Den 30. januar 1969 optrådte 'The Beatles' for sidste gang sammen på taget af en bygning i Londons centrum. Nu næsten
53 år efter præsenterer filminstruktør Peter Jackson (”Ringenes Herre”) en omfangsrig filmdokumentation om det legendariske musikbands sidste koncert.
- Finalen viste sig at være mere bizar og sjov end hidtidigt antaget ...
Det sidste Beatles år i 1969 var ikke kun præget af glædesløs opbrudsstemning domineret af en overprætentiøs kapelmester Paul
McCartney. Sådan som mainstream pressen indtil i dag har fremstillet grundtonen omkring opløsningen af The Beatles.
Den nu næsten 80 år gamle Paul
McCartney, der sammen med trommeslageren Ringo Starr er den sidste nulevende Beatle, er nu begyndt at markere nogle korrekturer af denne vid tudbredte legende.
- Paul McCartneys ”Lyrics”
McCartney har netop udgivet et tobinds værk med titlen ”Lyrics”, som han har skrevet i samarbejde med den nordirske digter Paul Muldoon.
Bogens 876 sider er et fyrværkeri med 154 af hans songtekster, der spænder fra 1956 til i dag. Forsynet med fortolkninger og anekdoter om deres tilblivelse. Dertil et væld af tegninger,
alskens notitser og manuskripter.
McCartney har arbejdet fem år på bogen og udnævnt værket som den ”størst mulige tilnærmelse til en
selvbiografi”. Noget som han ellers altid har afvist at ville skrive.
En aften i november 2021 genoplives for en aften ”Beatle-mania” med flere hundrede mennesker, der med Beatles vinyl-LPer klemt uder armen venter på Paul McCartnes ankomst til bog præsentationen ...
-
Beatles filmoptagelser fra 1969
– et opgør med dokufilmen ”Let It Be”
Derudover har McCartney fået tømt kælderen i det Beatles-ejede pladefirma Apple i Londons indre by. Her
stødte rydningsarbejderne på stabelvis af filmruller fra 1969 med over 57 timers optagelser af bandets indspilning af en mængde halvfærdige songs i januar-dagene i 1969. Som forberedelse på
deres første livekoncert i 2½ år.
McCartney selv kunne ikke huske, hvad disse filmruller indeholdt. Han sendte dem for et par år siden til New Zealand til Peter Jackson (Billedet tv.), der er
Beatles-fan og instruktør af storfilm-projekter som ”Ringenes Herre” – trilogien.
Jackson skulle gennemgå, restaurere, sammenklippe og fabrikere en film, som måske kunne fortælle en anden historie end den gængse.
Hidtil er de
såkaldte ”Get Back” sessions fra januar 1969 blevet karakteriseret som en film om et band, der befandt sig i en dyb krise, der var begyndelsen på enden. En brøkdel af disse filmoptagelser fra
”Get Back” kom i maj 1970 i biograferne med filmtitlen ”Let It Be”.
På dette tidspunkt eksisterede Beatles ikke længere. Filmen, der var instrueret af Michael Lindsay-Hogg, blev vist i blåligt lys og tidsdokumentarisk fremstillet som ”opløsningsscenarier fra et ægteskab”, undermalet med Beatles-musik. I filmen var stemningen domineret af intern konkurrence og personlige uvenskaber og af opløsningens angivelige hovedårsag: Yoko Ono, John Lennons kæreste.
-
The Beatles ”Get Back”
- tilskueren oplever det største pop-fænomen fra det 20. århundrede som øjenvidne til deres arbejde.
Peter Jacksons film med den oprindelige session-titel ”Get Back” , er siden sidste torsdag blevet vist på streamkanalen Disney+ i tre dele, med ialt 8 timers sendetid. Musiksessionen fra 1969 bliver i denne version fremstillet som overraskende afslappet og venskabelig.
Jackson beskriver bearbejdningen af film-rullerne således, at han bare efter en uges gennemgang med indsigt i
mindre en halvdelen af det foreliggende materiale, allerede fik den fornemmelse af, at her var der ikke tale om et band i krise.
Et par måneder senere mødte han Paul McCartney forud for en koncert i Auckland (New Zealand).
”Paul var noget nervøs”, fortæller Jackson, ”han
viste jo ikke, hvad jeg havde set på filmrullerne og han havde kun ventet på, at jeg sagde, hvor forfærdeligt det var. Jeg svarede: ”Don’t worry , det er ikke det, du tænker. Der er en hel
del sjov og humor med”. (kilde: Der Spiegel, nr. 48, 27. november 2021)
Det som McCartney dengang så på iPad, og som nu er tilgængeligt for et bredt publikum (- desværre indtil videre bag betalingsmur ...) er ganske opsigtsvækkende. Tilskueren oplever det største pop-fænomen i det 20. århundrede som øjenvidne til deres arbejde:
-
Fire unge musikere, George Harrison (25), Paul McCartney (26), John
Lennon (28) og Ringo Starr (28), der har gennemgået alle ups and downs
- med et entusiastisk ungt og oprørsk publikum, mediernes omskiftelige
stemningsbarometer, musikindustriens profitgrådige ambivalens og magt-
havernes gennemgående fjendtligsindede mistro.
(Forstør ved at klikke på billedet):
”See you ’round the clubs”
Gennem de mange timer får tilskueren intimt kendskab til bandmedlemmernes forkærlighed og deres uophørlige
jokes om deres gamle songs. Filmen viser, hvordan songs som ”Get Back” eller ”Let It Be” opstår. Sidstnævnte i hele 25 minutter – en fryd for musikudøvende og popmusik
entusiaster.
Her ser tilskueren, hvordan George Harrison lider under Mc Cartneys skolemesteragtige belæring og hvordan han på en fredag forlader bandet
med ordene ”See you ’round the clubs”. Og John Lennon derpå reagerer ved at bemærke, at ”hvis han ikke er tilbage på mandag eller tirsdag, spørger vi (Erik)
Clapton.”
Yoko Ono er tilstede med sort hat, siddende for det meste med uimponeret mine og for det meste tavs ved siden
af John Lennon. Med undtagelse af, da bandet startede en ”Freak Session”, og hun akkompagnerede med langtrukne urskrig.
Tilskuerne overværer
krisemøder, som bl.a. drejer sig om kontroversielt førte debatter om stedet for den næste planlagte koncert:
(Forslag: amfiteateret i Libyen, på et krydstogtskib, Westminster Palace, et børnehjem, eller som Yoko Ono foreslog: Foran 20.000 tomme stole).
- Filmdokumentationen er et teknisk mesterværk
Peter Jackson fortæller historien uden kommentarer, dag for dag. Fra dag 1, den 2. januar 1969 hvor alle ønsker hinanden et glædeligt nyt år indtil bandet begiver sig op på taget af deres Apple-bygning og spiller den sidste koncert. Jacksons filmdoku er intet mindre end et teknisk mesterværk, billederne er forbavsende skarpe og den klare sound er besnærende.
Et år efter Beatles koncerten på hustoppen midt i London, erklærede bandet i april 1970 deres opløsning. (folk fra autonom infoservice)
kilder
- Der Spiegel, nr. 48, 27. november 2021, printudgave
- Variety: "Peter Jackson Details How ‘Get Back’ Used Machine Learning to Restore the Beatles’ Sound and Footage” (3. december 2021)
- Vanity Fair: The Beatles: Get Back—An Exclusive Deep Dive Into Peter Jackson’s Revelatory New Movie (june 2021)
The Beatles, Get Back and London: on the trail of a timeless story: