Syndikalismen i USA i dag – et interview

Samtale med fagforeningsaktivister fra IWW - 'Industrial Workers of the World' (Wobblies)

__________________
Mark R. er medlem af den tyske afdeling af IWW. Under sit besøg i USA interviewede han forskellige syndikalistiske fagforenings-aktivister i USA og sammenligner deres kampe med dem, der finder sted i Tyskland.

• " Vi bruger de aktionsformer, vi mener er rigtige, ikke kun dem, som lovgiverne har erklæret for legale "  

Mark R. er socialarbejder i Bremen og medlem af den tyske afdeling af ‘Industrial Workers of the World’(IWW).
Under sit ophold i USA i 2016 interviewede han forskellige fagforeningsaktivister.

• Under titlen ” Lav selv din fagforening” har I på nettet offentliggjort en reportage om tre succesrige kampagner fra Industrial Workers of the World i USA.  Hvad var det for kampagner?

IWW- aktivist: Det var kampagner indenfor en række gastronomikæder: Cafékæden Starbucks i New York, sandwichkæden Jimmy John’s i Minneapolis og fastfood-kæden Burgerville i Portland.
Gastronomikæderne er en af de brancher, som har flest ansatte og mange af vores kammerater har arbejdserfaringer på dette område. Derudover ”Spise skal mennesker altid, også i krisetider”.  

• I taler om ”organizing”. I den tyske fagbevægelse betyder det som regel aktivering af medlemmer. Hvori ligger forskellen til jeres begreb ? 

IWW-aktivist: Forskellen er først og fremmest, at vores kollegaer ikke er grundlæggende passive, men praktiserer en vis form for ’proletarisk autonomi’:
Stjæler fra virksomheden, sygemelder sig oftere eller ignorerer simpelthen anvisninger. Det afgørende spørgsmål er: Kan vi vende disse individuelle modstandsformer til et effektivt kollektivt våben?

• Hvordan adskiller fagforeningerne og IWW i USA sig fra fagforeningerne i Tyskland?

IWW-aktivist: I USA har klassekampen en meget blodig historie. Mange forforeningsaktivister er blevet skudt. Fordismen, idéen om det standardiserede samlebånd, blev først afprøvet i Chicagos slagtehaller og senere overført til bilproduktionen.
- Den ringe velfærdsstandard og det manglende samarbejde mellem arbejdsgiver-foreninger og fagforeninger tvang IWW og hele venstrefløjen til heftig og militant modstand. Wobblies har op igennem historien altid været fagforeningen for de marginaliserede: De såkaldte ufaglærte, kvinder og people of color.

• Hvilke metoder har IWW i USA anvendt i arbejdskampene?

IWW-aktivist: Vi arbejder over hele verden med de samme redskaber, vores organizing-workshops. I princippet er det værktøj til selvorganisering i form af den militante undersøgelse (1) som koncept til at undersøge konkrete arbejdsbetingelser med det formål at intervenere i virksomhederne) .

- Vores erfaring er: Frem for alt anekdoterne og de små modstandshistorier hjælper os i vores kampe. Vi har forsøgt at indfange disse og formidle dem videre til interesserede. Når alt kommer til alt er det vigtigere for os at opbygge modmagt på arbejdspladserne end at styrke vores egen organisation.

• Er der noget i jeres metoder, der kan overføres til Tyskland? 

IWW-aktivist: Tyskland, USA og Kina er på globalt plan de førende lande hvad angår herskerteknikker. Sålænge USA endu er den dominerende magt, kommer de sociale herskerteknikker, som er udviklet dér frem til Tyskland med fem til ti års forsinkelse.
Virksomheder som Google, Amazon og McKinsey forsøger at gennemføre det via deres virksomheder her, naturligvis med en vis tilpasning til tyske forhold. For os som venstrefløj gælder det samme: Hvis vi tilegner os erfaringerne fra vores kollegaer i modstanden, kan vi opbygge et mere effektivt forsvar.  

• IWW har en militant historie. Sabotage har vist sig at være et særligt effetktivt middel i wobbliernes klassekamp. Spiller det stadig en rolle? 

IWW-aktivist: I princippet ja. Men hvis vi lige skubber hele den sagnomspundne historie til side, så forholder det sig sådan: Vi bruger de aktionsformer, vi mener er rigtige, ikke kun dem, som lovgiverne har erklæret for legale.
De offensive aktionsformer ser selvfølgelig anderledes ud i omsorgssektoren end på byggepladserne eller i gastronomibranchen.

• I skriver, at faglige organiseringer indeholder ”kimen til et nyt samfund skabt indenfor rammerne af det gamle”. Hvordan kan enkeltstående modstandshandlinger forbindes i en kollektiv ageren? 

IWW-aktivist: For det første: Ved at lytte!
Det er ofte svært især for os mænd. Kun når vi forstår bevæggrundene hos vores kollegaer, og ved hvad de er bekymrede for, kan vi opbygge solidariske relationer.

- Det er et vigtigt aspekt af vores militante under-søgelser at vise, hvordan cheferne profiterer af vores angst for at miste jobbet. Det er vigtigt, at vi deler vores fælles erfaringer med hinanden.

- Den der vil opbygge modmagt i virksomhederne eller andetsteds i samfundet, må være ærlig overfor sig selv. Vi har gjort en del erfaringer med det i virksomhedsgrupper i callcentre og i omsorgssektoren, i gastronomibranchen, samt i håndværksfag og indenfor storindustrien.
- Nogle grupper var meget tilbageholdne med at fortælle om deres arbejde. Ikke fordi de ikke kan, men det hænger mere sammen med den samfundsmæssige situation. Samtidig er det klart, at kritik og selvkritik i åben diskussion hører med i opbygningen af solidaritet. 
(Forstør ved at klikke på billedet): 

Note
1) 'Militante undersøgelser'. Knytter an til Karl Marx’s ”Spørgsmål til arbejderne”. I 1960’ernes Italien blev det videreudviklet af operaisterne.
Operaismens konklusioner mundede ud i at propagandere nødvendigheden af en fuldstændig ødelæggelse af de eksisterende produktionsforhold og udvikling af en helt anden rationalitet i alle dele af  samfundslivet. 
Operaismen slog igennem i de store arbejderkampe på Fiat-fabrikkerne og i talrige andre industrikoncerner i årene 1968 / 1969.  
Se også artiklen på autonom infoservice:  "Il Movimento del '77" – ungdomsrevolten fra neden 

Nogle IWW - Links

• ‘Industrial Workers of the World’ on facebook 
• IWW Danmark 
• IWW Austria 
• IWW UK
• IWW-Island
• IWW-Istanbul