Corona-pandemien har bremset den dynamik, som i hurtigt tempo gav bevægelsen 'Fridays for Future' en imponerende opblomstring i en lang række lande.
De mange strejkende skoleelever på gaderne i alverdens byer satte for alvor klimakrisen på den politiske dagsorden.
- I dette interview fortæller aktivisterne Kira Gedeah og Leonie Wicke om deres politiske udvikling og den vanskelige situation for 'Fridays for Future'.
- ”Bliv ved med at være aktiv!“
Kira Geadah og Leonie Wicke er begge gymnasieelever i Frankfurt am Main.
- Den globale klimastrejke den 24. april måtte aflyses. Hvordan går det for Fridays for Future under corona-pandemien?
Kira: Efter den omfattende globale mobilisering den 20. september og den store klimastrejke den 29. november sidste år, var det meningen, at aktionsdagen i april skulle være et
nyt højdepunkt for Fridays for Future-bevægelsen.
- Men pga. corona-pandemien kunne den naturligvis ikke finde sted som planlagt. Vi har så organiseret en netstrejke istedet. Den skulle vise, at vi stadigvæk er her.
Leonie: Ja, vi ville sige til alle: "Bliv ved med at være aktiv!“
Kira: Alt hos os foregår for tiden online. Vi har startet en
intern og en offentlig webinar-række. De er blevet godt modtaget. Men det er fuldstændigt klart: Vi er ramt af coronaen. Vi ved ikke, hvad der skal gøres. Vi har brug for tid til at
komme på benene igen.
Leonie: Vi har aldrig haft en decideret køreplan, men en dynamik. Den er stoppet nu. At strejke online er heller ikke nogen løsning. En netstrejke er et meget lavt niveau,
især da vi med skolestrejkerne jo har et grundlag, der bygger på civil ulydighed som aktionsform.
- Og gennem de seneste måneder har vi i Frankfurt og i mange andre byer arbejdet intensivt på at føre sådanne civile ulydighedsaktioner ind i samfundets midte. Kun at gøre det hele virtuelt er
helt klart et tilbageskridt.
- Har jeres blik på klimakrisen forandret sig gennem det sidste 1½ års tid?
Kira: Det er først i løbet af det seneste år, at jeg er blevet klar over, hvor faretruende situationen virkelig er. Da jeg startede med at
være aktiv i 2018, var det endnu ikke sådan. Siden da har jeg læst mig dybere og dybere ind i temaet klimakrise.
Leonie: I starten var jeg ikke så bevidst om klimakrisens sociale dimension. Det vil sige alle de uretfærdigheder, der er forbundet med den
globale opvarmning. Hvad klimaretfærdighed betyder, er først blevet tydelig for mig i løbet af sommeren sidste år.
- Har I indtryk af, at noget har forandret sig i skolerne, siden ’Fridays for Future’ dukkede op?
Kira: Nej, det har ikke rigtig forandret noget. Der er enkelte lærere som er vågnet op og støtter, at vi strejker. Egentlig burde pensumplanerne laves om, men det er ikke sket. De er også fyldt helt op i forvejen.
”Disse (politiske) institutioner fejler, når det gælder klimakrisen, denne verdensorden fejler fuldstændigt”
Leonie: Lærerne er i høj grad overbelastet af pensummængden ...
Kira: Institutionen skole har ikke forandret sig særligt. Men mange elever har bemærket, at det kan være sjovt, selv at tilegne sig ting.
Leonie: På mit kursus i politik og videnskab var det sådan: Vi lærte en del om, hvordan politiske institutioner i Tyskland og internationalt fungerer
eller burde fungere. Men ud fra vores egne erfaringer i ’Fridays for Future’ har vi erfaret det helt tæt på: Disse institutioner fejler, når det gælder klimakrisen, denne
verdens-orden fejler fuldstændigt. Det vakte eftertanke hos mange.
Kira: Det gælder også demokratipolitiske modeller om borgerinddragelse, som vi har lært om i skolen. Man behøver bare at kigge ud ad vinduet for at se, at det ikke
virker.
- Hvordan er jeres forhold til regeringen? I har jo fået en del verbal opbakning fra deres side, men den er ikke blevet omsat til praksis på nogen måde. Hvordan forholder I jer til det ?
Kira: For mig og mange andre var regeringens klimapakke i september sidste år et rent chock. Det har forandret manges syn på politikerne og regeringen. Klimapakken var et
miserabelt svar på den offentlige debat om klimakrisen. Dårligere kunne CDU-SPD (konservativ-socialdemokratisk, aut.info.) koalitionen ikke have gjort det. (...)
- Klimapakken var et slag i ansigtet på alle klimaaktivister. Det som særligt sprang i øjnene var den krasse modsætning mellem de lovprisninger, som ministrene i den store koalition kom med ift.
klimapakken og så vores vurdering: Nemlig at klimapakken ikke fører til noget som helst.
Leonie: Ja, det har ført til skuffelse og radikalisering blandt mange. Det er ikke nok at stemme ved valgene og at demonstrere. Vi har brug for mere vidtrækkende aktionsformer,
f.eks. civil ulydighed.
Kira: Ud fra vores erfaringer søger vi nu i meget mindre omfang dialog med politikerne. Det kommer der simpelthen for lidt ud af. Vores opråb og skriverier retter sig derfor
meget mere til befolkningen end til regeringen.
- Hvad mener I om jeres oprindelige krav, som i præsenterede for offentligheden i april 2019. Det drejede sig sektorale reduktionsmål, afvikling af kulindustrien frem til 2030 og en CO2-skat?
Kira: De krav er stadigvæk rigtige. Men for ukonkrete, fordi de lader det åbent, hvordan man kan nå disse mål. Derudover mangler den
socialpolitiske side af klimakrisen fuldstændigt.
Leonie: Spørgsmålet om global retfærdighed må ubetinget ind i vores kravkatalog. Og vi bør lave meget mere dybdegående forslag. Indtil
videre har det været konsensus blandt de fleste, at økonomiminister Altmaier har ret, når han udtaler: ”Klimapolitik må ikke skade velstanden”. Det kommer vi ikke videre
med.
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Margret Thatcher (premierminister i Storbritannien 1979-1990) lancerede for neoliberalismen parolen: There is no alternative! Der er intet alternativ til den neoliberale kapitalisme. Hvordan ser I på fremtiden?
Leonie: Jeg ser fremtiden som krisemanagement. For de eksisterende institutioner er fuldstændigt overbebyrdede. I offentligheden er mange totalt overraskede over kriserne, selvom alle i flere årtier har vidst, hvordan det står til.
_________________________________________
”Når jeg kaster et blik på fremtiden, ser jeg hyppige pandemier, økonomiske kriser og ignorance overfor flygtningenes skæbner”
- Også at pandemier bliver mere og mere sandsynlige. Man kunne have forsket meget mere intensivt i corona-vira, men det gjorde man ikke, fordi det ikke var profitabelt.
- Når jeg kaster et blik på fremtiden, ser jeg hyppige pandemier, økonomiske kriser og ignorance overfor flygtningenes skæbner. Spørgsmålet om hvem man behandler på intensivafdelingerne, skal
også stilles på globalt plan. Såvel pandemier som klimakrise er globale spørgsmål.
- I landene mod nord findes respiratorudstyr og dæmninger mod de stigende havoverflader. Men findes der redning for menneskene mod syd? For mig viser corona-pandemien klart: Alle skal tænkes
med. Sådanne kriser er omfattende sociale kriser. Og de er globale.
- Det drejer sig ikke kun om CO2-reduktion eller om at opfinde en vaccine. De nødvendige løsninger er meget mere komplekse og meget mere grundlæggende. De må udvikles i hele samfundets bredde.
Interviewet er oprindeligt offentliggjort i Sozialistische Zeitung / soz-online.de, nr. 5 2020. Oversat, redigeret og forkortet af folk fra autonom infoservice. Læs hele interviewet her
