Frankrig: 'De Gule Veste' (Gilets Jaunes) er på gaden igen

I starten af efteråret genoptog bevægelsen de ugentlige samfundskritiske protester – på trods af forbudszoner, tåregas og præventive anholdelser.

  • Beretning af en gruppe aktivister fra provinsen, der deltog i Gilets Jaunes demoen i Paris den 12. september 2020
GiletsJaunes demo i Paris d. 21. september 2020
GiletsJaunes demo i Paris d. 21. september 2020
  • Den permanente undtagelsestilstand

Hele seks gange har den franske regering forlænget undtagelsestilstanden, der blev indført efter de islamistiske anslag i 2015 mod bl.a. satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion. Da den ophørte, var mange af undtagelsestilstandens bestemmelser overført til hverdagen. 

Deriblandt bestemmelserne om forsamlingsretten. Næsten samtlige anmeldte demoer bliver ikke længere tilladt af myndighederne, der begrunder det med en absurd standardhenvisning til ”islamistisk fare”.
På denne måde er forsamlingsretten reelt sat ud af kraft og Frankrig topper indenfor EU hvad angår forbud mod demonstrationer ...
Demoforbuddet er blevet systematisk håndhævet siden 2015 i forbindelse med klimakonferencen, hvor samtlige demonstrationer blev forbudt og det fortsatte sådant set hver weekend siden Gilets Jaunes–bevægelsens protester indtog gaden. Som regel ignorerede bevægelsen forbuddet og har hver weekend demonstreret i mange byer under tunge skyer af tåregas.

  • Gilets Jaunes er på gaden igen 

Den 12. september 2020 var Gilets Jaunes tilbage på gaden i Paris, efter pandemirestriktionerne nu er blevet lempet. Politiet, der lige fra starten af forsøgte at reducere demonstrationen til et minimum af deltagere, blev godt flankeret af de borgerlige mediers skræmmekampagne.
Hele Paris’ indre by blev et kludetæppe af forbudszoner og luksusforretningerne på Champs-Élysées blev barrikaderet dagen i forvejen. Tre ud af fire samlingssteder blev forbudt, politiet oprettede checkpoints i en stor radius omkring demonstrationens eneste tolererede samlingssted.
På trods af hyrdlerne dukkede der alligevel nogle tusinder demodeltagere op. De fleste denne dag dog uden gule veste.
(Forstør ved at klikke på billedet):

____________________

En kort reportage fra en gruppe på fem aktivister fra byen Rennes, der tog til Paris for at deltage i Gilet Jaunes – demoen den 12. september 2020:
” Vi ankom omtrent klokken 7 om morgenen i Paris, metroen som vi tog standsede ved den forbudte ”Røde Zone” og kører ikke videre. Dusinvis af metro-stationer er denne dag blevet lukket pga. demonstrationen. Vi måtte fortsætte til fods for at nå samlingsstedet for den planlagte demo.

Det første id-check bliver gennemført af omkring 20 politifolk på motorcykler langt fra samlingsstedet. Til vores overraskelse var kontrollen afslappet. Kvinderne i vores lille gruppe blev ikke visiteret, da der ikke var politikvinder tilstede. De bed os om at åbne taskerne og kontrollerede vores identitet, derefter lod de os passere.
Vi fortsatte vores byvandring indtil det andet checkpoint. Her var politiet langt mindre høfligt. Vi måtte stille op ved muren, mens politifolk tømte vores tasker, pressede vores sandwich og andre ting sammen for at se, om der var noget gemt deri. De beslaglagde vores beskyttelsesmasker.
Da der var to kvinder i deres patrulje, blev vi denne gang alle kropsvisiteret. Derefter begyndte de at udstede bøder til os pga. ’deltagelse i en forbudt demonstration’. Vi nægter at anerkende og underskrive denne procedure, som vi agter at anke i fællesskab.

Vi går altså tilbage igen, eftersom der blev truet med endnu en bøde i tilfælde af, at vi bliver kontrolleret i den såkaldte ”Røde Zone”. Vi sidder i en bar og overvejer situationen. Hvordan kan  vi nå frem til demonstrationen nord for den forbudte zone? Vi gennemgår på et bykort de forbudte bydele og gader. Ingen metro.
Derfor beslutter vi os for at tage en omvej langs Seine-floden og gennem Tuilerierne retning nordpå, og håber, at vi ikke igen bliver kontrolleret. 
Undervejs møder vi talrige personer, der ligesom os er blevet afvist og har fået bøder af politikontrollen, nogle var så desillusionerede, at de opgav at nå frem til demonstrationen.
Under vores lange vej til samlingsstedet fik vi at vide, at en del kammerater er blevet anholdt i flæng - bare sådan. Det indførte sikkerhedssystem er det rene vanvid: Boulevarderne var fulde af CRS-antiterrorenheder, gendarmeri, politiets fange-transporter, droner, vandkanoner og pansrede køretøjer. 

Der sker mange anholdelser før demoen. Politiet fragter folk ind i busserne og kører dem væk. Vi har ikke længere ret til at demonstrere, vi har heller ikke ret til at bevæge os frit uden kontrol og chikaner.
Endeligt lykkedes det os ved 13-tiden, efter en lang gåtur gennem byens velhaverkvarterer (Vendôme,   St. Honoré), at komme frem til demonstrationen.
Kort tid efter slår politienheder en ring om os og bombarderer os med tåregas ...

Den venstreradikale 'Black Bloc'
Den venstreradikale 'Black Bloc'

På l’Avenue de Wagram samler der sig hurtig en større gruppe, der danner spidsen af demoen. De forsøger at bryde politiets formationer omkring samlingsstedet. Der blev bygget barrikader til forsvar mod politits målrettede anholdelsesmanøvrer.
På denne måde holdes politiet på distance et stykke tid, indtil det lykkedes for dem at slå ring omring demonstranterne. Alligevel fortsætter konfrontationen og politiet pumper tåregas ind i området, hvor demonstranterne befinder sig. 

Efter flere forsøg lykkedes det for demonstranterne at bryde ud af politiets omringning og en vred demo drager gennem Paris.
Mindre grupper forlader hoved-demonstrationen og forsøger at komme frem til Champs-Élysées. Et par dusin militante når helt frem til boulevarden. Dette udløser panik hos strisserapparatet og øjeblikkeligt bliver flere hundrede politifolk beordret til stedet, flankeret af vandkanoner.
På samme tid drager en større gruppe af Gilets Jaunes aktivister fra pladsen foran børsen gennem byen. Det er det eneste demo-optog, der denne dag ikke med det samme bliver forsøgt opløst. Demonstrationen er fuldstændigt indrammet af en tætpakket politikæde.

Imens passerer den vrede hoveddemonstration et weekendmarked. Det er på dette tidspunkt, politienheder angriber demonstrationen og overdænger hele markedet med tåregas (videoen nedenfor tv.). Det lykkedes politiet til sidst at stoppe og opløse demonstrationen. Grupper fra 'Black Bloc' forsøger igen, men denne gang forgæves, at holde politiets angreb tilbage.
Omkring 200 demonstranter blev anholdt, de fleste allerede ved politikontrollerne omkring Gilets Jaunes samlingssted.


  • I en twitter gør en libertær gruppe foreløbig status:

"Det ser ud til, at bevægelsen har overskredet sin kulmination. Den har allerede opnået mere end den radikale venstrefløj i årtier. Den kan med respekt for sig selv træde ud af historien, den kan  transformere sig til at komme igen med endnu større vægt.
Det eneste der afgjort ikke vil ske, er at den forkommer til en parlamentarisk-reformistisk aflægger . De, som netop forsøgte dette, blev ekskluderet af bevægelsen og måtte opgive deres projekt. 

Der vil uden tvivl komme en efterfølger. Regimet, der er komplet overvældet af pandemien og hvis præsident lige i øjeblikket lader sit arbejds-værelse udsmykke med platguld, vil fortsætte med sociale forringelser.
Proletarerne fra forstæderne vil blive ved med at køre i overfyldte busser og tog til bullshit-jobs i byernes centrum.
Altimens borgerskabet ved stigende COVID-19- smittespredning med home office trækker sig tilbage til deres andet bosted i Bretagne. Modstandens folkelige bevægelse er på vej.  Vi har kun set begyndelsen.
___________________________ 
 

Artiklen og beretningen er sat sammen af forskellige kilder, primært fra forskellige twitter.

GiletsJaunes - demo. Paris d. 21. september 2020
GiletsJaunes - demo. Paris d. 21. september 2020

Relateret
autonom infoservice 

Frankrig: ’Barrikadernes Nat’ i Paris (september 2019) 
* De venstreradikales demo-opråb for ”Barrikadernes nat”.
Frankrigs ”Gule Veste” – en folkelig revolte nedefra -
Interview med den franske filosof og sociolog Geoffroy de Lagasnerie