunderedevis af tilstedeværende demonstranter som en hel del sages-løse passagerer, der opholdt sig på perronen.

Nogle politifolk skød på kort distance gummikugler ind i mængden og ramte blandt andet en ung kvinde i ansigtet. Hun mistede et øje (demonstranternes plakat tv.) 

Siden protestbølgens start i juni har politiet fyldt byens centrale kvarterer med tåregas, skudt med gummikugler ind i menneskemængder, slået demonstranter bevidstløse og nu er de begyndt at skyde med skarp munition. Dette har resulteret i en voldsom vrede blandt demonstranterne. Investigative journalister påpeger i den forbindelse, at en hel del af de amokløbende politienheder er indsluset specialpoliti fra Kina.  

  • Politiet invaderer 'Tai Koo' metro station og afyrer tåregas og skyder med gummikugler:
  • Siden den 3. oktober 2019 er det blevet forbudt              ved lov at bære maskering. 

Dette maskeringsforbud baserer på en lov fra den tidligere britiske kolonimagt- administration.

Loven ”for nødstilfælde og ved offentlig fare” blev indført i 1922 og er kun kommet i anvendelse to gange:                                              - I 1922 for at knuse kinesiske søfolks og havnearbejderes strejke, der havde lammet Hongkongs havn

- I 1967 i forbindelse med en prokommunistisk protestbølge mod det britiske koloniherredømme.

 

  • Demokrati-bevægelsen 2019 : Ingen leder – flad struktur * maskeret * paraplyer ...

En af de væsentlige forskelle på ”paraply-revolten” i 2014 og den aktuelle demokratibevægelse er, at oprøret i 2019 ikke har nogen ledere, men derimod en flad struktur. I 2014 ramte repressionen samtlige kendte oprørsledere. De blev anholdt og fængslet og efterfølgende idømt fængselstraffe.          ___________________________________________

* ”Paraply-revolten” i 2014 opstod som protest mod Bejings forudbestemte udvælgelse af  kandidaterne til Hongkongs byregering (se wikipedia og Socialistisk bibliotek ) 

Det er grunden til, at mange demonstranter maskerer sig for at undgå statslig forfølgelse. Således benytter demonstranterne som regel heller ikke deres rejsekort, da det automatisk registrerer ens færden, hvilket politiet senere kan bruge til en anklagekonstruktion.

Demokratibevægelsen spænder politisk fra borgelige, vestligt orienterede fløje til borgerrettighedsbevægelser, feministiske og faglige strukturer samt anarkistiske, venstreradikale miljøer. Det som forener bevægelsen, er kampen for elementære frihedsrettigheder, nedfældet i de omtalte FEM krav. 

  • Bevægelsens fælles symboler

Paraplyer er siden protesterne i 2014 blevet symbol på byens protester og de er synlige overalt i den aktuelle protestbevægelse. De bliver anvendt for at holde politiet på afstand og er samtidigt et beskyttelsesskjold mod nærgående kameraer og politiets peberspray.

Protestsymboler, sort tøj og sange er i takt med kampene blevet fælles referencer for protestbevægelsen i Hongkong. Siden politiet har ødelagt en kvindes øje, holder demonstranter sig for det ene øje, så snart de står overfor politiet og råber: ”Giv os øjet tilbage!”.

Demonstranterne har også tilegnet sig fælles sange, som de synger ved alle demonstrationer – som for eksempel den første strofe af  ”Do you hear the people sing?“ fra musicalen ”Les Misérables” , baseret på romanen ”De elendige” af Victor Hugo. (se videoen nedenfor).

Bevægelsens mangfoldighed har udvist en styrke, der er svær at takle for magthaverne i Hongkong og Beijing.  (al./ autonom infoservice)


Relateret

Hongkong: ”Den fremherskende følelse er vrede og raseri”  . Interview med en aktivist fra protestbevægelsen i Hongkong 

DR-horisont, d. 2. september 2019:          Kina, bliv væk!