Op til valget den 22. maj 2021, som nu er blevet aflyst, så udsigterne for venstrefløjen ikke lovende
ud.
Det skyldes såvel den årtier lange polarisering mellem Fatah og Hamas som venstrefløjens
opsplitning.
Et aktuelt forsøg på at overvinde de indbyrdes stridigheder og danne en fælles valgalliance mislykkedes
...
En palæstinensisk familie fjerner resterne af deres ødelagte hus efter en
våbenstilstand, der blev indgået efter 11 dages krig mellem Hamas og Israel.
(Beit Hanoun i den nordøstlige kant af Gazastriben, d. 21. maj 2021)
- Den 30. april aflyste præsident Mahmoud Abbas valget
I sidste uge, nærmere bestemt den 22. maj 2021, skulle der have været afholdt valg til det palæstinensiske selvstyre
og nogle uger senere, den 30. juni, skulle der afholdes præsidentvalg.
Den 30. april blev valget imidlertid aflyst af præsident Mahmoud Abbas.
Inden for den palæstinensiske venstrefløj har der været en ivrig debat i gang, om hvordan man skulle deltage i valget og hvilke temaer, der
skulle prioriteres.
Valget, der oprindeligt skulle have fundet sted allerede i 2009, er hele tiden blevet aflyst og udsat med forskellige begrundelser. Denne gang blev aflysningen
begrundet med, at de israelske myndigheder har nægtet at lade omkring 6000 palæstinensere i det østlige Jerusalem deltage i valget.
Mange palæstinensere opfatter dog denne aflysning som endnu et påfund fra det al-Fatah dominerede selvstyre og henviser til den
opposition, der formodentlig ville have mindsket al-Fatah ledelsens hidtidige dominans.
Det er Marwan Barghouti (vægmaleriet th.), der er fængslet Fatah-medlem i Israel, som har annonceret, at han vil opstille til præsidentvalget med egen liste.
Barghouti har været tidliger generalsekretær i Fatah og var en af de fremtrædende aktører i den 2. palæstinensiske opstand ”al-Aqsa-Intifada” (september 2000 – februar 2005). Han er en skarp kritiker af selvstyremyndighederne, som han anklager for korruption og talrige brud på menneskerettigheder.
- Venstrefløjen i det palæstinensiske parlament
Også før Marwan Barghoutis annoncering af en særskilt Fatah-oppositions valgliste har venstrefløjens udsigter til et godt valg ikke ligefrem været lovende. Det skyldes såvel den årtier lange polarisering mellem Fatah og Hamas som venstrefløjens opsplitning. (1)
- Ved det sidst afholdte valg i 2006 opstillede fire konkurrerende venstre-fløjspartier, der til sammen opnåede 7 af i alt 132 mandater. Således fik Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) 3 mandater, det pacifistiske al-Mubadara (Palestinian National Initiative – PNI) 2 mandater, og Det Palæstinensiske Folkeparti" – PPP samt Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse (DFLP) fik hver et mandat.
I forbindelse med det forestående – og nu aflyste - valg blev der dannet en komité, der havde til formål at forene de palæstinensiske venstreorienterede miljøer i
en fælles blok. Allerede i marts blev dette initiativ dog opgivet igen med forskellige begrundelser fra de deltagende partier.
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Vedvarende uenigheder
PFLPs synspunkt. Ud fra Folkefronten til Palæstinas Befrielses vurdering mislykkedes forsøget på at forene venstrefløjens partier, fordi
partierne har forskellige holdninger til Fatah og Hamas. PFLP kræver en skarp afvisning af et samarbejde med og støtte til en Fatah eller Hamas-regering.
En holdning, der samtidigt er en kritik af især Palestinian People‘s Party og Palestinian Democratic Union (FIDA), som efter kommunalvalget i 2016 støttede Fatah og den Palæstinensiske
Administration i Ramallah på Vestbredden. Disse to organisationer ville ikke klart tage afstand fra deres hidtidige samarbejdspraksis.
I forhold til opbygningen af en alliancepolitik med den antizionistiske israelske venstrefløj samt de traditionelle uenigheder ift. to-statsløsningen kontra en fælles føderal samfundsstruktur (PFLP) blev der heller ikke opnået en accept af hinandens respektive strategiske positioneringer. (2)
DFLPs synspunkt. Ifølge Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse er det mislykkede initiativ ikke afslutningen på enhver mulighed for en fælles
fremgangsmåde for den palæstinensiske venstrefløj.
Overfor Middle East Eye erklærer organisationens talsperson Talal Abu
Zarifa,
”... at dialogen mellem de venstreorienterede demokratiske partier viser, at der eksisterer en mulighed for at opnå en fællesnævner, inklusiv et fælles politisk, socialt og økonomisk
program”. Skønt processen ikke har været succesrig, har den dog vist et eksisterende spillerum.
DFLP er fortaler for en strategisk
alliance med den israelske arbejderklasse med henblik på en revolutionær proces i hele Palæstina. Det var derfor ikke tilfældigt, at DFLP som den første palæstinensiske organisation indenfor PLO,
allerede i 1970’erne optog forbindelse med israelske antizionistiske venstrefløjsorganisationer (som for eksempel den israelske, venstresocialistiske organisation - MATZPEN /
kompas).
- Hverken Fatah eller Hamas
I tilfælde af at den palæstinensiske venstrefløj på sigt kunne overvinde den splittelse, der bærer præg af tidligere generationers konflikter og indbyrdes afgrænsninger, vil den være et klart alternativ for den unge generation af palæstinenserne, som hverken har tilknytning til Fatah eller Hamas.
Det er især den palæstinensiske yngre
generation, der i de seneste år har fungeret som igangsættere for forandring af det palæstinensiske samfund.
Det kom bl.a. til udtryk i de feministiske protester i flere forskellige byer i 2019 (3),
og i de gentagne protester fra unge palæstinensere i
Gaza, der protesterer såvel mod den israelske besættelsespolitik som mod Hamas og Fatah.
I den fornyligt gennemførte palæstinensiske
generalstrejke i Palæstina og Israel, vendt primært mod Israels regerings etniske udrensningspolitik, spillede den civile modstand fra neden, med stærk repræsentation af den unge generation af
palæstinenserne og en tydelig støtte fra israelske unge antizionister, en vigtig rolle.
(folk fra autonom
infoservice)
____
Noter
- Se autonom infoservices gennemgang af den palæstinensiske venstrefløjs historie og politik: Palæstinas venstrefløj (2009)
- Se anmeldelsen af Irene Clausens bog: 'PFLP & Palæstina' (2018)
-
Den 26. september 2019 gik tusinder af palæstinensiske kvinder i 12 byer på Vestbredden på gaden i protest. Deriblandt i Ramallah,
Nazareth, Haifa, Jaffa og Jerusalem. Det var den parti- og institutionsuafhængige feministiske gruppe ’Tal’at’, der organiserede protesterne mod seksuel vold, sexchikaner på
arbejdspladsen og imod patriarkalske strukturer i hverdagen, samt mod den israelske besættelsespolitik.
Udløseren af de feministiske protester var mordet på den 21-årige palæstinenser Israa Ghrayeb, der blev dræbt af hendes mandlige pårørende på Vestbredden. Dette kvindedrab (femicid) er ikke et isoleret tilfælde i de palæstinensiske områder. Således blev der i 2020 i Gaza og på Vestbredden myrdet 35 kvinder. Dette førte til forstærkede feministiske diskussioner på de sociale netværk, hvorfra der blev mobiliseret til de efterfølgende store protester:
Kilder
* Middle East Eye. Palestine elections: Talks collapse over formation of joint left-wing
list (1. april 2021)
* Middle East Eye. Palestine elections: Marwan Barghouti announces independent election
list (30.marts 2021)
* Rosa Luxemburg Stiftung. Jules El-Khatib, “Palästina: Abgesagte Wahlen und eine zerstrittene
Linke“ April 27, 2021
* Human Rights watch: “A Threshold Crossed. Israeli Authorities and the Crimes
of Apartheid and Persecution” (april 2021)
Infos bl.a. via facebook