Kinas Kommunistiske Parti fejrer sine 100 år med et historisk glansbillede

Den 1. juli 2021 fejrede Kinas Kommunistiske Parti dets 100-års jubilæum.
Partiet blev dannet i undergrunden den 23. juli 1921. Den oprindelige løst organiserede flok revolutionære er forlængst vokset til 92 millioner medlemmer.
Partiets jubilæum fejres med en gigantisk iscenesat festuge, der udstråler succes og magt. Her er ingen plads til de mørke kapitler i partiets historie og ingen kritiske blikke på partiet af i dag.  

Partiet har først og fremmest kunnet bibeholde sin magtposition, fordi det har formået at overvinde enhver krise – enten med reformer eller ved at agere fuldkomment hensynsløst og repressivt i deres politiske forehavender. 
Ifølge den officielle kinesiske historie-udlægning har Kinas Kommunistiske Parti
(KKP) med en ”nydemokratisk revolution” ført
det kinesiske folk til sejr under de forhen-værende  ’halvfeudale’ og ’halvkoloniale’ samfundsforhold. Som afslutning på denne kampfase dannedes Folkerepublikken den 1. oktober 1949, da Mao Zedong erklærede grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina. I Mao-æraen lagdes i løbet af 1950’erne grundlaget for landets økonomiske og politiske system. 

Kinas Kommunistiske Partis ledelse drog læren af Sovjetunionens krise og opløsning i 1991. Politisk konkluderede man, at partiet på ingen måder måtte gå på kompromis med ”tendenserne til en borgerlig liberalisering”, men derimod skulle beholde ledelsesrollen på samtlige samfundsområder.
Ligeledes blev Mao-periodens princip om, at ”Partiet kommanderer geværerne” bekræftet i sin gyldighed. For at vinde den tabte tillid i dele af befolkningen tilbage, koncentrerede ledelsen sig igen på udviklingen af økonomien og konsumtionssfæren. 

• Partiets ledelse tilbød Kina som billiglønsland 

Deng Xiaoping, der var leder af Folkerepublikken Kina fra 1978 til sin død i 1997, foretog i 1992 sin berømte rejse til de særlige økonomiske zoner * i det sydlige Kina, for at fremme landets åbning til verdensmarkedet. For at tiltrække udenlandsk kapital i stor stil.
Partiets ledelse tilbød Kina som billiglønsland og ”verdens værkstedsbord” men havde den målsætning på sigt, ved hjælp af teknologisk innovationstransfer, at kunne komme på niveau med de vestlige industrilande.
Med et efterfølgende boom i 90’erne og de tidlige 00’er voksede et relativt stort mellemlag frem i byerne. Mens dele af de traditionelle arbejdere i statsvirksomhederne oplevede lukninger, fyringer og social deklassering.
Dette blev ledsaget af en ophævelse af den tidligere udstrakte priskontrol. Under Deng Xiaoping var prioriteten økonomisk vækst og regeringen tog den voksende sociale ulighed, udbredelsen af korruption, forureningen og smadringen af småbøndernes eksistensgrundlag med i købet.

* I disse særzoner tilbydes udenlandske virksomheder en række fordele mht. etablerings- og produktionsbetingelser.  

Ikke mindst på grund af et accelererende antal arbejdskonflikter (titusinder, delvist vilde strejker om året med stigende tendens) og lokale borgerinitiativers protester, forsøgte kommunistpartiets  daværende generalsekretær Hu Jintao (2002–2012) under sloganet ”det harmoniske samfund” at korrigere de samfundsmæssige fejl-udviklinger.
Blandt andet blev der indført syge-forsikring på landet, den hidtidige
landbrugsskat blev afskaffet, der blev tilført flere ressourcer til landsbyudviklingen, der blev indført en socialforsikring i byerne samt en vis forbedring af ansættelses-betingelserne til fordel for lønarbejderne i virksomhederne.
På trods af visse korrektioner og partikampagner lykkedes det imidlertid ikke at inddæmme den udbredte korruption og selvberigelse indenfor det statslige magtapparat. 

Partiledelsen omkring Xi Jinping har siden 2012 arbejdet på at fremme en intens gen-centralisering af deres magtbeføjelser for at styrke partiets ledelsesrolle på samtlige samfundsmæssige og økonomiske områder.
Der appeleres til en ”socialistisk moral”  kombineret med ideologiske kampagner for at ”samordne tankerne” indenfor partiet og hæren.
Ifølge Xi Jinping er hovedmodsætningen i det kinesiske samfund, modsætningen mellem befolkningens stadigt voksende konsum-behov og en afbalanceret økonomisk udvikling.
Han regner med, at i år 2049, 100-året for dannelsen af Folkerepublikken, vil Kina være et fuldt udviklet industriland og en verdensmagt.

Om denne målsætning bliver indfriet, er et åbent spørgsmål. Men faktum er, at KKP  i sin 100-årige historie altid har overlevet de talrige kriser, selv dem partiet selv har udløst på grund af tungtvejende fejlagtige afgørelser. 
(al./ autonom infoservice)

* LeMonde diplomatique : In China werden immer mehr Verwaltungsbeamte nach amerikanischem Vorbild ausgebildet (7. januar 2021) 
* Human Rights Watch: China hat das "übergriffigste Überwachungssystem" der Welt (januar 2020) 
* Süddeutsche Zeitung (1. juli 2021): "Eine Mauer aus Stahl" 

* ”Vi måtte konstant takke Kina, Det Kommunistiske Parti og Xi Jinping” 
Interview med Gulbahar Haitiwaji (54) fra Kinas uighuriske mindretal   
* Hongkong: Titusinder mindes massakren i Beijing for 30 år siden (juni 2019)
* Kina: Arbejderkampe for autonomi (oktober 2018)
* Klassekampe i Kina (april 2017)