Torsdag morgen den 25. marts ryddede et stort politiopbud det selvforvaltede værtshus
”Meuterei” (mytteri) i bydelen Kreuzberg.
”Meuterei” har siden 2009 været et populært mødested for bydelens venstreradikale miljø og lokale beboere.
Selve
rydningen blev mødt med vrede protester, ingen blev anholdt.
Den efterfølgende nat blev der gennemført militante nålestikaktioner rettet
mod ejendomsmæglerens lokaler og biler.
- ”Vi er vrede over, at en investor som Goran Nenadic dukker op for at købe huset med vores værtshus, smider beboere på gaden, moderniserer det i en funky stil, for derefter at videresælge lejlighederne med profit ...” (Anne B. fra Meuterei-kollektivet).
- Berlins bystyre gennemtrumfer i pandemiens skygge ved hjælp af politiet investorenes profitinteresser.
Berlins bystyre, der består af partierne Socialdemokratiet (SPD), De Grønne og venstrefløjspartiet 'Die Linke', benytter
åbenlyst pandemiens begrænsede mobiliseringsmuligheder til at forcere retskendelserne for rydningen af mange-årige frirum for byens venstreradikale miljø.
Således blev venstrefløjscaféen ’Syndikat´ i bydelen Neukölln ryddet i august 2020 og det anarkistiske queer-feministiske husprojekt ’Liebig34’ i oktober 2020.
Nu kom turen til rydningen af ’Meuterei’ i Reichenberger Strasse 58 i bydelen Kreuzberg.
- Derudover er andre autonome frirum akut rydningstruet:
- Det autonome bolig – og kulturprojekt Bauwagenplatz "Köpi" i Berlin-Mitte, bz’at 1990, legaliseret i 1991. (billedet nedenfor tv.)
- Det selvforvaltede ungdomscentrum ’Potse” i Berlin-Schöneberg (se deres statement af den 4. februar 2021 )
- Det bz’atte hus ’Rigaer 94’ i Friedrichshain-Kreuzberg, som har været bz’at siden juni 1990. (billedet nedenfor th.)
I en statement fra ’Meuterei’-kollektivet i forbindelse
med politiets rydning hedder det bl.a., at Berlins bystyre (senatet) der består af en koalition af Socialdemokratiet, De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke under ledelse af socialdemokraten
Michael Müller i pandemiens skygge ved hjælp af politiet gennemtrumfer investorenes profitinteresser.
I den konkrete sag har
ejendomsspekulant Goran Nenadic, som købte huset i 2011, opdelt bygningen, moderniseret lejlighederne og solgt dem enkeltvis videre med stor profit.
For to år siden nægtede han at forlænge lejekontrakten til ’Meuterei’. Da værtshus-kollektivet ikke frivilligt fraflyttede, indhentede spekulanten fra en velvillig dommer
tilladelse til at rydde det populære værtshus ved hjælp af politiet.
- Uddrag fra ’Meuterei’-kollektivets presseerklæring
" I dag den 25. marts, da klokken var 08:18 , blev bydelsværtshuset ’Meuterei’ smidt ud af lokalerne i
Reichenberger Straße 58. Efter to år uden lejekontrakt blev det kollektivt ledte værtshus presset ud af nabolaget. Vi er vrede. Vrede over at en rebelsk og solidarisk bydelskultur igen og igen
bliver smadret. "
For omtrent tre uger siden modtog kollektivet datoen for rydningen. Siden de blev der gennemført talrige demonstrationer, manifestationer og solidaritetstilkendegivelser.
Sidstnævnte først og fremmest med bannere eller graffiti, men også på de sociale medier med billeder og video-optagelser. :
” Ikke kun os men mange andre mennesker er kede af det og vrede over denne rydning”, siger Mary fra ’Meuterei’-kollektivet og fortsætter ”solidariteten som vi i dag og også i de sidste uger har modtaget fra forskellige sider, varmer om hjertet. Således kom mange naboer forbi for at fortælle os, at de finder det uhyrligt, at vi nu virkeligt bliver smidt ud."
Kollektivet har ikke bare været aktivt som et almindeligt værtshus, men har også organiseret forskellige sociale og politiske arrangementer som foredrag og rådgivning. Den årlige bydelsfest i Reichenberger Strasse hvori der deltog nogle tusinder mennesker, blev først og fremmest båret af kollektivet.
”Vi er vrede over, at en investorspekulant som Goran Nenadic dukker op for at købe
huset med vores værtshus, smider beboere på gaden, moderniserer det i en funky stil, for derefter at sælge videre med profit, fuldstændig ligeglad med det, han dermed forårsager. Han støttes af
justitsapparatet, politikerne og politiet.
- Og vores vrede viser sig i disse dage på gaden og det vil helt sikkert ikke være forbi med dagens rydning. ” (Anne B. fra Meuterei - kollektivet ).
- Demo mod rydningen af 'Meuterei‘, Kreuzberg den 23. marts 2021:
autonom infoservice
- 700 politifolk rydder det populære bydelscafé ’Syndikat’ i Berlin-Neukölln (7. august 2020)
- ’Liebig34’: ”Bystyret har gjort sig til kastebold for ejendomsspekulanter” (19. august 2020)