Den ægyptiske feminist Nawal El Saadawi var en af dem, der gik forrest i kampen for kvinders rettigheder – ikke kun i Ægypten men i hele verden.
Hun var en af dem, der skilte sig ud, råbte op og fyldte. I forgårs, den 21. marts, døde hun i Kairo i en alder af 89
år.
___________________________________________
”Hvis jeg tænker over, hvordan andre helst skal huske mig, så vil det bedste være, at de husker mig som en frit tænkende, uafhængig kæmper – en kreativ, oppositionel/dissident forfatter, der udfordrede de herskende magter, deres værdier og deres tro...”
Nawal El Saadawi, der var uddannet læge, har i årtier været engageret i kampen for kvinders ret til
selv-bestemmelse. Det var først og fremmest hendes opråb mod æresdrab og omskæring af piger, som gjorde hende kendt.
I sin bog ”The Hidden Face of
Eve” beskriver Nawal El Saadawi sin egen oplevelse, da hun som 6 årig blev lagt på gulvet i et badeværelse, hvor man lemlæstede hendes kønsorganer, mens hendes mor så
til.
Med et væld af fagbøger og romaner om seksualitet, religion og kønsbestemt ulighed i islamisk lovgivning har Nawal El Saadawi igen og igen
sat gang i heftige kontroverser.
Kvindefængslet i Kairo
I
1971 skrev hun bogen ”Kvinder og seksualitet“, hvilket bla. resulterede i, at hun blev fyret fra sit job i Sundhedsministeriet.
Ti år senere, under præsident Anwar El Sadat blev hun fængslet, ligesom en lang række andre venstrefløjsaktivister i
Ægypten. Tre måneder senere blev Sadat myrdet og Nawal El Saadawi blev løsladt.
Erfaringerne fra kvindefængslet i Kairo nedskrev hun med kohlstift på
toiletpapir. I 1983 blev disse erindringer udgivet som bog under titlen ”Memoirs from the Women’s Prison“.
- En kendt stemme i den internationale kvindebevægelse
I 1981 var Nawal El Saadawi blandt grundlæggerne af ’Arab Women’s Solidarity Association’ (AWSA). Hun blev en kendt stemme i den internationale kvindebevægelse pga. sit store engagement
i de internationale kvindekonferencer, der fandt sted i Mexico 1975, København 1980 og Nairobi 1985.
I slutningen af 80’erne lagde hun
vejen forbi Blågaardens Medborgerhus på Nørrebro i København, hvor hun på et offentligt møde arrangeret af ’Kvindernes U-lands Udvalg’ (Kuulu) lagde op til diskussion om feminisme
og islam.
I 1990erne blev Nawal El Saadawi udsat for så massive trusler fra konservative og islamistiske kredse i Ægypten, at hun gik i
eksil i USA.
I 1996 vendt hun tilbage til Ægypten.
- Det arabiske forår 2011
Da det arabiske forår tog fart og den oprørske befolkning samlede sig på Tahrir pladsen, var Nawal El Saadawi også med på
gaden.
I et interview, der blev offentliggjort på viewpoint.net
den 11. februar 2011, spørger journalisten Sholeh Irani hende om, hvilken rolle de islamiske fundamentalister spiller i opstanden.
Nawal El Saadawi svarer bla.:
-
” Vi er ikke bange for de islamiske
fundamentalister. Der er millioner af mænd og kvinder ude på gaderne. Det handler ikke om venstrefløj og højrefløj eller islamister eller nogen som helst politisk organisation. Folk er frustrerede over fattigdommen og over Mubaraks regime. -
Revolten er ikke startet af noget politisk parti. Det er en spontan bevægelse, som de politiske
organisationer forsøger at blive del af. Nu hvor folket er igang med at gennem-trumfe en forandring, vil både venstrefløj og højrefløj være med.
Folket er endelig gået på gaden for at kræve frihed, social retfærdighed, uafhængighed og lighed. Der der former sig nu er en bevægelse, som tilhører ungdommen og ingen anden.
-
Det er åbenlyst, at USA og Israel, som har støttet Mubarak med deres neo-kolonialistiske politik,
ønsker at skræmme folk. De vil have os til at tro, at hvis vi kræver forandring, vil vi blive domineret af fundamentalister. Det er deres trick. Jeg er på gaden hver eneste dag.
Selvfølgelig er der også troende muslimer og kristne blandt demonstranterne. Men jeg ser ikke ’Det Muslimske Broderskab’ som sådan optræde fælles på gaden. -
Vi vil ikke tillade at man tager vores rettigheder fra os. Det samme siger jeg til kvinderne i Tunesien:
Vær opmærksom på farerne og giv ikke op.
-
Man møder enkeltpersoner, som sympatiserer med dem. Faktisk ville
broderskabet slet ikke være med i denne bevægelse til at begynde med.
- Det samme gælder for andre politiske partier – såvel højrefløjspartier som venstre-fløjspartier. Folket på gaden er på vagt. De vil beskytte deres revolution og de ægyptiske kvinder passer godt på. - Vi vil ikke tillade at man tager vores rettigheder fra os. Det samme siger jeg til kvinderne i Tunesien: Vær opmærksom på farerne og giv ikke op.”
Eftermæle
I et interview, som online magasinet ’Sisterhood’ offentliggjorde i 2019, bliver Nawal El Saadawi (87) spurgt, hvad hun helst vil huskes for i
eftertiden. Svaret lyder:
"Hvis jeg tænker over, hvordan andre helst skal huske mig, så vil det
bedste være, at de husker mig som en frit tænkende, uafhængig kæmper – en kreativ, oppositionel/dissident forfatter, der udfordrede de herskende magter, deres værdier og deres
tro.
Siden min barndom har jeg drømt om en bedre, mere menneskelig verden, med mere retfærdig-hed, større frihed og lighed blandt alle mennesker.
Uafhængig af køn, religion, klasse, nationalitet, race, tro, og hudfarve.
Jeg ønsker mig, at man
husker, hvor frygtløs jeg var, uden angst for autoriteternes straf, hverken i himlen eller på jorden.”
(ikh./ autonom infoservice)
