Fra Myanmar over Hongkong og Belarus til Sydafrika er der kvinder, som går forrest i kampen mod undertrykkelse og
diktatoriske regimer. Her er et portræt af fem af disse kvinder.
____________________
Billedet th.: Ma Kyal Sin som den
3. marts 2021 blev skudt af politiet under protesterne i byen Mandalay, den andenstørste by i Myanmar.
-
Clarisse Yeung (34)
Hongkong
Den 6. januar 2021 blev Clarisse Yeung anholdt. Anklaget for at være del af en sammensværgelse, der har til formål at vælte det nuværende regime.
I 2014 begyndte Clarisse Yeung som engageret kunsthistoriker at opbygge et arkiv med fotografier og
kunstværker fra den oppositionelle Paraplybevægelse, der i 2014 blev kendt over hele verden.
Paraplybevægelsen gik på gaden med omfattende protester mod Kinas forsøg på at ændre valgloven således, at regeringschefen i Hongkong skal godkendes af styret i Bejing.
I 2015 blev Clarisse Yeung for første gang valgt ind i et af de lokale kvartersråd i Hongkong. I 2019 blev hun genvalgt. I juli 2020 deltog hun i oppositionens
prøvevalg op til det parlamentsvalg, der senere blev udskudt. Dette udlægger justitsapparatet nu som forsøg på at vælte det nuværende styre. Denne ”forbrydelse” kan straffes med op til
livsvarigt fængsel.
Den 1. marts 2021 blev hun sammen med 46 andre oppositionelle og aktivister sat for en domstol. Retssagen begyndte kl. 11 om formiddagen og blev
først afbrudt, da Clarisse Yeung besvimede af udmattelse kort før kl. 02 om natten (se billedet th.)
Clarisse Yeung er en af de få anklagede, som mod kaution er sat på fri fod indtil processen mod de 47 anklagede starter i maj måned. I den periode er det forbudt for hende at
tale med udenlandske journalister. Hendes rejsepas er inddraget og i tidsrummet fra midnat til kl. syv om morgenen må hun ikke forlade sit hjem.
-
Masha (29)
Hviderusland (Belarus)
To gange er hun blevet idømt straf. Første gang en bøde, anden gang fængsel. Hun bliver ved med at deltage i protestaktionerne og håber, at de store demonstrationer på gader og stræder bliver genfødt i foråret.
Det er ikke lang tid siden, Masha og ni andre kvinder tog opstilling på en snedækket mark langt væk fra
hovedstaden Minsk. Alle var de klædt i rødt og havde ansigtet dækket af masker for ikke at blive genkendt.
Med sig havde de oppositionens rød-hvide banner. De holdt hinanden i hænderne for at mane foråret frem, sådan som det er en tradition i Belarus.
Det var en stille og hemmelig protest. Før der var gået en time, skiltes de 10 kvinder igen og rejste væk hver for sig. ’Partisan aktioner’
kaldes denne form for protester, der i vinterens løb har erstattet de store demonstrationer i byerne.
Billederne fra disse aktioner bliver
offentliggjort på de sociale medier og straks delt tusind-vis af gange. Masha har de seneste 7 måneder deltaget i protesterne mod diktatoren Alexander Lukasjenko og hans brutale
regime.
To gange er Masha blevet idømt straf. Første gang en
bøde, anden gang fængsel. Hun bliver ved med at deltage i protestaktionerne og håber, at de store demoer på gader og stræder bliver genfødt i foråret. Frihed vil hun have. Ligesom resten af
befolkningen i Hviderusland.
- Minsk, d. 19.marts 2020: Over 300 demonstranter anholdes ved en feministisk demo mod præsident Lukasjenko (Forstør ved at klikke på billedet):
-
Nonhle Mbuthuma (43)
Sydafrika
Selvom 10 af hendes kammerater er blevet myrdet, forsætter Nonhle Mbuthuma kampen for det område, hvor hun er født: De bløde, grønne bakker i Øst-Kapprovinsen ved Sydafrikas sydlige kyst.
Området er i fare, fordi der i undergrunden er fundet store forekomster af titan-mineraler. Et australsk mineselskab vil udvinde mineralerne i forventning om at kunne tjene omkring 460 millioner Euro om året på det .
Nonhle Mbuthuma har været med til at danne Amadiba Crisis Committee (ACC), som har til formål at beskytte miljø og natur i området. Formanden for ACC blev skudt i 2016. Nonhle Mbuthuma, der idag er gruppens
talsperson, står også på en dødsliste.
Den seneste trussel kom i november på SMS: ”Hvis du ikke holder op, går det dig ligesom din
forgænger”, lød det. Nonhle Mbuthuma lever og kæmper videre trods angsten: ”Jeg sover ikke længere. Jeg er traumatiseret. Det er ikke tomme trusler. Jeg har set mine kammerater blive
dræbt. Men det er min kamp for vores børn” .
Hun vil ikke acceptere, at hendes hjemegn rives i stykker, kysterne ødelægges, floderne forgiftes
og fællesskabet med de andre mennesker, som lever her falder fra hinanden og fordrives.
-
Ma Kyal Sin (19)
Myanmar
Den 3. marts 2021 blev Ma Kyal Sin "Angel" skudt af politiet under protesterne i byen Mandalay, den andenstørste by i Myanmar. Hun deltog i en demonstration mod militærkuppet, da hun blev ramt af et skud i hovedet. Hun var en af mindst 38 mennesker, som døde under protestdemonstrationerne den dag.
Ma Kyal Sin er blevet et ikon for protesterne mod militærjuntaen.
Hendes historie bekræfter så tydeligt, at frem for alt de unge i Myanmar ikke vil tillade, at et par generaler tager friheden fra dem. Ma Kyal Sin har på Facebook delt hundredevis af billeder af
sig selv, mens hun danser, mens hun laver taekwondo, mens hun former hænderne som et hjerte.
I en video fra den dag, hun døde, siger hun kampberedt: ” Vi kæmper, vi løber ikke væk!” på hendes T-shirt står: ”Everything will be OK”.
Politiet gravede liget af Ma Kyal Sin op af jorden og forordnede en retsmedicinsk under-søgelse. Konklusionen på undersøgelsen
var ikke overraskende: ”Ma Kyal Sin er ikke død af skud affyret af politiet”.
Denne erklæring udløste omfattende protester, som kostede mange mennesker livet. Intet er 'OK' i Myanmar og derfor fortsætter protesterne med kvinder i
forreste række, ligesom pigen, der kaldte sig engel.
-
Panusaya Sithijrawattanakul (22)
Thailand
Sidste år var Panusaya Sithijrawattanakul et af de kendte ansigter i Thailands ungdomsrevolte.
Da titusinder i august 2020 gik på gaden i Bangkok for at protestere mod regeringen og monarkiet, trådte Panusaya Sithijrawattanakul frem, greb mikrofonen og holdt en brandtale af en særlig slags. Det hun gjorde var
uhørt.
Hun fremlæste et manifest med 10 krav til monarkiet. Det er hun efter sigende den første, der nogensinde har gjort offentligt. Indtil da var
kritik af den thailandske konge nærmest utænkelig. Majestætsfornærmelse straffes med op til 15 års fængsel.
Protesterne tog til og demonstranterne blev modigere. Midt i september 2020 førte Panusaya Sithijrawattanakul an i et optog, der gik til kongens domicil med krav om, at kongen og hans klan skulle træde tilbage. I slutningen af november blev hun anklaget for majestætsfornærmelse.
På kvindernes internationale kamp-dag den 8. marts blev hun ført til det centrale kvindefængsel i Bangkok,
hvor hun nu er varetægtsfængslet. Der kan hun komme til at vente mange år, før hendes retssag afsluttes.
__________________
Kilde: Det tyske ugemagasin Der Spiegel, printudgave, nr. 11, 2021.
Relateret
autonom infoservice
- Myanmar: ”Militæret står overfor en massiv protestbevægelse” (28. februar 2001)