Tyskland: ”Klimamålene kan kun realiseres med sociale forandringer”

** Interviewet er lavet af  Hanna Eberle fra det tyske venstrefløjsmagasin ”analyse og kritik” (ak nr. 672)

• Peter, du er blevet valgt ind som delegeret i Fridays for Future’s strategiarbejdsgruppe og du tilhører selv en fløj, som vel godt kan betegnes som venstreradikal. Hvordan vurderer du udviklingen af disse strategidebatter?
• Line, du er en af Fridays for Future’s talspersoner på landsplan – hvordan vurderer du denne udvikling? 

Peter: Midt i corona-hullet stod det klart: Vi måtte pege på et perspektiv for, hvordan vi agerer ud over 2021. De første strategidebatter fandt sted. De deltagende var  personer fra de forskellige politiske fløje.
- Ideen var så i første omgang at analysere situationen i fællesskab og derefter formulere en strategi og finde et fælles kompromis. Det endte med, at der blev fremlagt et strategipapir, men debatten løb ud i sandet og endte i januar i år uden forpligtende resultater.
- Foruden problemer med selve debatforløbet skyldtes det også interne magtstrukturer, som ikke reelt var interesseret i en basisdemokratisk afstemning. Det kompromis som blev formuleret var tilsyneladende for radikalt under de daværende forhold.
                _______________________________________________________

"Vi taler ikke længere kun om klimaet, men også om social retfærdighed og andre temaer som f.eks. antiracisme"

- Fra marts af startede den næste debat, hvis formål var at udvikle en forpligtende strategi. I maj blev der så fremlagt yderligere to strategipapirer. Det blev besluttet, at 2/3 af strategi-holdet skulle bestå af arbejdsgrupperne rundt om i landet og den resterende 1/3 skulle bestå af de allerede valgte delegerede.
Det strategiudkast, som blev resultatet af denne proces er lige nu til debat og afstemning i Fridays for Future’s lokale grupper.

Line: Selvfølgelig må vi bygge på klare strukturer og styrke basisdemokratiet. De lokale grupper må støttes mere. Vi taler ikke længere kun om klimaet, men også om social retfærdighed og andre temaer som f.eks. antiracisme.
- Da de to strategiudkast stadigvæk er til afstemning, vil jeg ikke tage stilling til dem, men der findes forskellige udviklingsmuligheder – og vi vil ikke lade os stresse af tilkendegivelserne herom i medierne.

• Jeg var ikke klar over, at Fridays for Future er blevet så professionelt organiseret. Er det en decideret organiseringsproces, som I har startet her? 

Peter: Der ligger ret meget magt hos de landsdækkende arbejdsgrupper, som har deres egne strukturer. Ofte træffer de afgørelserne. Idéen med strategiudviklingen var at modvirke dette med et basisdemokratisk perspektiv.
Jeg ved ikke, om jeg vil betegne det som organisering. Jeg tror, at Fridays for Future’s primære rolle er at fungere som bindeled mellem en progressiv mainstream og en venstreradikal organisering.

Tristan: Jeg mener, at Fridays for Future er blevet en organisation indenfor det sidste 1½ år. I de lokale aktiviteter fungerer vi i dag som en politisk organisation. I bevægelsesfasen med de mange mennesker på gaden, har vi ikke lavet nogen organisering.
Således fandtes der kun små grupper og kæmpe mobiliseringer. På et tidspunkt nåede vi dertil, hvor dette ikke længere fungerede.
- Lige nu laver vi kampagnepolitik med begrænset mobilisering. Det væsentlige er, at vi formår at løfte bevægelsen – ligesom i opstartperioden af Fridays for Future. På dette tidspunkt gik jeg endnu i skole og Fridays for Future var del af vores hverdag.
                  ___________________________________________________

"Ud fra et organiseringsperspektiv drejer det sig nu om at
få den næste generation af unge til at deltage. Vi må vende
tilbage til skolen og også organisere os der "

Peter: Ud fra et organiseringsperspektiv drejer det sig nu om at få den næste generation af unge til at deltage. Vi må vende tilbage til skolen og også organisere os der.

Line: Opgaven er stadigvæk at videreføre vores kritik af politiken eller af virksomhederne på gaden. For at vise, at det at lave politik ikke er ensbetydende med at melde sig ind i et parti.
- Vi har jo allerede sat en masse igang, skønt partiet De Grønne ser det på en anden måde. Vores fokus baserer også fremover på de globale protester. Vi er blevet klar over, at vi af den grund behøver support-strukturer og at vi må overveje, hvordan vi kan vinde folk til at deltage.

• Hvordan forholder I jer til andre venstreorienterede og venstreradikale bevægelser og grupper, som for eksempel  ”Interventionistische Linke” (IL), hvor to af jer er landet? 

Tristan: Det kan sammenlignes med et hængsel. Et hængsel har to dele. På den ene side er Fridays for Future og på den anden ”Interventionistische Linke”. Som Fridays for Future får vi folk til at bryde med reglerne og være parat til civil ulydighed.

Peter: Grundtankerne ligner hinanden måske, men vi er mere ungdommelige, mere åbne og plejer bevidst ikke kun omgang i subkulturelle miljøer.     

Mila: I Fridays for Future er det rart at vide, at vi har en stærk samfundsmæssig opbakning. Da vi f.eks. organiserede en demo i Mannheim i 2019 deltog omkring 10.000 mennesker i klimastrejke.
- I organisationer som ”Interventionistische Linke” kan vi derimod bedre praktisere venstreradikale positioner og tilegne sig disse kollektivt. Dette kan derefter også blive videregivet til Fridays for Future. 

• Stikord civil ulydighed – ikke just et let tema hos Fridays for Future, vel? 

Line: Vi har diskuteret dette spørgsmål i to år. I mellemtiden har vi allerede åbent mobiliseret til Ende Gelände – aktioner (2). Protesterne omkring Dannenrøder – eller Hambacher Forst (3) har vist, at klimaretfærdighedsbevægelsen ikke lader sig splitte i dette spørgsmål.
Og lokalt praktiseres civil ulydighed og direkte aktion af forskellige Fridays for Future – grupper eller venskabsgrupper som ”Anti Kohle Kidz”.

Tristan: Der er en udvikling i gang i retning af mere autonome aktionsformer, som godt nok ikke baserer på lokale grupper, men som bliver båret af aktivister fra Fridays for Future.
- For eksempel skov og træbesættelses aktioner. Det er også udtryk for, at mange er utilfredse med de nuværende Fridays for Future – strukturer. I det hele taget findes der en udvikling i retning af mere civil ulydighed. 

Peter: Denne udvikling ser jeg også, og det er vigtigt at få alle til at deltage i de strukturer, så vores civile ulydighed får en bred opbakning i befolkningen.

- I Frankfurt a.M. praktiserer vi siden 2019 civil ulydighed med flere end 10.000 deltagere. Det er sådan set ikke en særlig radikal level, men den kan mobilisere menneskene. På landsdækkende plan ser situationen dog noget anderledes ud, her hersker til tider lige-frem en aversion mod civile ulydighedsaktioner. Her bliver der argumenteret med, at vi vil blive isoleret i en venstreradikal niche og vil miste det borgerlige-liberale miljøs opbakning og support. 

• Hvordan passer fortællingen om ”klimavalget” ind i denne sammenhæng? I er jo i en alliance med forskellige NGO’er som Campact, Bund og Green-peace, der ret åbent propaganderer en ”grøn regeringsdeltagelse”. For ikke at nævne at der opstiller også Fridays for Future – kandidater ved det kommende forbundsvalg (den 26. september) 

Mila: Alene begrebet ”klimavalg“ vidner om, hvor ophedet stemningen er. Lige nu diskuterer vi, om det overhovedet er relevant at tale om klimavalg eller om det  allerede er blevet til en støtte til De Grønne’s valgkamp. (4)
                    ___________________________________________________

"Men i sidste ende er der kun gadens mobilisering tilbage,
for parlamentarismen vil ikke sætte den nødvendige transformation i gang"

Line: Begrebet “klimavalg“ er myntet på De Grønne. Og vores opgave er at sørge for, at debatten ikke fokuserer på dette parti.
Jeg går med håbet om, at alle som indtil nu har blokeret klimaforanstaltningerne i efteråret ikke længere er i regeringen. Jeg frygter alligevel en Konservativ-Grøn regeringskoalition. Hvor bliver så den sociale retfærdighed af? Oprindeligt ville det være en opgave for Socialdemokratiet (SPD).
Men i sidste ende er der kun gadens mobilisering tilbage, for parlamentarismen vil ikke sætte den nødvendige transformation i gang.

Peter: En del af Fridays for Future finder klimavalgets narrativ udmærket. Der findes en romantiseret forestilling om, at vi selv vælger os en progressiv regering og så konstant ’puster den i nakken’.
Klima – klimaretfærdighed – og fremtidsvalg – det er lyder altsammen lige. Men så findes der en mediefortælling af klimavalget – og denne er under kontrol af  progressive liberale, ofte i form af De Grønnes ungdom.
På lignende måde forholder det sig i klima-alliancen. Her sidder nogle enkeltpersoner fra Fridays for Future og siger deres personlige meninger. Her viser det egentlige problem sig: Hvis vi ikke har en strategisk orientering, fører vi hist og her en kampagne, og så sker der det, som vi betegner som en tilpasning til en slags NGO-mentalitet. En profilering af dem med gode mediekontakter. 
(...) 
Tristan: Lige nu gør hver især, hvad de anser for rigtigt. Vi har haft debatter om, hvorvidt vi vil afholde offentlige møder med politikere eller ikke. Nogle har så praktiseret det uden at have opbakning for det.

        ____________________________________
"Parlamentarismen har en integrerende karaktér. Den
sigter på, at vi sidder sammen med de mægtige ved
bordet. At vi tilegner os deres logik. Vi vil derimod
vælte hele bordet"

• Men du afviser alligevel den parlamentariske strategi?

Mila: Jeg kan lide denne metafor: „Ligegyldigt hvem der kører bilen, så kører den i de fleste tilfælde på benzin“, og skønt jeg ikke ved hvordan, kommer jeg på den tanke,  at en stat der er baseret på ødelæggelse af klimaet, også burde være i stand til at sætte en stopper for det. Men strukturerne er alt for fastkørte til, at en progressiv regering vil kunne forandre dette.

Tristan: Parlamentarismen har en integrerende karaktér. Den sigter på, at vi sidder sammen med de mægtige ved bordet. At vi tilegner os deres logik. Vi vil derimod vælte hele bordet.

Peter: Parlamentarismen repræsenterer hverken ungdommen eller menneskene i det Globale Syd. Så længe diskursen i parlamentet ikke forskynder sig væsentligt, forandrer parlamentarisme intet.
Vi benytter valget til forbundsdagen til at sætte klimatemaet på dagsordenen. En for-skydning af diskursen uden reelle forandringer vil styrke protesterne. (...)  

Line: Efter 2019 har meget forandret sig, også selvom hovedfokus stadigvæk ligger på globale strejkeaktioner for klimaretfærdighed. Men det indholdsmæssige engagement kom først efter den store mobilisering, for der var mange unge folk, som blev politisk aktive derefter.
- Så kom corona, og nu er udfordringen: Hvordan mobiliseres der og hvordan arbejder vi i de over 700 eksisterende lokale Fridays for Future – grupper?  Vi har for nogle måneder siden begyndt på at beskæftige os med den strukturelle racisme og med ”Most Affected People and Areas” (MAPA). Og dette må vi uddybe.  (...)
                                 ______________________________________

"Spørgsmålet om hvordan det kan gå i spand med klassepolitik nedefra, rækker ud over Fridays for
Future. Indtil videre har vi ikke nogen løsning ..."

Mila: I “Opbrudsklima“- alliancen var der forsøg på samarbejde med fagforeningerne. Og i Mannheim bestræber vi os på at forbinde os i netværksstrukturer med arbejderne i kulkraftværket der.

Peter: Der findes en modsætning mellem indholdsmæssige krav og så praksis. Det står klart, at sociale og økologiske bevægelser betinger hinanden i den forstand, at social politik ikke kun drejer sig om ”Nice to have”.
- Klimamålsætningerne kan kun realiseres med sociale forandringer. Spørgsmålet om hvordan det kan gå i spand med klassepolitik nedefra, rækker ud over Fridays for Future. Indtil videre har vi ikke nogen løsning.
_______________________________ 

kilde: Det tyske venstrefløjsmagasin ”analyse und kritik” (ak), d. 15. juni 2021. Oversat fra tysk, let forkortet og redigeret af autonom infoservice.

3) * Dannenrøder Forst. Se autonom infoservice: "Klimaaktivisternes kamp for at bevare Dannenröder skov" 
* Hambacher Forst. Se autonom infoservice: Hambacher Forst: Fra offentlig protest til civil ulydighed 

4) BÜNDNIS 90/DIE GRÜNEN, hvis rødder er antiatomkraftbevægelsen i 1970’erne. Er siden 1980’erne blevet parlamentarisk orienteret og er i dag et social-liberalt økologisk parti. Partiets valgprogram kan læses her