19. Juni 2021

Sea-Watch kaptajn: ”Det er flygtninges skæbne, der skal stå i fokus ...”

Den tidligere Sea-Watch kaptajn Pia Klemp har sammen med et anarka-feministisk kollektiv gjort et nyt redningsskib klar til indsats i Middelhavet.
Skibet er navngivet efter feministen Louise Michel fra Pariserkommunen og er blevet finansieret af graffiti-kunstneren Banksy.

  • " Ud af det blå fik jeg en mail fra Banksys bureau. Der stod: ”Hello Pia, jeg har læst om dig i avisen og synes du er ret cool. Kan jeg købe dig et skib eller noget ? ...” 

"Der findes så mange presserende samfundsproblemer. Jeg var oprindeligt aktivist i antifa, senere gik jeg ind i kampen for klimaretfærdighed og dyre-beskyttelse. Redningsaktionerne på havet var altså ikke det eneste centrale aktivitetsområde for mig." 
Billedet tv.: Kaptajn Pia Klemp foran redningskibet "Louise Michel" 


 _________
Interview
med Pia Klemp

  • Du er for nyligt debuteret som romanforfatter og er kendt for at redde flygtninge i havsnød. Har du skrevet dele af din roman på havet? 

Pia Klemp: Nej, på havet er der ikke tid til at skrive. Dér er man for det meste glad, hvis man får to timers søvn i træk. Jeg har kun skrevet på land.

  • Er du stadig med i Sea-Watch indsatserne på havet?

Pia Klemp: Sommeren 2018 fik vi at vide, at nogle af besætnings-medlemmerne fra Iuventa, hvor jeg var med, før jeg gik over til Sea-Watch-3, ville blive anklaget for medvirken til illegal indvandring i Italien.
- Der var ikke nedlagt forbud for os mod at sejle ud på havet, men vores advokater frarådede os meget klart at deltage i redningsaktioner, fordi der var overhængende fare for, at vi ville blive varetægtsfængslet.
- Sidste år var der så nogle af os, som igen drog ud på havet. Vi havde langsomt fået nok af at forblive passive. Jeg startede imidlertid ikke selv, men har sammen med et anarka-feministisk kollektiv gjort skibet ’Louise Michel’ klar til at sejle ud på redningsaktioner. Skibet har været på havet siden sidste sommer. 

  • Det anarka-feministiske kollektiv bag redningsskibet "Louise Michel"
    (Forstør ved at klikke på billedet):
  • Skibet ’Louise Michel’ er finansieret af den berømte graffitikunstner Banksy – hvordan kom det i stand? 

Pia Klemp: Ud af det blå fik jeg en mail fra Banksys bureau. Der stod:

”Hello Pia, jeg har læst om dig i avisen og synes du er ret cool. Kan jeg købe dig et skib eller noget ?” ”Ja,det kan du godt” svarede jeg ”men kun til et lille uafhængigt kollektiv."

- Det gik han med på. Vi var til at begynde med 4-5 folk, der kendte hinanden i forvejen.
Det var meget vigtig for os at danne et feministisk kollektiv – på skibet og i søfartens industrielle kontekst. Det lykkedes ganske godt for os.
Siden august sidste år har ’Louise Michel’ , opkaldt efter anarkismens Grande Dame (1)   – været afsted på redningsaktioner.  

- Jeg er ikke aktiv i kollektivet længere. At anskaffe et skib og gøre det klart til rednings-aktioner på havet kræver ekstremt meget arbejde. For mig betød det 10 måneders intenst arbejde.
Vi sagde fra starten af, at det vigtige var ’Louise Michel’ og det kollektivet om bord gør: Redde mennesker på flugt. Derfor besluttede vi meget bevidst, at jeg ikke skulle være med som kaptajn eller aktivist. Der skulle ikke komme en ”Pia-Klemp-story” ud af det. Opmærksomheden skal rettes mod dem, som er ramt af det morderiske spektakel i Middelhavet. 
 (Forstør ved at klikke på billedet):

  • Du har også tidligere protesteret mod denne heltedyrkelse ...

Pia Klemp: Præcis. Det sker alt for let, at ’den original, der uden penis vover at styre et skib’, er meget mere interessant for medierne end de 13 reddede mennesker ombord, som EU har nægtet en sikker og legal indrejse. Men det er det, som finder sted ved EUs ydre grænser, der er den vigtige message. 

  • Hvordan har redningsaktionerne på havet præget dig?

Pia Klemp: Jeg har været med på aktionerne i tre år. Det var en meget anstrengende tid. Men jeg har lært de skønneste mennesker at kende. Det er dejligt at se, hvad man kan opnå, når mennesker handler solidarisk. Jeg er også aktiv på andre områder.
- Jeg var oprindeligt aktivist i antifa, senere gik jeg ind i kampen for klimaretfærdighed og dyrebeskyttelse. Redningsaktionerne på havet var altså ikke det centrale aktivitetsområde for mig”. 

  • Hvad var så det centrale ?

Pia Klemp: Egentlig det hele på en gang. Man må jo tænke intersektionelt, ellers kommer man ingen vegne. På det teoretiske plan er alle temaer lige vigtige for mig.
- Hvad der allermest ligger mig på hjerte er klimakatastrofen, arternes uddøen og dyre-mishandling. Det giver ingen mening at engagere sig i migration og flygtende mennesker, hvis man glemmer, at klimakatastrofen vil få antallet af mennesker på flugt til at stige enormt. 

  • I din aktuelle roman ”Entlarvung” ( Afsløring ) handler det om klima-aktivisme, og her er der heller ingen klassisk heltinde. Museumsmedarbejderen Rubi lærer aktivisten Iana at kende og bliver politiseret. Sammen befrier de dyr fra et slagteri, besætter en skov og udveksler meninger og viden om presserende samfundsproblemer. Hvordan vil du beskrive disse to kvinder?

Pia Klemp: Begge kvinder er nået dertil, at de har erkendt, at noget må der gøres. Men de er på vej på meget forskellige måder.
På den ene side står Iana der gennem længere tid har fundet sin plads i aktivismen. Hun er politisk velbevandret, er del af en gruppe, som er igang med forskellige projekter.
På den anden side har vi Rubi, er netop har begivet sig på vej og må finde sig til rette med, hvordan det er, når man selv har erkendt et problem og samtidig må fastslå, at de fleste stadigvæk nægter at indse, hvad der sker.
- Hvor uendeligt frustrerende det er, når man indser, at man ikke kan forandre situationen alene, at man har brug for flertallet og flertallet ikke vil.

  • Jeg synes, du har beskrevet klima-aktivistmiljøet meget træffende. Rummer din roman også kritik af dette miljø? 

Pia Klemp: Det er en meget velment kritik.
Jeg håber også, at den kan være med til at forbedre et par ting.
Mængden af opgaver for aktivister i klima-bevægelsen er naturligvis helt enorm stor og jeg har det personligt til tider svært med at indgå i diskussioner med andre. Jeg er ikke noget gruppemenneske.
- Når alt kommer til alt drejer det sig igen om intersektionalitet: At vi ikke kun sejler Middelhavet tyndt og tramper  gennem skoven som maskiner og midt i det hele glemmer, at der måske er mennesker i vores nærhed, der ikke har det så godt og har brug for noget andet, end vi har.
- Vi har jo forlængst indset, at vi må være mange – rigtig mange – for at kunne forandre en hel del. Så burde vi også være bedre til at passe på hinanden. 

  • Hvor kreativ bør aktivismen være?

Pia Klemp: Der findes så mange brændpunkter, hvor ilden må slukkes med handling nu. Men det er alligevel vigtigt at beskæftige sig med problemerne på et intellektuelt og kreativt plan.

- Audre Lorde (Hun var en amerikansk forfatter, feminist og borgerrettighedsaktivist  *1934-1992, aut. infoservice) skriver, at det er meget vigtigt at formulere ting, for overhovedet at kunne tænke tanker, for at kunne tale om dem, dele dem med andre og omsætte dem i handling.
- En sådan refleksion ift. en selv og ift. det, der sker omkring en, er naturligvis vigtigt, hvis man vil medvirke og bidrage konstruktivt til en bevægelse. Det er endnu et sværd, det gælder om at slibe skarpere.

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det østrigske feministiske tidsskrift An.schläge, nr. 4, 2021 printudgave. Oversat af ikh./autonom infoservice) 

links

  • This is the M.V. Louise Michel. An independent high speed lifeboat that patrols the Mediterranean 
  • Pia Klemp: ”Entlarvung” Ventil Verlag 2021, 20 Euro 

Note

Relateret

Tags: forside, aktuelt, interview