Det er nu 3 år siden, at Gilets Jaunes (De Gule Veste) for første gang dukkede frem i
offentligheden.
Efter en pandemi-betinget pause er bevægelsen nu atter på gaden .
Den 20. november 2021 var der demoer over hele Frankrig. I Paris demonstrerede over 8000 Gilets Jaunes mod
regeringen.
-
En hyldest til bevægelsen.
- et brev fra en Gilets Jaunes
- Hvordan det hele startede
Midt i november 2018 gik Gilets Jaunes for første gang på gaden i protest mod den neoliberale regering under præsident Emmanuel Macron.
Den 17. november 2018 demonstrerede således over en halv million mennesker på mere end 2000 steder rundt om i landet. De blokerede gader, banegårde, motorveje og
busterminaler.
I Paris forsøgte flere tusinde mennesker at bryde igennem politiets afspærringer omkring præsidentpaladset.
Der fulgte to ekstremt turbulente weekender med demonstrationer og gadekampe i flere franske byer.
I Paris forberedte Macron sin mulige evakuering fra præsidentpaladset, en helikopter stod parat og skarpskytter indtog deres positioner rundt om bygningen.
Gilets Jaunes ACTE 3 / Paris / 1er décembre 2018:
_______________
Baggrundsinfo. Frankrigs ”Gule Veste” – en folkelig revolte nedefra , autonom infoservice, d. 6. december 2018. Interview med den franske filosof og sociolog Geoffroy de Lagasnerie
- Fascisterne blev smidt ud af Gilets Jaunes - demoerne
I opstartsfasen forsøgte organiserede fascister at få indpas i bevægelsen. Men det varede ikke længe, før de fysisk blev presset ud af demoerne og aktionerne.
I Paris etablerede sig i denne periode en mærkværdig vagt-tjeneste, som var domineret af
eks-militærfolk og højrefløjen.
Ved hjælp af mobiliseringer fra immigranternes kollektive strukturer i byernes forstæder (Banlieues), fra venstrefløjsorganisationer og uafhængige faglige aktivister lykkedes det at smide disse
typer ud af demonstrationerne.
Der fulgte talrige integrations– og inddæmningsforsøg fra forskellige sider. Macron-regeringen tilbagekaldte en allerede besluttet
skatteforhøjelse for almindelige lønarbejdere. Flere politiske partier forsøgte at instrumentalisere bevægelsen til deres fordel, kendte ansigter fra Gilets Jaunes blev således ”nye
stjerner” på etablerede partiers valglister. Efter få måneder var de alle glemt, mens bevægelsen fortsatte på gaden.
- Gilets Jaunes à Paris : "du mouvement social !" (9. december 2018):
- Gilets Jaunes er tusinde gange blevet erklæret for færdig - af magthaverne, af mainstreampressen, af den reformistiske venstrefløj og af statens ”eksperter” samt af de store institutionaliserede fagforeninger.
Statsapparatet har imidlertid ikke formået at knække bevægelsen på trods af de mange alvorligt sårede aktivister, der er blevet angrebet af politiet med knipler og gummikugler. I kølvandet af revolten fulgte tusindvis af retssager og omkring 3200 Gilets Jaunes fik fængselsdomme.
Flere demoer forsøgte at storme fængslerne for at befri bevægelsens politiske fanger. En gang formåede Gilets Jaunes - aktivister at nå helt frem til en indre fængselsgård i Paris, i forsøget på at befri deres kammerater.
Gilets Jaunes lever stadigvæk. Hver weekend er luften tynget af tåregas i flere byer rundt om i Frankrig, rettet mod demonstrerende aktivister
fra Gilets Jaunes bevægelsen.
(kilde. sunzibingfa: Bon anniversaire! Gilets Jaunes, 13. december 2021)
-
De Gule Vestes socialrevolte
fortsætter
Den 20. november 2021 var der demoer over hele Frankrig. I Paris demonstrerede over 8000 Gilets Jaunes mod regeringen:
- Undskyld Gilets Jaunes!
- Uddrag af et anonymt brev fra en
Gilets Jaunes aktivist, skrevet den 17. november 2021.
(kilde: Cerveaux Non Disponibles)
" 3 år. Så lang tid siden, så tæt på.
Når jeg tænker tilbage på de første Gilets Jaunes aktioner, får jeg gåsehud. Det var nogle af de mest bevægende øjeblikke i mit liv. Forrykte minder. Mange nye bekendtskaber.
Og håbet! I flere uger følte vi, at alt var muligt.
At forandre samfundet, at forandre vores liv.
Jeg var med fra den første aktion af. I de tre år har jeg deltaget i mere end 100 Gilets Jaunes
forsamlinger. Jeg har bygget barrikader og tændt bål. Jeg var i forreste linje. Jeg har deltaget i ekstremt beslutsomme og vilde demoer, i BZ-aktioner mm.
Flere gange ville jeg kunne være blevet såret, anholdt og dømt. Jeg kan altså med rimelighed sige, ”jeg har bidraget aktivt til Gilets Jaunes ”.
Men nej, når jeg tænker over det, har jeg ikke gjort alt, hvad jeg kunne. Og det angrer jeg. Og jeg vil gerne sige undskyld til de tusindvis af Gilets Jaunes aktivister, der
har forfulgt deres drøm til ende og har betalt en høj pris for det.
Når jeg betragter tilstanden i vores samfund i dag og ser, hvordan Macron og hans
politi har formået at knuse håbet om en folkelig opstand, og det kun er de reaktionære impulser der slår igennem, så siger jeg til mig selv:
Hvis det havde været nødvendigt, at jeg gik et par måneder i fængsel eller blev såret for at bringe systemet til fald, så ville jeg have taget det med. Uden at tøve.
Selvfølgelig bilder jeg mig ikke ind, at mine personlige handlinger kunne have forandret historiens gang.
Men det er et kendt faktum, at mere end 4000 Gule Veste er blevet såret og mere end 3200 er blevet idømt straffe. Man kan altså gå ud fra, at næsten 10.000 borgere på den ene eller anden måde har
betalt prisen for denne revolte. 10.000.
Det er et enormt antal.
Men vi ved også, at det var mindst 5-10 gange så mange, der var parat til stort set alt for at vælte regimet og forandre samfundssystemet. Hvis der blandt de 30.000 – 50.000 skuffede Gule Veste,
der var så heldige ikke at blive ramt af repressionen, havde været 10.000 flere, som havde drevet deres engagement til det yderste med de mest oprørske handlinger, så kunne det efter min mening
måske være faldet anderledes ud.
Man kan ikke leve med konstant at fortryde. Men jeg vil benytte denne 3 års
jubilæumsdag for den smukkeste folkelige bevægelse, jeg har oplevet i mit liv, til at takke dem, som deltog, som engagerede sig med liv og sjæl.
Jeg takker jer alle og siger undskyld, fordi jeg ikke gik så langt, som jeg egentlig gerne havde villet og kunnet. "
Relateret
autonom infoservice
- Frankrig: 'De Gule Veste' (Gilets Jaunes) er på gaden igen (29. September 2020)
-
Frankrig: ’Barrikadernes Nat’ i Paris
* De venstreradikales demo opråb for ”Barrikadernes nat” (24. september 2019)
Mere om Frankrig ...
Generalstrejke d 5. december lægger op til total lammelse af landet. (2019)
Demonstrationer mod racisme og politivold i Paris og andre større byer i Frankrig (2017)
De etablerede partiers politiske fallit (april
2017)
- et interview med Olivier Besancenot, aktivist i venstrefløjspartiet Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA).