Fagforeningernes repræsentanter har i tirsdags afbrudt forhandlingerne med metalindustriens arbejdsgiver- forbund.
Dagen efter organiserede en faglig koordinationskomité nogle timers strejke i 50 metalforarbejdende fabrikker rundt omkring i Østrig.
Strejken vil fortsætte de kommende dage og vil omfatte virksomheder med i alt 70.000 beskæftigede.
Her til morgen indledte grupper af industribejdere de næste dages strejke-aktionsdage med at blokere et trafikknudepunkt i Wien. (Forstør ved at klikke på billedet):
- Industriarbejdernes faglige repræsentanter mobiliserer til strejker
Efter den 4. forhandlingsrunde forlod repræsentanterne for de to store østrigske industri-fagforeninger PRO-GE (Produktionsgewerkschaft) og GPA (Gewerkschaft der Privat-angestellten)* overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverforeningen i ’Fachverband Metalltechnische Industrie’ (FMTI) i tirsdags, den 2. november.
Arbejdsgivernes overenskomsttilbud rokkede sig ikke ud
over lønforhøjelser på 2,75 procent. Fagforeningerne krævede 4,5 procent for samtlige ansatte i industrien.
GPAs repræsentant kræver en mærkbar arbejds-mæssig forbedring for især kvinderne i branchen. Konkret drejer det sig om væsentlige lønforhøjelser, tillæg til
nattearbejde, ligeløn for deltidsansatte uafhængigt af køn, samt en digitaliseringsbonus for lærlinge.
- Strejken omfatter virksomheder med i alt omkring 70.000 ansatte
Efter resultatløse forhandlinger af 14 timers varighed, forlod de faglige repræsentanter forhandlingerne og de faglige strejkekoordinationsudvalg satte gang i strejkeaktioner onsdag morgen den 3. november. Strejken omfattede i første omgang 50 virksomheder og vil i de kommende to dage fortsætte med omfattende strejkeaktioner og blokader i det offentlige rum.
Der bliver afholdt permanente strejkeforsamlinger i samtlige virksomheder indenfor metalindustrien i perioden
onsdag til og med fredag. Her vil det videre strejkeforløb blive diskuteret og planlagt i koordination med de faglige repræsentanter. De næste dages
strejkeaktionsdage vil omfatte virksomheder med i alt omkring 70.000 ansatte.
(al./autonom infoservice)
* PRO-GE
(’Produktionsgewerkschaft’ ) har ca. 235.000 medlemmer, fortrinsvis i industrien.
* GPA
(Gewerkschaft der Privatangestellten) har ca. 280.000 medlemmer og omkring 14.000 valgte tillidspersoner på virksom-hedsplan. GPAs medlemmer kommer fortrinsvis fra den papirforarbejdende industri, fra grafiske fag og journalisterhverv.
Begge fagforbund er organiseret indenfor landets faglige landsorganisation ’Österreichischen Gewerkschaftsbundes‘ (ÖGB).
___________________