Chile: Feministiske netværk trodser abortforbuddet

Feministisk demo for fri abort i Santiago de Chile
Feministisk demo for fri abort i Santiago de Chile
  • I interviewet fortæller María og Lobelia om, hvordan disse illegale netværk arbejder.    

” Der findes nogle feministiske, lesbofeministiske og queer grupper, der arbejder på dette område. Nogle beskæftiger sig også med præventionsmetoder, som f.eks. bestemte planter der kan fremkalde abort.”

  • Abort er i Chile kun tilladt i tre tilfælde:

Når graviditeten skyldes en voldtægt, hvis det er livsfarligt for kvinden eller
hvis det viser sig, at fosteret har tegn på en dødelig sygdom. Bortset fra disse undtagelsesbestemmelser har kvinden intet andet valg end at føde barnet.
Da mange kvinder dog beslutter sig til en abort og de legale muligheder for det er yderst begrænset i Chile, har der gennem årene dannet sig et netværk, der hjælper kvinder med at gennemføre en svangerskabsafbrydelse illegalt.

I interviewet fortæller María og Lobelia om disse netværk og hvordan Corona-pandemien har forandret deres aktive virke.

  • María var aktiv i et illegal netværk for gennemførelse af abort.
  • Lobelia var aktiv i et netværk for støtte til svangerskabsafbrydelse i den nordlige del af Chile.

Hvordan foregår det helt konkret?
María: Den empati og forståelse vi udviser, kan vi mobilisere, fordi mange af os selv har været i en lignende situation engang. Det gør kommunikationen noget lettere i denne situation, der er så vanskelig.

- Efter samtalen med den person, som har henvendt sig til os, forklarer vi, hvad der sker under en abort – såvel fysisk som emotionelt. Vi spørger, hvilken form for støtte de ønsker før, under og efter aborten og hvad de har brug for. Sommetider inddrager vi professionelle læger.

- Vi har også kontakt til en gynækolog, psykologer og terapeuter. Som ”belønning“ for vores arbejde, har vi bedt de personer, vi hjælper med aborten om at give noget tilbage, alt efter evne, så netværket kan fungere videre og hjælpe flere.

Lobelia: Kommunikation er det vigtigste i dette arbejde. Forudsætningen for vores arbejde er f.eks, at vi kun taler med den gravide og beder om, at de ikke medbringer deres far, ægtemand eller ven til møderne med os. Fordi det ville være en sikkerhedsrisiko for vores netværk. De fleste forstår det straks.

- Hvis det drejer sig om mindreårige, hvis mor ved besked og støtter en abort, så taler vi også med moren – men først og fremmest med den kvinde/person, det drejer sig om. Sådanne tilfælde er som regel komplekse, fordi vi må finde du af , om den sex der førte til graviditet skete med samtykke, eller der var tale om en voldtægt. Dette for bedre at forstå situationen.   

Feministisk demo for fri abort i Santiago, marts 2020
Feministisk demo for fri abort i Santiago, marts 2020
  • Hvem bruger jeres netværk?

María: Meget forskellige kvinder. Det er ikke altid det drejer sig om at få foretaget en abort, der kommer også kvinder, der har aborteret og bagefter lider følelsesmæssigt eller fysisk af det eller bliver mishandlet af deres partnere eller er blevet forladt.

- Det drejer sig om at yde hjælp og støtte til kvinder, der befinder sig i et meget vanskeligt moment af deres liv.  Dette moment, der indeholder muligheden for at give liv, frembringer ofte stor usikkerhed og angst. Mange må bearbejde disse følelser i et miljø, hvor de ikke selv måtte bestemme, om de ville være mor eller ej. 

  • Hvordan har pandemien forandret jeres arbejde?

Lobelia: Der er udgangsforbud fra kl. 22, så om dagen kan vi i princippet arbejde videre som vanligt. Men den sidste måneds tid har vi manglet medicin , fordi grænserne er lukkede.

- Så vidt vi ved, bliver der ikke produceret abortfremkaldende piller i Chile.  En overgang blev de solgt på det sorte marked, til priser, som kun velhavende kvinder har råd til. Idag er de ikke til at opdrive nogen steder i landet. 

  • Og nu?

Lobelia: Vi arbejder bla. sammen med kvinder fra indigene fællesskaber om at lave og udbrede informationsmateriale om præventionsmetoder. Vi arbejder også med metoder til at fremprovokere svangerskabsafbrydelse vha. planter.

- Da der blev mangel på abortpiller, stod mange kvinder der med fake-piller, de havde betalt i dyre domme for, samtidig med at abortmodstandere truede med at angive dem til myndighederne. Der er folk, som arbejder bevidst med at drive medicin-priserne i vejret. Internettet er fuld af sådanne fake-handlere.  

Feministisk demo for fri abort i Santiago 2019
Feministisk demo for fri abort i Santiago 2019
  • Hvordan er I organiseret som netværk og hvordan træffer I beslutninger?

María: Netværket har organiseret sig ift. opgaver: Rådgivning før aborten, efter aborten, udlevering af medikamenter og så videre. Alt efter hvordan opgaverne var fordelt var mange af os mere involveret i nogle tilfælde end i andre.

- Det følelsesmæssige pres er altid del af dynamikken i sådan en gruppe. Både omsorg for en selv og kollektiv opbakning samt kontakt med psykologer og terapeuter er essentielt for at kunne afgøre, til hvilket punkt man kan involvere sig og arbejde videre.

- Vores lokale gruppe har opløst sig. Ikke kun pga.det følelsesmæssige pres, vi alle mærkede. Men også fordi, nogle af de personer vi havde hjulpet og støttet ikke holdt deres løfte om at yde støtte til andre bagefter – også selvom det kun handlede om at skrive en beretning om deres erfaringer.

  • Hvilke netværk findes der aktuelt?

María: Der findes nogle feministiske, lesbofeministiske og queer grupper, der arbejder på dette område. "Con las amigas y en la casa" * er måske den mest kendte organisation. I forskellige regioner er der i den senere tid opstået grupper på universiteterne, der decentraliserer denne form for aktivisme og koncentrerer sig om deres umiddelbare omgivelser.

- Nogle beskæftiger sig også med traditionelle præventionsmetoder, som f.eks. bestemte planter der kan fremkalde abort. Denne form for abort er ikke så indgribende i kroppen , men kræver disciplin og opmærksomhed på kroppens forandringer for at lykkes. Der findes desuden et par institutionaliserede grupper , info-websites og hotlines. 

  • * "Las Amigas y En La Casa" (på spansk og engelsk)
  • Intervención del ‘colectivo Las Tesis’ en Santiago 

  • Hvad venter I jer af fremtiden fra statens side ?

Lobelia: Som kollektiv kræver vi straks juridisk tranparens ift. de tre betingelser for at få bevilget en legal abort.  Ud af de 13 læger i vores by, som ville kunne foretage en abort, er der 8 som nægter af 'samvittighedsgrunde'.

- Det vil sige, at selv når det drejer sig om en legal abort, er det svært at finde en læge, der foretager den. At abort  - med tre særlige undtagelser – stadig er forbudt, efterlader alt for mange spørgsmålstegn, alt for mange lidelser. 

(Oprindeligt offentliggjort i "Lateinamerika Nachrichten" Nummer 552 - Juni 2020 . Oversat og let forkortet af ikh./ autonom infoservice)

 

_______________

Police Clash with Protesters During International Women's Day March in Santiago, Chile 8. marts 2020: 

Relateret
autonom infoservice 

Interview med Lelya Pérez, der er aktiv i de aktuelle feministiske protester.  

______________________________
Billedet tv.
Feministernes første demorækker forcerer politiafspærringen, Santiago d. 5. juni 2018