Et tilbageblik. Antifascisten der kunne have forandret verdens gang

Værtshushallen efter bombesprængningen
Værtshushallen efter bombesprængningen

Antifascisten Georg Elser placerede den 8. november 1939 en bombe i værtshuset ”Bürgerbräukeller” i München, hvor Adolf Hitler lige som årene før holdt tale for de øverste naziledere. Dermed ville han forhindre den truende krig.
Bomben eksploderede som planlagt, men Hitler og hans følge forlod værtshuset ca. 13 minutter tidligere end forventet  ...

Georg Elser var håndværker og medlem af ”Rotfront-Kämpferbund”, der var tilknyttet det tyske kommunistparti KPD. Han blev anholdt og udleveret til Gestapo hvor han efter lange forhør og tortur blev overført til KZ-lejren Sachsenhausen og derefter til Dachau.

  • Den 9. april 1945 blev Georg Elser myrdet af naziernes Gestapo.    

Før attentatet på Adolf Hitler d. 8. November 1939 var Georg Elser en ukendt person i offentligheden.  Men også efter 1945 var han i over to årtier fuldstændig overset i den tyske erindringskultur. Det meste af det, vi ved om ham stammer fra Gestapos forhørsprotokol.

Johann Georg Elser blev født den 4. Januar 1903 i den lille by Kleinstadt ved Heidenheim (Württemberg). Fra 1925 til 1939 arbejdede han i Konstanz og Meersburg i en urfabrik og senere i en amaturfabrik i Heidenheim.  

I 1928 blev Georg Elser medlem af Rotfrontkämpferbund (RFB), der var en af de talrige frontorganisationer til det tyske kommunistiske parti KPD.

I september 1938, ville Elser benytte sig af den omstændighed, at Hitler hvert år den 8. november holdt en tale i værtshuset "Bürgerbräukeller"  i München. Samme sted hvor Hitler i 1923 havde proklameret sit kupforsøg.
Hitler var ved disse lejligheder altid ledsaget af den øverste ledelse af nazipartiet NSDAP. 

Georg Elsers mål var at dræbe Hitler og de øverste naziledere, for dermed at forhindre den truende krig. Midlet var en tidsindstillet bombe.
                      _________________________________________          

Det tog 30 nætter at gøre søjlen klar, før han i starten af november kunne placere den tidsindstillede bombe, han
havde bygget inde i søjlen. 

Nazisternes centrale dagblad
Nazisternes centrale dagblad

På armaturfabrikken, hvor han arbejdede, stjal han krudtpulver. Derefter fandt han arbejde i et stenbrud, hvor han fik tilgang til dynamit og sprængkapsler.
I august 1939 flyttede han til München. Hver aften gik han i Bürgerbräukeller, spiste lidt og gemte sig i et kosteskab, som han først forlod, når lokalet var lukket.
Hitler plejede at holde sine taler 8. november ved en pult, hvor der stod en søjle lige bag ved. I nætternes løb udhulede Elser denne søjle og dækkede åbningen til med en træbeklædning. Det tog 30 nætter at gøre søjlen klar, før han i starten af november kunne placere den tids-indstillede bombe, han havde bygget inde i søjlen. 
Derefter tog han til Konstanz. Han ville til Schweiz, men blev anholdt af toldbetjentene ved grænsen. 35 minutter senere, da klokken var 21.20 eksploderede bomben i München som planlagt. På det tidspunkt havde Hitler og hans følge forladt Bürgerbräukeller. Otte mennesker blev dræbt under eksplosionen, 63 blev såret.   

  •  Tortureret under forhøret
    der varede fra 19. til 23. November 1939 

Da Georg Elser blev kropsvisiteret af toldbetjentene, fandt de et postkort fra Bürgerbräukeller, en tændingstråd og et emblem fra Rotfrontkämpferbund. 

... sagde intet om andre personer 

Elser blev udleveret til Gestapo. Han blev tortureret og tilstod sin gerning. I forhøret der varede fra 19. til 23. november 1939 udtalte Elser sig detaljeret om sig selv, men sagde intet om andre personer. 
Der blev ingen retssag. Elser kom i 1941 i KZ-lejren Sachsen-hausen og derefter til KZ-lejren Dachau. Der blev han myrdet med et nakkeskud den 9. april 1945. 
(al./ autonom infoservice)

  • Vægmaleri til minde om Georg Elser i München
    (Forstør ved at klikke på billedet): 

Relateret 
autonom infoservice