- Interview med sudanske anarkister
Siden militærkuppet den 25. oktober 2021 har de militære magthavere omkring general Abdel F. Burhan forsøgt at
inddæmme den folkelige modstand på gaden.
Da en formel genindsættelse af den afsatte ministerpræsident Abdalla Hamdok i slutningen af november ikke kunne bremse protesterne, eskaleres repressionen.
Militæret skød med skarpt under de landsdækkende protester mod militær-diktaturet d. 30. december 2021. Mindst 4 demonstranter blev dræbt og mange blev alvorligt såret. Lignende konfrontationer fandt sted d. 5. januar 2022.
Sudan er med sine 1.886.068 km2 Afrikas tredjestørste land. Før Sydsudans løs-rivelse fra Sudan 9. juli 2011, var det forenede Sudan det største land i Afrika og den arabiske verden. Af landets 43,8 millioner indbyggere lever over en femtedel i regionen omkring hovedstaden Khartoum, som med byerne Omdurman (landets største by) og Bahri, danner en tætbeboet trekant. Det officielle sprog er arabisk og engelsk. (kilde: wikipedia)
_______
Interview
med aktivister fra 'Sudanese Anarchists Gathering',
28. Dezember 2021
- Fortæl lidt om jeres gruppe
- Gruppen blev dannet i slutningen af 2020, da alle anarkister i Khartoum var forsamlet. Siden revolutionen i
december 2018 har vi mødtes jævnligt og nogle af os kender hinanden tilbage fra vores tid i high school og på universitetet.
Som anarkister er vi
medlemmer af modstandskomitéerne og under demonstrationerne sammen med de andre revolutionære bærer vi vores egne faner og propaganderer anarkiet ved at male graffiti på byens
mure.
Vi afviser alle autoritære systemer. Vi er for meningsfrihed og individuel autonomi.
- Har I forbindelser til anarkister udenfor Sudan?
- I er de eneste anarkister (omkring crimethinc-mediet i USA, autonom infoservice), vi har forbindelse til udenfor Sudan .
- Findes der andre anarkistiske grupper foruden jeres? Eller er I den eneste anarkistiske gruppe i Sudan?
- Der er andre anarkister end os i Sudan, for eksempel i byen Port Sudan, og vi vil tage kontakt til dem, så vi kan slå os sammen. Perspektivet er, at alle anarkister i hele verden slår sig sammen, så vi I fællesskab kan udbrede anarkiet overalt på jorden.
- Har de anarkistiske kampe en historie i Sudan eller er der tale om et nyere fænomen?
- De antiautoritære idéer og den antiautoritære praksis dukkede frem for første gang i Sudan under den første revolutionsmarch i 2018. Men medierne berettede ikke ret meget om det og derfor blev de antiautoritære aktiviteter for det meste overset.
- Hvordan har befolkningen reageret på anarkisterne? Hvordan er forholdet mellem anarkister og de folkelige protester samt sociale bevægelser?
- I forhold til den anarkistiske bevægelse er befolkningen polariseret. Men det som er vigtigt for os er, at
vores revolutionære kammerater holder sammen med os og er fuldkommen solidarisk.
Vi er sammen med dem i denne kamp for at styrte det fascistiske system, skabe et organisatorisk basisdemokratisk system og et økonomisk set socialistisk system. Vores krav til revolutionen ligner
hinanden ret så meget.
- Kan I fortælle om den aktuelle situation i Sudan?
- Siden december 2018 har Sudan befundet sig i en revolutionær situation. Da revolutionen begyndte, blev
protesterne slået brutalt ned af ’Det Muslimske Broderskab’s regering under ledelse af Omar Al-Bashir.
- Den 11. april 2019 besatte vi det sudanske militærs hovedkvarter. Desværre blev besættelsen senere slået ned: Omkring 500 revolutionære blev dræbt og
vores revolution blev knust af militæret og af fortalerne for ”den bløde landing”. (1)
- Den 17.
august 2019 vedtog det militære overgangsråd (Transitional Military Council) og "Forces of Freedom and Change" (2) en 39
måneder lang overgangsproces for at vende tilbage til det såkaldte demokrati.
- Vi revolutionære blev ved med at protestere mod militæret. I håb om at
overgangs-regeringen blev til en ægte civilregering bestående af civile og ikke af levebrødspolitikere.
Så kom kuppet den 25. oktober 2021 – militæret
opløste regeringen og anholdt dens medlemmer.
Men vi giver ikke op. Siden kuppet har de myrdet 47 revolutionære og såret 1200 alvorligt, idet de
angriber protestdemonstrationer med tåregas, granater og skarp amunition. Vi protesterer stadig med et formål: At vælte regimet.
(Forstør ved at klikke på billedet):
_________________________________
”Vi har ført revolutionen ud på gaden, for at styrte regeringen, på trods af den vold vi bliver udsat for”
- Hvordan er jeres forhold til ikke-anarkistiske grupper i Sudan? Arbejder I sammen med andre politiske strømninger? Hvis ja, hvordan ?
- Vi har adskilt os fra den “politiske inkubator“ (3),
der deltog i revolutionen, og har sammen med andre revolutionære dannet modstandskomitéer, der består af folk fra alle de forskellige revolutionære bevægelser.
Vi har ført revolutionen ud på gaden, for at styrte regeringen, på trods af den vold vi bliver udsat for. Sommetider skyder de med skarpt mod os, og det betyder både døde og sårede.
- Er der mere vi skal vide? Har I nogle budskaber til de internationale anarkistiske bevægelser?
- Vi har planlagt en masse demonstrationer og protester på torsdag (30. december 2021). Sammen med andre
revolutionære har vi planlagt demonstrationsruterne, før myndig-hederne blokerer internettet.
Disse demonstrationer fører alle i retning af præsidentpaladset. De vil blive mødt med brutal vold. Det kan ske, at vi dør, for anarkisterne er altid i den forreste front, når vi organiserer
demonstrationerne på gaden.
- "Vi beder om økonomisk støtte"
- Vi finansierer vores aktiviteter med vores egne penge, og de penge vi har rækker ikke til at dække vores behov. Priserne i Sudan er blevet uhyrlige og vi har som unge mennesker ikke ret mange penge. Vi håber, at anarkister i hele verden vil støtte os i vores kamp.
Update: 30. Dezember 2021
2 dage efter ovenstående interview, ved afslutningen af demonstrationerne den 30. december, modtog vi følgende meddelelse fra vores kontakt i 'Sudanese Anarchists Gathering':
" Vi nåede ikke frem til paladset. De havde spærret gaderne med enorme containere og blokeret byerne Omdurman
og Bahri, så ingen mennesker fra disse byer kunne nå frem til os i Khartoum.
- De skød med skarpt på os og brugte sågar DShK-maskingeværer fra
Sovjetæraen. Der var flere døde og mange sårede. De angreb også journalister og stormede Al-Arabiya (en TV-nyhedskanal) og al Hadath (en anden TV-nyhedskanal). Flere medarbejdere fra de to
TV-kanaler blev anholdt, men løsladt igen. De overfaldt hospitaler, angreb læger og anholdt dem samt flere af de sårede demonstranter.
- De tillod os ikke at tage ligene med de dræbte med os, så vi kunne begrave dem.
I mellemtiden har vi fået udleveret ligene af 2 af de døde kammerater og begravet dem. Vi presser på for også at få de andre lig udleveret.
Vores
mobiltelefoner var ikke moderne nok til at kunne fastholde deres grusomheder på film. Men der var nogle folk, som havde nye mobiltelofoner på sig og optog et par film af nogle af de brutale
angreb på demonstrant-erne.
Indtil videre er der 4 demonstranter, som har mistet livet ved demonstrationen (billederne nedenfor), men der er
mange, som er livs-farligt såret.
- Æret være martyrerne – død over militæret og det autoritære regime! " _____________________
Interviewet blev ført på arabisk og derefter oversat til engelsk og tysk. Oversat fra tysk og let redigeret af autonom infoservice fra crimethinc.com og feralfire.noblogs.org
- links
- Sudanese Anarchists Gathering via facebook
- relateret
- Atta El-Battahani (Sudan blog): “The role of local resistance committees in Sudan's
transitional period” (2021)
- noter
- I 2011 brugtes udtrykket ”den bløde landing“ for at beskrive forslaget om, at tilbyde Omar Al-Bashir en forhandling om overgang til en civil regering samtidig med en form for amnesti for hans krigsforbrydelser. Sidenhen er begrebet blevet brugt for at beskrive forslaget om en alliance mellem regimet og oppositionen. På en måde hvor oppositionen får del i magten og ikke længere forsøger at styrte regimet. Hvor Sudan underkaster sig USAs politik og det hele forbliver status quo.
- ”Forces of Freedom and Change” (FFC) er en sammenslutning af civile borgergrupper og politiske partier, der har organiseret protester. FFC tog del i forhandlingerne med det militære overgangsråd (Transitional Military Council, TMC) om tilbagevenden til en civil regering.
- Oversat beskriver begrebet ”politisk inkubator“ den rolle, som overgangs-regeringen i Sudan skulle spille .
Protester i Sudan: Sikkerhedsstyrker angriber demonstranter
med tåregas (5. januar 2022):