"Den autoritære trend sætter sig igennem overalt"

Interview med Alain Bertho, professor på universitetet i Paris.

” Relationerne mellem mennesker vil efter den aktuelle krise ikke længere være de samme. Vi må give denne kollektive erfaring en skabende politisk kraft. Vi må arbejde for en ny samfunds- orden, vel vidende, at det vil møde heftig modstand fra statens side.“  

Alain B.: Alle kan mærke, at denne krise er historisk for hele menneskeheden. Det er en universel krise, der truer os alle på vores eksistens.
Denne situation er ikke resultat af en krig eller en revolution, men er følge af en omfattende naturødelæggelse, der er skabt af menneskers handlinger og den grundlæggede logik i disse.
- Samtidigt viser denne krise tydeligt, at såvel nationalstater som internationale organisationer i den grad har fejlet
biopolitisk set. Krisen har en massiv økologisk og politisk afsløringseffekt. Intet bliver igen, sådan som det var.

• Befinder vi os i en kaotisk situation?

Alain B.: Hvis kaos betyder manglende evne til at bringe orden i vores tanker og til at omgås med det, vi gennemlever, så er, som Georges Balandier (fransk sociolog, antropolog og etnolog, kendt for sin forskning i Afrika syd for Sahara, aut.info.), sagde: “Denne uorden først og fremmest i vores hoveder“.
Vores hoveder var allerede i uorden før pandemien ankom. I to århundreder havde vi levet i den tro, at menneskeheden kunne løse alle vanskeligheder med videnskabelige, politiske eller sociale svar.
- Den aktuelle krise er et højdepunkt, der gør det tydeligt for hele verden, at vi har befundet os i en blindgyde. I dag er vi fanget i samtiden, ude af stand til at forudse fremtiden. Dette subjektive kaos vanskeliggør alle forsøg på at skabe sammenhænge, såvel politisk som institutionelt. Samtidigt fremmer det et behov for modfortællinger, inklusiv abstruse konspirationsteorier.

• Er staterne i dag præget af en autoritær trend ? 

Alain B.: Den autoritære trend sætter sig igennem på alle kontinenter, fordi den er et symptom på reaktionen fra de fejlende stater, der ikke på anden vis kan legitimere den magt, de udøver over samfundet.

Alain B.: I Frankrig har det videnskabelige råd hele tiden anbefalet at inddrage civilsamfundet i bekæmpelsen af pandemien. Rådets medlemmer, deriblandt dets præsident Jean-François Delfraissy, har erfaring fra forskellige sundhedskriser, bla. Ebola og AIDS. 
- Hvordan har vi klaret AIDS krisen ? Ved at ind-drage patienterne i den medicinske forskning og den medicinske forskning selv i den overordnede sundhedsstrategi. 
- Hvordan har vi forholdt os til Ebola-virussen? Vi har fået hjælp fra det internationale community for at afhjælpe de tekniske og medicinske mangler i de ramte lande.
- Vestafrika er i mindre grad ramt af pandemien, især fordi man her har udviklet en basisorienteret, ikke-autoritær måde at håndtere sundhedskriser på.
Vores regeringer afviser at gøre noget sådant og fortsætter stædigt med at indskrænke kredsen af beslutningstagere.
- I Frankrig bliver beslutninger vedr. pandemien ikke længere truffet i ministerrådet, men i et særligt ”Forsvarsråd”, hvis møder er hemmelige. Når autoritarisme er et symptom på panik, så er det ingen garanti for effektivitet.

              __________________________________________
”De politiske beslutninger i vores repræsentative demokratier er tæt forbundet med finansmarkederne, som regeringerne i første omgang
må stå til regnskab overfor” 

• Tror du, at krisen afslører strukturelle problemer indenfor vores repræsentative demokratier?

Alain B.: Vores repræsentative demokratier har mistet evnen til at repræsentere. Staten skal fungere som en syntese af en almen interesse, der går ud over den modsætnings-fulde diversitet, som findes i ethvert nationalt samfund.
- Men alle mekanismer til social mobilisering og repræsentation ligger i ruiner. De politiske beslutninger i vores repræsentative demokratier er tæt forbundet med finansmarkederne, som regeringerne i første omgang må stå til regnskab overfor.
- I følge Den Internationale Valutafond (IVF) udgjorde statsgældsposterne i 2018 75% af det globale bruttonationalprodukt. Med andre ord: Finansmarkederne har en pant på 75% af det globale bruttonationalprodukt! *
På disse betingelser er det vanskeligt at stå til regnskab overfor befolkningen. Det har den græske regering bittert erfaret i 2015.
- Samtidigt er vores stater konfronteret med stærke folkelige mobiliseringer, der gensidigt påvirker hinanden – fra Black Lives Matter til de aktuelle feministiske bevægelser. Disse mobiliseringer, hvis basis er den unge generation, har ingen repræsentativ dynamik sådan som de sociale mobiliseringer og især arbejderbevægelsen i sidste århundrede havde. 
_______________
* Se også: ”Mens den globale økonomi skrumper, når militærudgifterne rekordhøjder”, autonom infoservice (28. april 2021). 

Alain B.: ”Oprøret er sproget blandt dem, hvis stemmer ikke bliver hørt“ , sagde Martin Luther King.
Opstand er et stærkt våben, der kan bruges for at sætte fokus på kollektive anliggender.
Bekæmpelsen af sexistisk vold og kvindemord (femicid) bliver i Mexico båret frem af meget militante former for mobilisering. Kvinderne angriber også kirkerne.
I Frankrig skabte de Gule Vestes oprør i slutningen af 2018 og starten på 2019 opmærksomhed omkring den sociale nødtilstand, som hverken regeringen eller den politiske opposition ville se. Det som ikke kan fattes i ord, kan altid finde andre udtryksformer. 
- Vi må betragte militante aktioner som revoltens grammatik. Hvad eller hvem helt præcis angriber de? Hvad er det udtryk for?  
(Forstør ved at klikke på billedet):

Disse demonstrationer stødte på en grænse: Jo smukkere de var, desto mere spektakulære de var, jo mere disciplinerede de var, desto mindre politisk slagkraft fik de.
Forholdet mellem stat og samfund har forandret sig: Det er blevet mere ligegyldigt og mere brutalt. De aktuelle mobiliseringer må tage højde for dette og forsøge at styre denne nye voldsagenda. 
- Det betyder, at den første konfrontation (der i vid udstrækning forbliver symbolsk og snarere er en performance end en opstand) åbner vejen for nødvendigheden af at gennemføre en struktureret modstand, uden at den forkommer til en harmløs spektakel-demonstration.

               ______________________________________________________
”Vi må holde op med at ville redde det repræsentative demokrati for enhver pris, og koncentrere os om de demokratiske processer, der
rent faktisk finder sted i dag”

• Vil krisen, vi oplever lige nu, fremkalde nye sociale spændinger?

Alain B.: Mens den ekstremt voksende ulighed i de seneste årtier endnu ikke har udfoldet dets fulde potentiale af social og politisk vold, tegner der sig nu et nyt politisk fænomen.

Menneskene oplever magthavernes nøgne inkompetence og løgne samt deres egen kollektive magt.
- Vores regeringer er ikke længere i stand til at beherske kompleksiteten i nutidens samfund. I sundhedskrisen er vores lande ikke kollapset. Det skyldes ikke den statslige autoritarisme, men mobiliseringen af befolkninges færdigheder: Kreative løsninger, kollektiv og individuel skaberkraft.

Alain B.: I følge databanken ved universitetet i Uppsala forholder det sig sådan, at indtil 0’erne i dette århundrede var størstedelen af den dødelige vold et resultat af krige mellem stater.
I dag er størstedelen af den dødelige vold en følge af vold indenfor de enkelte stater samt borgerkrige med udenlandsk deltagelse.
- Vi er vidner til en brutalisering af den offentlige adfærd. Jeg har aldrig set et så brutalt politi som i Frankrig i den seneste tid, mens demonstranternes fremfærd stort set ligner det, der har fundet sted tidligere. Politivold kan ikke sammenlignes med ”social vold“. Den er først og fremmest koblet til magthavernes angst.

• Bliver det kapitalistiske system, mere og mere voldeligt ?

Alain B.: Finansmarkedernes magt og digitalisering af kapitalen har skabt en ny form for vold på vores kroppe. Som filminstruktøren Ken Loach har påpeget så godt, udbytter ”platform-kapitalismen” ( f.eks. Amazon) arbejdskraften under slavelignende forhold, udenfor en defineret lønramme, fordi den ikke længere ved, hvordan den ellers kan skabe profit.
Derfor har denne kapitalisme brug for autoritære regeringer. 

• konfront 

* Reportage: Politiet angriber demo for Solidaritet med Palæstina 
* Pressemeddelelse af arrangørgruppen bag demonstrationen: Stop Israels Apartheid. Solidaritet med Palæstina! 

• autonom infoservice 

* Kvinder der går forrest
Fra Myanmar over Hongkong og Belarus til Sydafrika er der kvinder, som går forrest i kampen mod diktatoriske regimer.