I Argentina sker det stadig oftere, at arbejdere overtager virksomheder, der er truet af lukning og selv organiserer virksomhedernes fortsatte eksistens. Aktuelt findes der omkring 400 af sådanne "empresas recuperadas" (tilbageerobrede virksomheder).
Særligt efter krisen i Argentina i 2001 er der sket en markant udvikling, således blev omtrent 150
virksomheder gjort til selvforvaltede kooperativer i perioden fra 2001 til 2003.
De fleste af disse eksisterer stadigvæk. Som regel er det fabrikker, men der er også selvforvaltede radiostationer, skoler og sundhedsklinikker, etc. med ialt ca. 15.000 beskæftigede. Skønt dette
kun er en lille brøkdel af de 18 millioner erhvervs-aktive i Argentina, er der tale om et fænomen i fremgang.
- Argentina er i dag igen ramt af en økonomisk krise.
Således er inflationsraten med over 50 procent en af den højeste i verden. Landets samlede produktivitetsniveau skrumper, mens arbejdsløsheden
konstant stiger og pt. er over 10 procent.
Den i november sidste år afgåede regering under ledelse af Mauricio Macri har med en benhård neoliberal politik forsøgt at underlægge landet Den Internationale Valutafonds (IVF)
sparediktat. En forudsætning for et lån fra IVF på 57 milliarder dollars i 2018.
Dette medførte omfattende forringelser af hidtidige sociale offentlige subventioner, favorable tilbud til verdensmarkedets koncerner, ophævelse af den eksisterende
valutakontrol med efterfølgende devaluering af den argentinske Pesos, mv.
Disse og andre tiltag resulterede i en drastisk social deroute
for store dele af befolkningen samt økonomisk fallit for mange små og mellemstore virksomheder.
- Arbejderkooperativet i det østlige Buenos Aires
Plastikfabrikken i Salvadorgaden i det østlige Buenos Aires er en af de mange virksomheder, der gik fallit i starten af 2018.
Direktøren sendte arbejderne på orlov uden at udbetale dem de udestående lønninger. Den 2. februar kontaktede
naboerne til fabrikken nogle arbejdere og fortalte, at der stod lastbiler foran fabrikken og maskinerne var ved at blive afmonteret.
Istedet for at affinde sig med lukningen, besluttede arbejderne at køre produktionen videre uden chef. Arbejderne har derpå resolut bz’at fabrikken.
I mere end et år organiserede arbejderne en vagttjeneste, der overnattede i fabriks-hallerne, indtil en domstol i starten af 2019 afgjorde sagen til fordel for arbejderne. Kooperativet fik en et-årig tidsfrist (til maj i år) til at vise, at de godt selv kan videreføre fabrikken. Af de forhenværende 150 ansatte er der i dag omkring 56 arbejdere tilbage.
De vigtigste afgørelser ift. fabrikken bliver taget på et månedligt fællesmøde for alle ansatte. I starten af bz’elsen sluttede møderne ofte med skænderier. Mange arbejdere havde som følge af lønnedgangen mistet deres bolig eller kunne ikke længere sørge tilstrækkeligt for deres børns underhold. I dag forløber møderne i en god stemning og beriges med mange nye idéer. På disse møder bliver der blandt andet talt om omsætning og investeringer.
Gustavo Ureña, der er valgt som kooperativets koordinationsansvarlige 'direktør', fortæller om de beslutningstagende møder:
”Nogle gange bliver der spurgt: Hvad gør vi nu? Før dannelsen af kooperativet var de ansatte bare optaget af deres eget job,
nu er alle begyndt på at lære af hinandens specifikke gøremål.
Deler vi penge af overskuddet eller investerer vi i erstatningsdele? Aktuelt ligger de lønninger, der kommer ud af produktionen ved månedens slutning for det meste stadigvæk under mindste-lønnen
(- omregnet fra Pesos omkring 1750 kroner).”
Skulle domstolen godkende den kooperative virksomhedsdrift, kan den argentinske stat ifølge gældende lov overlevere ejendomsretten til fabrikken og maskinerne til arbejderne,
uden at de belastes af den forhenværende ejers gæld.
Kooperativerne håber på, at den nye regering vil afslutte den tidligere
regerings åbenlyse fjendtlige holdning overfor dem. Den nyvalgte regering, under ledelse af præsident Alberto Ángel Fernández fra den centrum-socialdemokratiske, peronistiske valgalliance
”Frente de Todos” (Allesammens Front), har allerede signaleret en holdningsændring.
Således har Matías Kulfas, minister for udvikling, på en konference før valget udtalt, at ”Argentina kan lære meget af en solidarisk produktionsmåde”.
(Kilde: ILA – Lateinamerika Magazin og Zeit.online , et uddrag af artiklen om den selvforvaltede plastikfabrik, oversat og forkortet af autonom inforservice)
Relateret
autonom infoservice
- Hvorhen Argentina? (juli 2018)
-
”I Argentina er det blevet populært,
at virksomheder overtages af de ansatte”
(oktober 2017) -
”Uden stat og chef” (oktober 2019)
I dagene 11.-13. oktober 2019 lagde
Rote Flora (Hamburg) hus til en kongres
om selvforvaltningsperspektiver.