19. August 2020

’Liebig34’: ”Bystyret har gjort sig til kastebold for ejendomsspekulanter”

’Liebig 34’ er et anarkistisk, queer-feministisk husprojekt i Berlin-Friedrichshain, som er hærget af ejendomsspekulanter.
I 2019 udløb lejekontrakten for huset. Siden da er det anarka-feministiske frirumsprojekt rydningstruet.
Talrige demonstrationer og solidaritetsaktioner har indtil videre kunnet afværge en rydning.

  • Aktionsuge for ’Liebig34’, d. 7. – 13. september 2020

Ved hjælp af dommere, reaktionære politikere og den væbnede statsmagt gennemtrumfes en gentrificering af bydelen. Det er en overhængende trussel mod mange af de oprindelige beboere, som tvinges til at flytte ud til udkanten af byen.

 Interview 

  • med nogle beboere i 'Liebig34' august 2020 

Interviewet er oprindeligt bragt på det tyske internetmedie telepolis, den 12. august 2020. Oversat og forkortet af autonom infoservice

 

  • Hvad frygter I mest i den kommende tid ift. Liebig34s eksistens?

Liebig34: Vi er bange for, at vores kollektiv bliver smidt ud af husprojektet Liebig34. Da vores kontrakt er udløbet i januar 2019, lever vi med en meget uvis fremtid.
Vi har besluttet, at vi ikke forlader huset og at vi kæmper for retten til at blive her. Der er blevet fældet en række domme imod os og sandsynligvis bliver vores kollektiv i nær fremtid ryddet med tvang.

  • Hvad betyder det for jer personligt ?

Liebig34: Vi bliver, som så mange andre mennesker, smidt ud af vores bolig. Vi bliver hjemløse og vi har ikke længere et sted, hvor vi kan videreføre vores  anarka-queer-feministiske projekt.
En rydning af vores hus bliver et heftigt og traumatisk forandring i vores liv. Vi kæmper alle sammen imod den kommende rydning og vores nu liv drejer sig i høj grad om vores feministiske modstand. 

  • Forrige weekend var der i Berlin en af de største venstrefløjsdemoer i Tyskland i lang tid i solidaritet med Liebig34. Var den seneste demo i Neukölln en succes? Bydelscaféen ’Syndikat‘ blev jo alligevel ryddet....

Liebig34: Demoen den 1. august var en succes, fordi den bidrog til at komme ud af defensiven. Det kom tydeligt frem, at vi ikke kun reagerer, når vores lokaler bliver taget fra os, men at vi kan bryde mønstre og gøre modstand på selvbestemt vis. Ja, Syndikat blev ryddet alligevel.
Men vi må se udviklingerne i et større perspektiv. Mange folk gik på gaden med deres vrede og vil blive ved med at gøre fremover. Disse uretfærdigheder kommer ikke til at passere uden modstand. Vi bliver en reel trussel.

  • Hvad anklager I bystyret i Berlin for?

Liebig34: Egentlig anklager vi dem ikke for noget, for vi forventer heller ikke noget af dem. Der er sket så meget lort, som Berlins bystyre er ansvarlig for: Rydning af flygtningenes besættelse i Ohlauer Straße, harmløsgørelse af de højreekstremistiske anslag i Neukölln.
Alle løfterne om at bekæmpe udsalget af byen og skabe et queer-venligt Berlin, er altsammen tomme fraser. Bystyret har i lang tid gjort sig til kastebold for diverse investeringsfirmaer og ejendomsspekulanter.

  • Forbereder I jer på rydning?

Liebig34: Naturligvis. Vi forbereder os på forskellige planer og mobiliserer til aktiv modstand for at forhindre en rydning.

  • Hvad kan politiet forvente sig?

Liebig34: Alle rydninger har deres pris og den må politiet også betale. Politiet er som institution vokset ud af det kapitalistiske patriarkat. De er det udførende organ, som skal gennemføre rydningen. Det er dem, som ryddede Syndikat og pryglede mennesker væk med deres knipler (billederne nedenfor).
I en verden hvor vi ikke kan leve selvbestemt og befolkningen ikke har råderet over produktionsmidlerne, bliver politiet et centralt angrebspunkt for antiautoritær og antikapitalistisk modstand. Det ser vi overalt i verden lige nu og sådan forholder det sig også her.  

  • Hvilken politisk tradition ser I jer selv som del af ? Som del af den tyske venstrefløj eller snarere som del af en international feminisme ?

Liebig34: Vores kollektiv er meget mangfoldigt og internationalt. Mange forskellige mennesker møder hinanden her. Vi kan derfor ikke tale om en fælles politisk tradition. Vi betegner os selv som anarkister, queers og feminister og fører diskussioner på disse områder for at positionere os. 

  • Kvinder og transpersoner bliver overalt udbyttet, undertrykt, myrdet – hvad er jeres budskab til de mænd som gør det, accepterer det eller kigger den anden vej ?

Liebig34: Som queer-feminister fokuserer vi ikke på gerningsmændene, men på ofrene for seksuel vold, undertrykkelse og diskriminering. Vi solidariserer os med ofrene og organiserer modstand for at kunne slå igen. 
- Det drejer sig om at afskaffe patriarkatet. Det kapitalistiske samfund er baseret på patriarkatet, dvs. en hegemonial mandlighed. Vi kræver, at vi kan leve frit uanset køn og fri for undertrykkelse af kvinder/lesbiske/inter- og transpersoner – såvel på det samfundsmæssige plan som i vores privatliv. Vi kæmper for et samfund uden magthierarkier, uden priviligerede eliter der udøver magt over andre. 

  • Historien om den oplyste feminisme er storslået ... kvinder har kæmpet og tilbageerobret deres liv ........Hvad mere skal der ske?

Liebig34: Vi kan lære rigtig meget af feministerne i de aktuelle kampe i f.eks. Sydamerika. Der er også mange erfaringer fra kvindebevægelsens historie, vi kan tage med os. I Tyskland bliver feminismebegrebet ofte udvandet.
Vi ønsker en klarere antiracistisk og antikapitalistisk holdning, som også er konfrontativ.
Vi har ikke brug for hygge-feminisme. Den hvide cis-mands overherredømme er en reel trussel mod menneskeheden overalt i verden. Det skal vi være bevidst om.

  • Hvad betyder gentrificering for jer?

Liebig34: Gentrificering betyder udgrænsning. Berlin bliver en by, hvor kun rige mennesker kan bo og som kun overklassen kan nyde godt af.
- Alle de mennesker som ikke passer ind i dette billede, forsvinder fra den indre del af byen, de bliver gjort usynlige eller fordrevet fra det offentlige rum af politiet. Gentrificering er en mekanisme i den kapitalistiske profitmaksimeringslogik. Det er undertrykkelse og det gør os rasende.
- Det er et enormt problem her i Berlin og hærger også i vores bydel. Naboer bliver tvangsudsat fra deres boliger, venner må knokle i flere jobs for at kunne betale huslejen. Lidt efter lidt forsvinder de mennesker, der har skabt dette kvarter. Mennesker der har levet her i årtier, har ikke råd til at blive her længere – eller de har mistet alle de steder, som betød noget for dem. 

  • Jeres aktioner er cool, provokerende og energifyldte – hvor får i styrken fra?  

Liebig34: Vi forsøger altid at have en feministisk praksis. Vi skaber vores styrke sammen med hinanden og i kraft af hinanden. Vi taler om vores angst, for at overvinde den eller for at respektere den.
- Naturligvis lykkes det ikke altid perfekt og vi må diskutere en hel del igennem – og til tider skændes om det. Men det hører jo også med. Opbakningen udefra, fra så mange mennesker, grupper og sammehænge opmuntrer os og det er i sidste konsekvens vores overbevisninger, der er drivkraften, som giver os håb om en bedre fremtid..

  • Anarkafeminismen er ret udbredt i Sydamerika, men også i Syditalien og Sydspanien er den ret stærk. Hvordan kan det være?

Liebig34: Vi lever i en ret udviklet kapitalistisk stat med klart fokus på Law&Order. Mulighederne for anarkistisk selvorganisering og frirum bliver reduceret til et minimum. Også i Berlin. 
I Latinamerika er der andre muligheder, og der er en lang tradition for antiautoritære, feministiske og anarkistiske kampe.

  • Hvad er anarkafeminisme for jer ?  

Liebig34: Anarkafeminisme er ikke noget fasttømret begreb og ikke nogen fastlagt teori. Vi orienterer os mod en antiautoritær feminisme uden hierarkier. Her adskiller vi os fra andre feminismer. Vi lever selvforvaltet og selvorganiseret, altså efter en anarkistisk Do-It-Yourself tilgang. Vi forvalter selv vores hus og forsøger i så vid udstrækning som muligt at organisere os uden om staten. 

  • Hvad gik der galt i venstrefløjens historie? Hvorfor blev kvinderettigheder ofte sat til side?

Liebig34: Historien har igen og igen vist, at det at være venstreorienteret , ikke betyder at være fri for fordomme og magtstrukturer. Det viser sig ift. kvindernes rolle, men også ift. holdningen til de kampe, der kæmpes af sorte mennesker og People of Color. Selv i revolutionære kampe har cis-mænd reproduceret et undertrykkende kvindesyn. Sådan var det førhen og sådan er det idag.

 

  • I Nordeuropa er anarkismen ikke ret kendt – i modsætning til Spanien eller Bolivia f.eks. Hvordan kan det være?

Liebig34: Anarkisme var og er også et tema i Nordeuropa. Men mange mennesker er ikke bevidst om, alle de sammenhænge, anarkismen er indgået i . For eksempel i strejken som pressionsmiddel.  Begrebet anarkisme er mange steder usynliggjort, fordi den var og er en reel trussel mod de eksisterende magtforhold. 

  • Men hvordan definerer i anarkisme?  

Liebig34: Anarkisme betyder at organisere sig hinsides stat og kapital. At opbygge et liv, hvor vi lever kollektivt og selvbestemt og i fællesskab definerer, hvilke behov vi har og hvad vi hver især kan bidrage med, så disse behov kan opfyldes. Det betyder for os, at afvise alt som undertrykker os og opbygge det, som befrier os. 
- Det gør vi lige nu helt konkret i vores kollektive husfællesskab. Anarkismen er en idé om et frit samfund uden hierarkier og autoriteter. Det er drømmen om kollektivt ansvar og omsorg for hinanden – ikke bare individuel frigørelse for enkelte. Altså kan anarkisme egentlig kun være feministisk.
________________________________________  

Interviewet er oprindeligt bragt på internetmedie telepolis, den 12. august 2020, oversat og forkortet af autonom infoservice. Hele teksten kan læses på tysk her .

  • Aktionsuge, den 7 - 13. september 2020:
Tags: forside, venstrefløj, bevægelseskampe, aktuelt, interview