Væk med farmakoncernernes patent på covid-19 vaccine!

NGO´en Oxfam kræver en global fremstilling af en “folkevaccine“ mod covid-19. Den skal være gratis til rådighed for alle og fordeles ud fra de eksisterende behov.
Dette er dog kun muligt, når farma- koncerner tvinges til at lade vaccinen producere fri af patenter og med en tilgængelig videns-deling, istedet for at beskytte deres egne monopoler og sælge vaccinen til den højest bydende....

  • De rige lande rager til sig

Farmakoncernernes management er pt. intenst fokuseret på de hastigt stigende børskurser i kapløbet om, hvem der kommer først på markedet med en covid-19 vaccine. Altimens er  fordelingskvoterne for vaccinen allerede under fast kontrol af industrilandene. 

De rigeste lande med ialt 13 procent af verdens befolkning har sikret sig købsrettigheder til mere end det halve af den forventede produktion i det kommende år. De fattige lande i det globale Syden, samt ikke EU-stater og det vestlige Balkan, er dem der vil komme sidst i rækken.
En undersøgelse foretaget af ’Duke Global Health Innovation Center’ viser, at nogle dusin industrilande og såkaldte ”Newly Industrialized Countries” (Brasilien, Mexico, Tyrkiet, Kina, Malaysia, Indien, Sydafrika, m.fl.) allerede i efteråret har sikret sig omkring seks milliarder covid-19 vaccinedåser. Såvel EU som USA og Indien har hver især reserveret en milliard vaccine-dåser. Kina som frem-stiller dets egen vaccineserum vil indtil slut december producere 610 millioner dåser. (1)

  • De fattige lades i stikken 

Den tysk-amerikanske koncern BioNTech / Pfizer har indgået aftale med EU og USA om salg af 570 millioner vaccinedåser ud af de ialt 1,3 milliarder farmakoncernen vil producere i 2021.  Ialt 1,2 milliarder vaccinedåser indgår i aftalen om leveringen.  
Vaccine-landealliancen ’Covax’ – som USA og Rusland ikke er medlem af – har sikret de afrikanske lande ialt 220 millioner vaccinedåser. For 1,3 milliarder mennesker i Afrika er dette dog helt utilstrækkeligt.
I lande som Bolivia, Peru og Brasilien, hvor den fattige del af befolkningen ikke har råd til dyre vacciner, ”tilbyder” farmakoncernerne de fattige, at de kan fungere som forsøgs-personer i de dertil fornyligt etablerede testcentre for de nye vacciner ...

  • Hvem var det, der sagde ”global solidaritet” ...? 

Da World Health Organisation (WHO)  i maj 2020 i forlængelse af vaccine-landealliancen ’Covax’, grundlagde ”The Access to COVID-19 Tools“ (ACT) , der skulle sørge for forskning, produktion og fordeling af Covid-19 vaccinen, overgik de forskellige landes regeringsrepræsentanter hinanden med forsikringer om global solidaritet. 

Den udviklede vaccine, der ved hjælp af store milliardbidrag fra bl.a. WHO nu er ved at komme på markedet, skulle udtrykkeligt også komme  de fattige lande til gode.
Den fremtidige vaccine skulle således være et ”globalt offentligt gode og tilgængelig for alle dele af verden”. Sådan hed det sig dengang.

  • Nu, et halvt år senere, hvor vaccinen er ved at nå frem til befolkningen, er der ikke længere tale herom.

USA følger sit regeringsslogan om ”America first” og har sikret sig en større del af en endnu ikke godkendt vaccine fra det franske multinationale medicinalfirma Safoni, der er under hård kritik fra farma-konkurrenternes side.
Også EU har sikret sig forkøbsret hos bla. den britisk-svenske farmaceutiske koncern AstraZeneca, der også har en afdeling i Danmark.

Da den tyske biofarmaceutiske virksomhed BioNTech sammen med den amerikanske medicinalproducent Pfizer og den amerikanske Moderna i starten af november 2020 meddelte, at de har færdigudviklet en coronavirusvaccine med 90% vaccineffektivitet som de første på markedet, var samtlige retfærdige fordelings-intentioner blevet til luftkasteller: 
- De rigeste lande med ialt 13 procent af verdens befolkning har sikret sig købsrettig-heder til mere end det halve af den forventede produktion i det kommende år. 
- De fattige lande i det globale Syden, samt ikke EU-stater og det vestlige Balkan, er dem der vil komme sidst i rækken. 
Ifølge kampagneorganisationen ”One”  , der arbejder for at bekæmpe ekstrem fattigdom og som led heri har undersøgt de forskellige handelsaftaler mellem G-20 staterne  og farmakoncernerne, bekræfter at på baggrund af fordelingskvoterne for vaccine-produktionen, kan de fattige lande i værste tilfælde komme til at undvære vaccinen indtil 2024 ... 

  • Big business frem for alt 

De offentligt subventionerede farmaceutiske koncerner agerer efter princippet ”gør risici til et samfundsanliggende – og privatisér profitten”. 
Imens vaccine-landealliancen ’Covax’ mangler økonomiske midler, så skovler de farma-ceutiske koncerner kæmpe surplusprofitter hjem til sig selv. 
NGOen ’Oxfam’ regner med, at de ti største farmaceutiske koncerner i 2019 vil have en nettogevinst på omkring 89 milliarder dollars. (2) Knap en 1/3 af denne gigantiske profit ville række til at forsyne de fattige lande med tilstrækkelig coronavirusvaccine. 

Alt imens nægter næsten samtlige industristater at udsætte patenterne på vaccine, indtil den globale immumitet er opnået. Således blev forslagene om dette fra både Sydafrika og Indiens regering pure afvist med begrundelsen, at det vil hæmme innovationen... (- det vil sige: profitten!)
NGOen Oxfam kræver en global frem-stilling af en “folkevaccine“, som er gratis til rådighed for alle og fordeles ud fra de eksisterende behov. Dette er ifølge NGOen kun muligt, når de farmaceutiske koncerner bliver tvunget til at lade vaccinen producere fri af patenter og med en almen tilgængelig vidensdeling - istedet for at beskytte deres monopoler og sælge vaccinen til den højest bydende.

Selv hvis koncernerne ville opgive deres patenter eller downloade forsknings-resultaterne i en videnspool, så ville landene i det globale Syden stadig have problemet med den manglende tekniske og medicinske infrastruktur. 
Ikke mindst på grund af de fattige landes afhængighedsforhold til den Internationale Valutafond (IWF), som har tvunget de fattige lande til at reducere / nedprioritere det offentlige sundhedssystem til fordel for private initiativer. 
Som overalt belyser pandemien også her den systemisk betingede ulighed. 
(ikh., al./ autonom infoservice)

Noter  

  1. Ifølge WHO findes der ingen bilaterale handelsaftaler mellem for eksempel afrikanske lande og covid-19 vaccine producerende farmakoncerner. 
    En vaccineekspert fra en NGO i Sydafrika beretter dog, at der var kommet nogle tilbud til enkelte afrikanske stater fra Kina, Rusland og Indien. Det formodes at vaccinen i disse lande vil blive tilbudt væsentligt billigere end på verdensmarkedet, til gengæld for en åbning af markedet for de vaccine-leverende lande.
    Det gælder især Kina, som udnytter enhver lejlighed  til at ekspandere økonomisk. Kina har således tilbudt landene i Latinamerika og Afrika samt Fillippinerne billig kredit i forbindelse med kinesisk vaccinelevering.
  2. Profitens vækstrate i de 21 største farmaceutiske koncerner i 2019 har været tocifret:
    *AbbVie Inc Eli Lilly and Co. *Otsuka Holdings Co., *Ltd. Amgen Inc. *Gilead Sciences Inc. *Pfizer Inc. *Astellas Pharma Inc. *GlaxoSmithKline *Roche Holding AG *AstraZeneca *Johnson & Johnson *Sanofi SA *Bayer AG *Merck & Co. *Takeda Pharmaceutical Co. *Ltd. Biogen *Merck KGaA *Boehringer Ingelheim Gmbh * Novartis AG * Bristol-Myers *Squibb Co. * Novo Nordisk A/S.