Antiatomkraftbevægelsens kamp mod den kapitalistiske atomstat, der startede i 1970’erne er sluttet
nu.
Men kampen for at opnå den klimaneutralitet, som den tyske regering har proklameret skal finde sted indtil 2045,
forudsætter helt andre, ikke-kapitalistiske samfunds-forhold.
Store udfordringer for en radikal klimabevægelse såvel i Tyskland som på globalt plan.
- Et blik tilbage: Brokdorf – det mest heftigt omkæmpede tyske atomkraftværk. En modstandskronologi
- Personlig beretning af to autonome fra Danmark, der deltog i atommodstanden ved Brokdorf
De tre sidste atomkraftværker 'AKW Emsland' i Niedersachsen, 'Neckarwestheim 2' i Baden-Württemberg og 'Isar 2' i Bayern, leverede til sidst kun omkring seks procent af landets samlede strømproduktion.
Klimaneutralitet i Tyskland i 2045 kræver ifølge klimaeksperter * en fordobling af strømproduktionen, * en seksdobling af den nuværende solarenergi-produktion samt * en tredobling af vindkraftkapaciteten. Et mål, der forudsætter grundlæggende andre, ikke-kapitalistiske samfundsforhold. Store udfordringer for en radikal klimabevægelse.
- Atomkraftmodstandernes sejr i Tyskland ...
Musegrå er atomkraftværket Brokdorfs reaktorkuppel og ventilationstårnet, det klodsede maskinhus, er hvidmalet. På et træ ved siden af hænger en snavset fane med den påtrykte smilende sol, anti-atomkraftbevægelsens globale symbol.
Siden 1986 har aktivister i starten af hver eneste måned samlet sig til en protestmanifestation foran hovedindgangen til atomkraftanlægget Brokdorf. Klimaaktivisterne fejrede med sekt og oprørske sange, at Brokdorf nu var lukket og slukket.
- ... og nye lukrative tider for nuklearenergien i EU?
Mens atomkraftmodstanden fejrer de hårdt tilkæmpede sejre i Tyskland, modtog
samtlige EU-medlemsstater sidste år en mail fra Bruxelles. Heri foreslår EU-kommissionen, i ramme af den såkaldte taksonomiforordning *, under visse betingelser at klassificere atomkraft og naturgas som "klimavenlig, grøn teknologi".
Dette
skal motivere kapitalinvestorer til at investere i energi, som bidrager til EUs klimaneutralitetsmål frem til 2050. Dette fremstød er stærkt omstridt. Således frygter klimaeksperter, at det vil
gå på bekostning af en fremadrettet udbygning af bæredygtig energi som vandkraft, vindkraft og solkraft, hvis investeringer i atomkraft og gaskraft-værker fremover også klassificeres
som ”grøn energi”.
* EUs taksonomiforordning har til formål at skabe en fælles klassificering af,
hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
___________________________________________________________
Atomkraft er ikke kun radioaktiv og livsfarlig og kan udløse uoverskue-lige katastrofer.
Den er også ekstremt dyr, blandt andet på grund af den nødvendige ”sikkerheds”- teknologi mod radio- aktiv stråling og eksplosionsfare.
Atomkraft er også klimabelastende bl.a. på grund af selve produktions-kæden:
Fra uranudvindning, oparbejdning af uran (berigelse), deponering og transport af atomaffald samt langvarige anlægsbyggerier.
Et typisk eksempel på dette er atomkraftværket ved den franske by Flamaville. Byggeriet blev påbegyndt i 2007 og det forventes at være færdigt tidligst
2024. Omkostningerne er ifølge officielle kilder i mellemtiden steget til 19 milliarder euro.
Forholdet mellem energi og
effekt:
- For 19 milliarder euro kan 1 atomkraftværk producere 1,6 gigawatt
- For 19
milliarder euro kan 400 millioner solaranlæg producere 105 gigawatt
________________________________________________________
Brokdorf var Tysklands mest heftigt omkæmpede atomkraftværk
- En modstandens kronologi (highlights)
Mens de store protester mod atomkraft i 1970‘erne i starten var
regionalt præget og først og fremmest handlede om at beskytte
lokale forhold, så var modstanden mod atomkraftværket Brokdorf
rettet mod mere grundlæggende spørgsmål. Her udviklede kampene
sig til en revolte mod det kapitalistiske system og dets atomstat.
30. oktober 1976. Umiddelbart efter det blev offentligt kendt, at der var sat gang i bygningen af atomkraftværket Brokdorf, beliggende i delstaten Schleswig-Holstein ca.70 km fra
Hamborg, demonstrerede omkring 8000 mennesker ved byggepladsen i protest. Nogle hundrede aktivister besætter i forlængelse af demonstrationen området og slår lejr. Ved morgengry dagen efter
fordriver politienheder med hunde, knipler og tåregas besætterne fra pladsen. Den regionale TV-kanal NDR beretter om ”politiets ufattelige brutale fremfærd”.
(Forstør ved at klikke på billedet):
14. november 1976. Skønt politiet afspærrer et stort område omkring byggepladsen, marcherer omkring 40.000 mennesker to
uger senere gennem Wilstermarch (landligt naturområde) frem til byggepladsen.
Forsøget på en genbesættelse slår fejl. Politiet og grænseværnsenheder forsvarer området. Fra lavtflyvende helikoptere kastes tåregaspatroner på demonstranterne. Hundredevis af demonstranter
bliver såret.
Slutningen af 1976. Nogle lokale beboere gør indsigelse ved Forvaltningsdomstolen i Schleswig og får medhold.
Dommerpanelet beorderede et midlertidigt byggestop for Brokdorf-værket. Atomkraftbevægelsens aktiviteter fortsætter ufortrødent med sloganet ”En dommerkendelse gør heller ikke atomkraftværket
mere sikkert”.
19. februar 1977. På trods af forsamlingsforbud demonstrerer omkring 50.000 mennesker i
retningen af byggepladsen, afholder en manifestation ved omhegningen og politi-afspærringen for derefter at vende om igen. Dette var den hidtidigt største antiatomkraft demo i
Tyskland.
- Den revolutionære venstrefløj som drivende kraft i anti-atomkraftkampene
Den organisatoriske kraft bag mobiliseringen var de dengang relativ stærke og talrige organisationer, grupper
og mindre partier fra det revolutionære venstrefløjsspektrum.
En udløber af 1968-bevægelsens revolte.
Først og fremmest marxistiske og leninistiske organisationer som KPD-ml, den nordtyske organisation ’Kommunistischer Bund’ (KB),
maoisterne i ’Kommunistischer Bund Westdeutschland’ (KBW) og i KPD-AO (AO= Aufbauorganisation), 'Gruppe Internationale Marxisten' (GIM, 4. Internationale),
venstreradikale organisationer som 'Proletarische Front' og 'Revolutionärer Kampf', etc.
I løbet af 1970’erne indtog det venstreradikale
libertære miljø (”Spontis”) – forløberen for den autonome bevægelse i Tyskland – en central rolle i mobiliseringen imod atom-kraft, som for eksempel ved
atomkraftværkerne Brokdorf og Grohnde, det nukleare oparbejdningsanlæg Wackersdorf og atomaffaldsdepotet ved Gorleben, m.fl.
Større dele af den revolutionære venstrefløj var i slutningen af 1970’erne med til at grundlægge det Grønne Parti (Idag Bündnis 90 / Die Grünen). Partiet blev stiftet den 13. januar 1980 i byen Karlsruhe og blev hen ad vejen mere og mere parlamentarisk institutionaliseret.
- Største militante bevægelseskampe i Vesttysklands historie
28. Februar 1981. Denne dag protesterede næsten 150.000 mennesker mod udløbet af kendelsen om byggestop i
opførelsen af atomkraftværket Brokdorf.
Protesterne var de hidtidigt største militante bevægelseskampe i Vesttysklands historie. En kolossal politihær, udstyret med helikoptere og vandkanoner,
ventede på demonstrant-ernes ankomst. Derefter fulgte timelange konfrontationer og flere hundrede demonstranter blev såret og omkring 240 demonstranter er blevet anholdt.
"Politiet går amok mod antiatomkraft demonstranter"
- En personlig beretning af to venstreradikale autonome fra Danmark
På initiativ af nogle autonome grupper mødes aktivister fra forskellige venstrefløjsspektra den 3. juni
1986 for at planlægge fremgangsmåden og diskutere aktions målsætninger ifm. en fælles demonstration den 7. juni 1986.
Kun ca. halvdelen af de omkring
50.000 deltagende demonstranter når frem til samlings-stedet ved Brokdorf. Op til 30.000 demonstranter bliver forhindret i at komme igennem politiets kontrolposter, hvor de gennemsøger
demonstranterne for våben.
Politiet opstiller kæmpestore containere, der blokerer hovedvejen samt små asfalt- og markveje. Ved byen Kleve, ca. 10 km fra atomreaktoren, bliver en bil- og buskolonne med tusinder af
demonstranter fra Hamborg stoppet i flere timer, før de bliver tvunget til at vende om og køre tilbage.
Allerede
før dette er det kommet til borgerkrigslignende scenarier. Demo-organisatorerne beretter, at en stor gruppe fra politiets specialkommando (Sondereinsatzkommando - SEK) dukkede op fra deres skjulested og angreb demonstranterne og deres køretøjer.
Omkring 70 biler blev smadret – vinduer, lygter, tage bliver således knust af amok-løbende
politifolk. Det af medierne oppustede ”overgreb på politiet” fandt først sted, efter demonstranterne var blevet angrebet af SEK-kommandoer.
Omkring 30 politipersoner blev angrebet af omkring 100 autonome, meddelte politiets pressetjeneste senere. På begge sider var der sårede. Politiet beslaglagde efter eget udsagn slangebøsser,
gasmasker og hjelme.
Da også selve samlingsstedet med titusinder af demonstranter massivt blev beskudt af politiet med tåregas-granater, gav
organisatorerne signal til et fælles tilbagetog.
- Hamburger Kessel
8. juni 1986. Dagen derpå forsamledes en autonom demo i bydelen St. Pauli på Heiligengeistfeld / U-Bahn
Feldstrasse, deriblandt mange aktivister fra de bz’atte huse i Hafenstrasse.
Demoen var en protest mod politiets brutale angreb og knægtelse af demonstrations-retten. Kort efter kl. 12.30 omringer et stort opbud af politifolk demonstranterne på samlingsstedet. Hele demoen
blev holdt indespærret bag politikæder i 13 timer. Heraf tilnavnet ”Hamburger Kessel” (= kedel).
- To aktivister fra Danmark var blandt de indespærrede:
" Kioskejere, beboere og kammerater bragte mad, drikkelse og cigaretter og kastede det til os hen over
politikæden. I flere udbrudsforsøg forsøgte vi forgæves at sprænge politikæderne. Efter 13 timer blev samtlige 861 demonstranter anholdt og ID-registreret. Først tidligt næste morgen kunne
vi forlade politistationen.
Flere måneder senere fik alle de anholdte demonstranter en undskyldning fra bystyret ifm. en retssag mod byens ansvarlige politiledelse samt en erstaning på 1400 kroner hver. "
7. oktober 1986. blev atomkraftværket Brokdorf sat i drift, det første nuklearanlæg efter Tjernobyl-ulykken 26. april 1986. (ikh., og al. / autonom infoservice)
Relateret
autonom infoservice
- Lukrative tider for atomindustrien (januar 2022)
Atomindustrien forsøger at profilere sig som klimaredder. EU er på vej til at klassificere den omdiskuterede energikilde som grøn energi, med den begrundelse at CO2-udledningen er lav.
* Er den nye generation af kommende atomkraftværker (”Small Modular Reactors”) en klimaneutral og sikker option?
links
- Aktionsbündnis Castor Widerstand
- Organisationen til Oplysning Om Atomkraft (OOA) 1974-2000
- Noahs energigruppes materialer
- Historisk diskurs: Den internationale anti-atomprotest kampagne / leksikon.org