Valget i Nicaragua – mellem repression og valgfarce

Søndag, d. 7. november 2021, afholdes der valg i Nicaragua, som har 6,6 millioner indbyggere.
Den nuværende præsident Daniel Ortega og ægtefællen vicepræsident Rosario Murillo genopstiller for sandinisterne (Frente Sandinista de Liberación Nacional – FSLN).
Derudover opstiller fem konservative og kristne partier, som udmærker sig ved, at de ikke deltog i de folkelige oprør mod Ortega-regimet i 2018.

• Kandidaterne fra venstreoppositionen er i sommerens løb blevet fængslet eller sat i husarrest. 
  * UPDATE  (d. 8. november 2021)

Update (8. november 2021)
Ægteparret præsident Daniel Ortega og vicepræsident Rosario Murillo har søndag aften (nicaraguansk tid) i en udsendelse på landets stats TV erklæret sig som vindere af valget. 
Dette skete før stemmeoptællingen blev  bekendtgjort. I en tale betegnede Daniel Ortega valgresultatet som ”en sejr over terrorismen”.
Iagttagere konstaterede lange køer foran valglokalerne i hovedstaden Managua søndag morgen, mens der i løbet af dagen var langt mindre tilstrømningen til valglokalerne.
Alt tyder på, at valgdeltagelsen er historisk lav. Internationale valgobservatører og udenlandske journalister måtte ikke rejse ind i landet før og under valget.
José Miguel Vivanco, fra Human Rights Watch’s afdeling i regionen skriver på Twitter:

“Valget i Nicaragua er en farce. Det er fundamentalt vigtigt at forstærke det internationale pres for at få løsladt de politiske fanger og for at få genetableret demokratiske strukturer i landet.”

             ______________________________

"Sandinisternes forhenværende socialrevolutionære samfundsvisioner er idag intet andet end nostalgiske minder... "
Gioconda Belli , nicaraguansk forfatter og feminist  

• Fremlæste navnene på 60 myrdede studenter 

Madelaine Caracas (billedet tv.) fra den nye nicaraguanske studenterbevægelse fremlæste på et offentligt møde for den såkaldte ’Nationale Dialog’ navnene på 60 studenter der er blevet myrdet af Ortega-regeringens politi:  

Daniel Ortega har sikret sig virksomheds-ejernes støtte ved at indrømme dem en næsten ubegrænset ansættelses – og personalepolitik.
Bl.a. ved at slå hårdt ned på enhver faglig aktivitet, der er udenfor den regeringsvenlige fagbevægelses kontrol.
På grund af Ortega-regeringens neoliberale politik har den sikret sig både Verdensbankens og den Internationale Valutafonds velvilje. I perioden 2007–2017 voksede økonomien således 4,2 procent om året og fattigdoms-raten er faldet markant.
Repressionen er således kun mærkbar hos grupper og personer, der engagerer sig oppositionelt imod de eksisterende forhold. Ortega-regeringen har ifølge Marcos Carmona  – leder af menneskerettighedsorganisationen ”Comision permanente de derechos humanos” (CPDH) - oprettet en væbnet motoriseret enhed, der er specialiseret i at skræmme og angribe demonstrationer, strejker og andre oppositionelle aktiviteter.  

Deriblandt de populære Sandinista-Comandantes Dora María Téllez og Hugo Torres samt den tidligere sandinista viceudenrigsminister Víctor Hugo Tinoco.

Disse kendte veteraner fra den sandinistiske revolution i 1979 (2) bliver nu anklaget for at have forbrudt sig mod den nyligt vedtagne lovparagraf 1055 ”forsvar af folkets ret til uafhængighed, suverænitet og selvbestemmelse for freden”.

Ifølge en presseerklæring fra politiet blev de oppositionelle sandinistas anholdt på grund af mistanke om ”at have opfordret til udenlandsk intervention i landets indre anliggender”,  at have forberedt ”terroristiske aktioner ved hjælp af udenlandske magters økonomiske støtte” og at have ”hilst sanktioner mod den nicaraguanske stat og dets statsborgere velkommen”.
Ifølge en ligeledes ny lovbestemmelse i retsplejen kan mistænkte nu istedet for tidligere 48 timer blive varetægtfængslet i 90 dage uden formel anklage.

• Opstiller for 6. gang

Præsident Daniel Ortega, som d. 7. november opstiller igen som kandidat, var præsident i Nicaragua i perioden 1985-90 og blev valgt til posten igen fra 2007. Alt tyder på, at han agter at undgå alle riscici, der kunne forhindre, at han for 6. gang bliver valgt til landets præsident.

Den 2. juni 2021 lod han avisudgiveren Cristiana Chamorro sætte i husarrest på grund af angivelig pengevask. Hendes mor er den neoliberalistiske politiker Violeta Barrios de Chamorro, der privatiserede flere hundrede statsejede virksomheder og institutioner. Hun vandt i 1990 præsidentvalget med en bred alliance i opposition til Daniel Ortega.
Det er en sådan situation, Ortega nu frygter i tilfælde af, at de forskellige oppositions-alliancer danner et fælles kandidatur. 

2) FSLNs opråb til generalstrejke og opstanden i maj 1979 fandt stor genklang i befolkningen. Den 8. juni kontrollerede sandinisterne allerede 25 småbyer i det nordlige Nigaracua samtidg med, at kampene med Somazas militær og efterretningstjeneste rasede i hovedstaden Managua. 
De militser, der var blevet dannet under generalstrejke-opstanden overtog kontrollen over større dele af Managua, før FSLNs guerilla-kolonner nåede ind i byen. Somozas ”Guardia Nacional” blev nedkæmpet og opløste sig i panik under den vilde anstorm af de væbnede folkemagtsmilitser og FSLN-militserne. Somoza-klanen flygtede til USA. Den borgerlige stat gik efter Somoza-diktaturets fald i opløsning. I juli indtog sandinisterne Managua. Den 19. juli 1979 fejredes sejren over det USA støttede Somoza-diktatur. Sandinisternes ”Comités de Defensa Civil” (civile forsvarskomitéer) dannede en forform af rådsdemokratiske strukturer, der bl.a. overtog forvaltningen af byerne. 

Relateret

autonom infoservice

• Valg i Nicaragua: Ortega-klanens alliance med højrefløjen og kirken (november 2016) 
• Nicaraguas feminister: ”Vi er oppe imod to store monstre – patriarkatet og religionen” (december 2013)